Dampskibhistorie og dyreoplevelser

Aften sluttede af med Sankt Hans bål og skumfiduser, hvad gør man ikke for sin kæreste.
Selv om vi prøver at komme tidligt i seng, så vil jeg ikke sige vi var friske, da vækkeuret ringede klokken 5. I dag var det også rigtig råkoldt, så det var en lidt hårdere start.

Jeg troede solen hurtigt ville få magt, men nej så jeg blev kold og min ynkelige fingre virkede næsten ikke, da vi kom frem til et historisk sted, selv om jeg havde luffer på, så på med padlede jakke og det hele.

Vi besøgt først Hootalinqua, der er en gamle fragt-, handels-, politi- og telegrafstation, der var ikke meget tilbage, ok at se men lidt skuffende. Kort der fra var Shipyards Island, en ø ude i floden med et gammel skibsværft og vinteropbevaring for dampskibe. Det var en fed oplevelse, mere om det længere nede.

Ellers har vi hygget os på denne fantastisk flotte delstrækning, med store skrænter, skov og bjerge.

I lange perioder var der ingen dyr, vi så ikke en enste ørn i dag. Vi var dog på opdagelse i en fin lille bugt og vi var virkelig heldige med nogle nye fantastiske dyreoplevelser undervejs.
Tidligt i dag var der en lille sortbjørn i vandet på vej over floden, vi passerede kun 20 meter fra den, fantastisk oplevelse. Det gav også anledning til vores første rigtige uenighed, tæt på der var brug for en parterapeut. Vi kan bare konstatere, det var mig der havde ret!!! Tine siger ja (tror jeg).

Tine: Hhmm, måske vi skal lave en læser undersøgelse omkring, hvor tæt man selv vi gå på en bjørn, der er på vej over floden, når man kommer padlede oppefra med retning direkte mod den svømmende bjørn!? Og vi var tættere på end 20 meter! Men Erik ville tage billeder, så jeg var den eneste med pagaj/motorkraft, hvilket er lig med mandat til beslutning :-) Men nej, enige var vi bestemt ikke. Det var dog en rigtig fin og imponerende oplevelse at se den bjørnen arbejde sig på tværs af flodens strømmende vande. —
Senere mødte vi en elgko (den feminine udgave af en elg, vi tror det hedder en elgko) på breden, hvor der lå to små kalv ved siden af og hvilede sig, de blev hvor de var, og vi kunne nyde synet. Senere skete det igen, denne gang en elgko med en kalv, hvor begge lå og nød det god vejr, der var kommet efter middag.

Ellers var vi flyvende, da der er god strøm, vildt at padle næsten 70 km, lige så let som 30 km på søen.

Vi så også et (i vores målestok) kæmpe område med nyere skovbrande, der strakte sig over 20 km langs floden, imponerende og et skræmmende syn. Men der var masser af nye buske, blomster og liv igen i skovbunden.

Efter en god dag, slog vi lejr på en lille strand, men samtidigt kom der en hede bølge, så vi lider i varmen og der er mange blindefluer/heste bremser (vi kan ikke helt blive enige om, hvad de hedder) der bider, så jeg sidder i teltet og Tine ude gemt væk i myggejakke.

Dampskibe på Yukon River

Lige siden de første mennesker kom til Canada og Alaska har Yukon River været en vigtig transport vej. For indianerne og eskimoerne, var det primært kanoer. Da de første hvide mennesker kom, var det som opdagelsesrejsende, pels- og guldjægere, de brugte også kanoer eller tømmerflåder. Men i slutningen af 1800 tallet i forbindelse med, at der opstod flere og flere handelsstationer, og der kom flere og flere guldgravere, begyndte der at komme et andet behov for forsyninger, det medførte at der kom flere og flere dampskibe på Yukon River.

Mange af dampskibede var sejlet op ad Yukon floden fra havet, stille og roligt kom de i rute op af floden. Ofte betjente et dampskib en del af af floden, fra en handelsstation ud til minerne, eller et del stræk af Yukon.

Da det helt store Gold Rush startede i 1898, var der allerede dampskibe i drift på hele Yukon, hvilket er noget der har overrasket mig, efter jeg begyndte at læse op. Det var meget dyrt at komme med, men man kunne faktisk tage med som passager fra Bennett Lake til Dawson, med nogle skift undervejs.

De fleste af dampskibene var som sagt sejlet fra havet og hele vejen op, de var trukket igennem de største strømsteder. Enkelte af skibene var faktisk båret over Chilkoot Pass og White Pass i dele for at blive samlet ved Bennett Lake, imponerende.
For os i kajak er det sjovt at padle igennem områder og se, hvor meget dampskibene og deres aktiviteter har præget området og det, der står tilbage.

Igennem årene var det især to selskaber der satte sig på sejladsen. Det endte med at British Yukon Navigation Company opkøbte det meste og drev ruterne alene fra 1913 frem til 1950erne da veje og jernbane, havde taget over.
Der var enkelte selvstændig dampskibe, der betjente enkelte af minerne.
Det krævede en masse brænde at holde alle de skibe på farten. Derfor var der langs hele floden Woodyards/Brændhuggere, der bestyrede et område, hvor de fældede træ, skibene kunne lægge til og blive forsynet med. I starten var der flere selvstændige brændehuggere, men efterhånden ejede “British Yukon Navigation Company det hele inkl. skibe, brændesteder, forsyningsstationer, skibsværfter, og hvad der hørte til.

For at betjene hele Yukon floden, så effektivt som muligt, har man lært meget igennem årene, hurtigt erfarede man, at det var bedst at have forskellige størrelse dampskibe til de forskellige delstrækninger, alt efter bredde og størrelse af floden. Derfor skulle man skifte skib flere gange undervejs.
Eksempelvis i går da Tine og jeg padlede ud af Lake Laberge, begyndte 30 Mile River, et delstræk af Yukon, her havde man mindre både, da floden er smal og tilsandet. Længere nede ved Hootalinqua (hvor vi var forbi i dag), løber Teslin River ind i Yukon, her blev gods og passagerer omlæsset til større dampskibe videre ned ad floden.

Senere lavede man også Control Dam, vi padlede forbi i sidste uge, nord for Whitehorse for at skylle isen væk noget før, så sejladsen kunne starte noget før (det kan du læse mere om i indlægget der fra).

Derfor har der været masse af dampskibe i drift på Yukon. 2-3 af dem lå over for vinteren lige ved Hootalinqua, på Shipyards Island, her kunne de trækkes sidelæns op på øen. I løbet af vinteren, var der folk der vedligeholdt dem, så de var tidligt klar.
Vi var forbi idag, på øen ligger et gammel dampskib Evelyn, senere omdøbt til Norcom. Skibet var blevet beskadiget og trukket på land, men kom aldrig ud igen. Det var en oplevelse og se det kæmpe dampskib ligge der. Der var også flere andre ting på den lille ø, der vidnede om tidligere tiders skibsdrift.

For os har det været super fedt at se Klondike 2 i Whitehorse, der er restaureret, så vi har et godt indblik i, hvordan de var bygget op.

På det delstræk vi var i dag, er der flere dampskib der er gået på grund og blevet trukket ned af strømmen, vi padlede forbi resterne af Klondike 1 og der var flere steder der var opkaldt efter de steder, skibene var gået ned.

Et dampskib er en sjov konstruktion, det skal kun stikke meget lavt i vandet, da floden er lavbundet. Det skal kunne tage en masse fragt. Derfor er skibet helt specielt designet. De store dampskibe stak kun lidt over 1 meter og kunne tage 200-300 tons fragt. Alt over vandet var lavet tyndt og let, for at holde vægten nede.

De tog stort set kun 1 klasses passagerer, 60-100 stk. med kahytter højt på skibet. Der var fin restaurant og soldæk til passagererne, da der kom en del turister her i de år. Passagerer vejer ikke ret meget og betaler godt, en god måde at tjene penge, ud over fragten.

På vores kajak rejse videre ned ad, skulle der komme mange flere gamle dampskib, det ser vi frem til.
Erik

Kilde link
en.wikipedia.org/wiki/Steamboats_of_the_Yukon_River
www.steamboats.org/traveller/yukon-chena-river/ss-klondike.html
Klondike 2 Whitehorse
Informations tavler, på vores rute
Yukon River, Marsh Lake to Dawson City, by Mike Rourke

Dag/lejr: 18/17
Km/km ialt: 69,5/486,0 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 582 meter
Vejr: 10-25 grader. En kølig morgen og formiddag, overskyet og rå koldt, let til frisk vind. Eftermiddag, sol og trykkede varme, svag vind.
Pos: Se under GPS-kort for at følge vores rute.