Dato: 12. juni 2011
Lejr / dag: Lejr 50 / Dag 68 Bergen
Pos (google): 60 23 33.2 / 05 13 51.8 (kan sætte direkte ind i Google Earth)
Distance roet:  0 km (i alt 2117,2 km)
Rotid: 0
Vejr: 8/8 lave og regn morgen, formiddag og frem 4/8 og sol. 2-4 m/s. 10-16 grader.
Bølger, ?
(forklaring til ovenstående data felt kan ses her)

Det blev til Kinesisk mad i går, desværre var Karen træt, så hun var lidt trist. Vi kom hjem også gik der gang i den lille pige, så hun sov først sent. Vi hyggede os med Discovery og kun sove tidligt kl. 22.30 op ved 8 tiden men havde været vågen et stykke tid. Morgenmad også gik vi til Bergens Akvarium, her fra vi ind til middag og sælshowet var over. En god oplevelse, kunne vise Karen mange af de dyr jeg har set, samt en film om Spækhugger. Vi fik handlet og jeg fik styr på forsyninger til næste stykke af min tur. Jeg måtte bære min trætte datter hele vejen hjem, vel tilbage på hotellet, kom der gang i Karen igen, så gik et godt stykke tid før hun sov til middag. Men jeg fik pakket en hel del og gået ting igennem. Fik også læst lidt.

Klosterhagen Hotel vi bor på er et fint sted, det fungere som en arbejdesplads for folk der skal tilbage til arbejdsmarkedet efter misbrug, sygdom, eller andet. Men virkelig søde mennesker og et dejlig hotel. Kan kun anbefales.

Til eftermiddag gik vi ned i byen så den gamle del af byen, mange turister. Så efter fisk og spiste is. Spiste på fisketovet, fiskesuppe og fiske salat, virkelig lækkert. På hele vejen hjem legede vi gemme med Pippi (Karens dukke). Nu skal der bares hygge i aften. I morgen tager familien hjem og jeg tager videre. Har været dejligt med besøg, men glæder mig også til at genoptage turen. Det er meget underligt at holde de her pauser, men godt for familien.

Jeg er blevet spurgt hvad jeg bruger af video kamera kan jeg godt skrive lidt om.

Alle de små video jeg laver er lavet på min iPhone, det er nemt, hurtigt og fin kvalitet.

De videoer i mit nyhedsbrev, hvor man kan se mig ro, osv. er optaget med mit GoPro Hero HD kamera et kamera der også var med Danmark rundt så har holdt til meget.

Det andet kamera jeg bruger, er et Sony HDR-CX360 i en vandtæt speciel boks.

Jeg får filmet lidt til mine foredrag og youtube, men jeg får ikke filmet til en film, har måtte konstatere at det er for tidskrævende og svært at optage nok billeder af mig i kajakken ude fra. Kræver nogle på land eller flere deltagere. Ellers kommer det til at tage for meget tid på en langtur som min. Vil nok kunne film hvis jeg satte tid af til det og det var formålet.
Foto har jeg et Canon G-12 også med vandtæt boks til. Samt en blitz jeg ikke har fået brugt endnu.

Erik

Indlægget er opdateret: 11. januar 2022

Skandinavien rundt i kajak, bog, køb her!