Videre i tåge

Det var dejligt at vågne op klokken 5 til stilhed. Uden for hang tågen tungt over Yukon River. Men lige over os, var der et lille bitte hul med blå himmel. Sigten var ikke andet end et par hundrede meter. Men vi troede på det.

Vi stod op og pakkede sammen. Selv om vi ikke kunne få et bedre sted at ligge vejrfast, og vi er blevet vildt forkældet med mad, snak og godt selskab, så var det rart at være på vej videre igen. Da kajakken var pakket, gik vi et smut op for at se om der var nogen oppe og sige farvel til.
Der var en enkelt og Tine fik også sagt farvel til Monica, som har været så sød ved os og lavet så meget god mad, tak for det.

Nede ved kajakken kom Brad, den frivillige præst der har været her denne uge (Monica’s mand, som også har været flittig i køkkenet). Vi har haft mange gode snakke, så det var dejligt at få sagt farvel. Jeg fik også en bog af ham den anden dag, jeg skal have set på.
Brad er blevet inspireret af vores tur, og har spurgt ind til forskellige ting. Hans plan er nu at komme til Alaska en uge før til næste år og padle ned til Bible Camp, sejt.

Vi havde også fået en anden gave med igår, en af de unge lokale piger kom med en pose lokalt tørret elgkød (Beef Jekey) til Tine, vi kunne tage med os. Vi smagte på det her til eftermiddag og det smagte himmelsk. Se billede.

Vinkende til Brad padlede vi ud i tågen, det var meget fugtigt, men smukt på sin særlige måde.

Det var så dejligt igen at være i kajak, mærke pagajen arbejde i vandet og nyde den stille morgenstunden og naturen pakket ind i tågen. Langsomt kom et lille hul op til himlen, der hurtigt lukkede sig igen. Så hævede tågen sig lidt mod syd og sådan arbejdede tågen sig rundt, mens solen kom højere på himlen og fik mere og mere magt. Først lettede tågen ind over land, og vi kunne se det flotte vejr mod nord.
Efter et par timer var det solen der sejrede, og vi fik det dejligste vejr. Dog kom der en let til frisk modvind, men ikke noget at klage over.

Efter små tre timer kom vi til Nowitna floden, der løber i Yukon floden fra syd. Vi var af flere blevet anbefalet stedet, da det er meget flot fra Notitna floden mod nord, da bjergene står majestætisk op på nordsiden af Yukon. Det skulle også være smukt at padle nogle km op af floden og tage en overnatning. Vi padlede lidt ind og udsigten var vildt flot, men efter flere dages vejrfast følte ingen af os lyst til at stoppe tidligt for at være her. Og der var vildt mange myg, da vi en enkelt gang var i land.

Vi nød udsigten mens vi padlede videre.

Senere lagde vi til breden. Vi havde fået et GPS punkt af en tysker, vi snakkede med i foråret. Han havde samtidig tilføjet “Stop, hvis ingen spor fra bjørn. Gammel sti. Spooky!” Det var et GPS punkt til en kirkegård, der ligger et stykke uden for en tidligere by. Det var ingen tydelig sti at se fra vandet, så vi padlede helt tæt og fandt noget, der kunne ligne en sti (eller en dyreveksel), og lidt oppe lå et stykke blik.
Og ganske rigtigt, 50 meter op ad skrænten i det tætte buskads lå kirkegården med små indhegninger, gravstene og gravhuse (den variant af grave, hvor der er bygget et mini hus, hvor der er lagt ting fra den afdødes liv ind). Alt var i forfald, og den så bestemt ikke besøgt ud. De fleste grave, vi kunne læse skriften på, var fra 1920erne. Mærkeligt at se den forfalde.

Vi padlere videre til den tidligere by, Konkrines. Alle tidligere indbyggere er flyttet længere ned ad floden eller væk. Der lå kun en hytte med nogle skurer, men der var næste flere skilte end træer, med skriften “ingen adgang”. Så vi forstod, at vi nok ikke var velkomne, selv om det ikke så ud til, at der var nogen.

Ellers padlede vi bare der ud af. Vandstanden er fortsat meget høj, der er ikke mange lejrpladser på sådan en dag. Det er sjovt at se forkanterne af øerne, hvor der tidligere på turen har været et lavt stykke med sten eller sand, der var perfekt til at slå lejr på. Nu står de fleste steder under vand, og vi kan bare se buske og græs stikke op.

Sidst på dagen fandt vi en ø, der ikke var helt oversvømmet, og vi kunne slå lejr. Det var dejligt solen skinnede, fordi vi havde en del tøj der trængte til at gennemtørre og teltet var også pænt vådt.
Det er vildt at se, hvor meget solen tørrer og brænder, uden det er så varmt. Alt tørrer ret hurtigt.

Nu sidder vi og hygger i teltet med udsigt til floden med Kokrines Hills i baggrunden, så fint. Dejligt at være videre, men super taknemmelige over de sidste par dages oplevelser. Jeg tror ikke lige, jeg får sådan en bibelskole oplevelse igen.
Erik

Dag/lejr: 55/46
Km/km ialt: 70,8/2230,8 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 52 meter
Vejr: 12-23 grader. Morgen tåge og diset, så tæt det var små regn og vindstille. Op ad formiddagen og resten af dagen, opklaring, til blåhimmel, sol og få skyer. Svag til frisk vind fra vest, modvind.
Pos: Se under GPS-kort for at følge vores rute.