Fluernes Yukon

Myg er en ting. Blinde-/hestefluer er noget andet. Den sidste tid, har der været en del fluer i alle størrelser. Nogle af dem har bidt, ellers har de mest fløjet rundt i blinde og banket rundt i inderteltet, så der er en konstant larm af vinger og fluer, der prøver at flyve ud igennem yderteltet.

Nogle gange får i også besøg af fluerne ude på Yukon floden, men for det meste bliver vi ladt i fred for fluer, myg og andre insekter, når vi er ude på vandet. Det var også tilfældet, da vi drog afsted i dag.

Det var 23 grader allerede fra morgenstunden. Solen har så meget magt. Når den er fremme (hvilket den er langt de fleste af døgnets timer) brænder den, er den væk bliver det køligt. I går var det mega varmt, kl 21.30 var det forsat 27 grader. Så det blev en varm nat.

Det gode, når vi padler, er, at vandet køler kajakken og med sprayskirt på, bliver det lidt køligere (lidt mindre hedt) for benene. Der kommer ofte en lille brise til svag vind på vandet, så det er fint. Vi har valgt stadig at padle i vores Sandiline lange t-shirt, med UV-beskyttelse, de er meget behaglige. Er det lidt for varmt, kan jeg dyppe armene i floden.

Først på formiddagen ankom vi til Circle City, en lille by, du kan læse mere om længere nede.

Her lagde vi til for at se byen, tage vand, smide affald og købe et par colaer. På breden stod de to personer vi mødte i Coal Creek, de sluttede deres 7 dages tur her. Vi fik en god snak, mens Tine og jeg på skift gik en tur i byen, det var hurtigt klaret. Der var en del bygninger med træ dækkede vinduer og døre med store skilte på, hvor der stod Statens Ejendom. Jeg hentede vand på vakseriet, her kan man også hente vand til husene, det kender jeg fra sidst, jeg var i Alaska. Det var Tine, der gik til købmanden.

Tine: Vi havde set frem til at proviantere lidt, og passet ankomsten med, at vi var fremme først på formiddagen. Den lille kombinerede brændstof/købmand så mørk ud, og der var et vendbart skilt med “closed”, men klokken var over åbningstid.
Jeg hørte stemmer derinde, trak i døren, som var åben. Spurgte om der var åbent. Mor og søn svarede samstemmende “NO!” Jeg må have set skuffet ud, for hun spurgte dog, hvad jeg skulle ha’, og sagde så jeg kunne komme ind, når jeg bare skulle have et par cola’er. Følte mig bestemt ikke velkommen mens de sad ved skranken og så fjernsyn. Fandt cola køleskabet og ville ikke lede efter mere, og heldigvis var hun ligefrem venlig, smilede, da jeg skulle betale.
—

Vi talte også men en indianer fra Fairbanks, der renoverede huse der. Han fortalte lidt om fiskeri (som vi vil skrive mere om senere), og hans passion for at sejle ræs i de små fladbundede flodbåde.

Vi padlede videre ud i det der hedder Yukon Flats, hvor landskabet er kendt for at være fladt og floden breder sig ud over flere kilometers bredde (op til 4 km), med øer, søer, strandede væltede træer og langt de fleste steder meget lavt. Og samtidig skulle strømmen aftage en del. Sådan vadehavs agtigt.
Yukon Flats er også kendt for at folk farer vild, går på grund eller ender i en blindgyde. Jeg frygtede de vandehavs lignede forhold, men heldigvis er det bare en masse øer, men lavt vand i mellem. De næste timer gik det super igennem området. Der var forsat god strøm i vandet, det havde jeg ikke forventet, og det gik rigtig godt med at navigere igennem, ved at følge hovedstrømmen i floden, selvom det var noget på kryds og på tværs. Det vil vare ved de næste dage.
Tine: Joh, jeg er enig i, at det gik bedre end forventet at padle igennem området. Men må indrømme at jeg flere gange sad der foran i kajakken og var noget anspændt. Der var mere eller mindre synlige øer, ændringer i vandspejlet, strandede træstammer og rødder uanset hvilken vej, jeg kiggede. Hovedstrømmen var ikke altid lige at spotte længere fremme. Usikkerheden omkring retning udfordrede mig, og jeg skulle lige holde hovedet koldt, når vi ind imellem bevægede os med 10-12 km/t tæt på stammer og noget der lignede lavt vand. Erik sidder med gps kortet, hvor han har fornemmelse af overordnet retning, men vandets gang og stenbanker ændres, så det er ikke altsammen på kortet. Erik gjorde det super, og han kunne godt se på mig, at jeg ikke var helt fornøjet med situationen.
—

Her mellem øerne vente fluerne der bidder tilbage, for første gang havde vi rigtig mange fluer ude ved os, når vi padlede.
Vi padlede lidt ekstra for at finde den gode lejrplads, selv om lejren ligger godt, er lav, er der dog ikke skygge. Så væltede de blinde fluer over os, de bider af h…. til. Her er ikke rigtig myg, men for første gang var det fluerne, der bestemte.

Vi har slået teltet op og har det lidt hedt i sommervarmens knap 30 grader. Jeg sidder inde, og Tine sidder ud i fuld myggebeskyttelse mod fluerne. Jeg har prøvet at lave en skygge skærm med vores tap, så vi kan få temperaturen lidt ned.

Endnu en flot dag i noget anderledes omgivelser.

Circle City

Circle er opkaldt af de guldgravere, der anlagde byen. De troede, at de havde anlagt byen lige på Polarcirklen/Arctic Circle, derfor navnet Circle.
Byen ligger dog 80 km syd for Polarcirklen. Byen blev grundlagt i 1883, da der blev fundet guld i en nærligende flod, Birch Creek.

Byen lå dog bedst for at få forsyninger ud til selve Yukon River. Circle blev den største guldgraver by i de næste år, med helt op til 700 indbyggere og samlet 3.000 personer med folk ud ved minerne, med alt hvad sådan en by skal have, af saloons, købmænd, underholdning i form af dansepiger, opera og bibliotek. Men det ændrede Gold Rush på, da næsten alle her fra drog op ad Yukon i 1897, da nyheden om Bonanza/Klondike kom her til. Meget få lykkedes med at få gode claims ved Dawson, så de kom tilbage til Circle igen. Men allerede i 1899 prøvede de lykken igen, da der nu var fundet guld ved Nome, ude ved Beringshavet.

Siden hen overtog de lokale Athabascan indianere stort set byen, og der bor kun få andre i dag. Der er forsat enkelte guldgravere rundt i området, med store maskiner og hvad man ellers bruger i dag.

Byen er i dag et fast stop for hundeslæde løbet Yukon Quest. Det køres i februar hvert år fra Whitehorse til Fairbanks. Udover det kommer der lidt turister af vejen fra Fairbanks. Ellers lever folk af naturen som laks og fangst om vinteren.
I dag er der ca. 100 indbyggere.
Stort set alle de gamle huse, har floden taget. Den sidste store oversvømmelser var i maj 2013. Så der er desværre ikke noget tilbage af, hvad man engang mente var verdens største bjælkehus by.
Erik

Kilde link
en.wikipedia.org/wiki/Circle,_Alaska
www.nps.gov/yuch/learn/historyculture/circle-city.htm
Dawson City to Circle af Mike Rourke

Dag/lejr: 37/33
Km/km ialt: 70/1483,9 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 162 meter
Vejr: 20-28 grader. Sommer og sol. Megoet få skyer, svag vind, meget varmt. Ok på vandet, men meget varmt på land.
Pos: Se under GPS-kort for at følge vores rute, og få en fornemmelse af Yukon Flats.