Igennem Miles Canyon til Whitehorse

I dag har vi padlet igennem en af de helt store ikoniske steder på Yukon River, Miles Canyon! Det var her guldgraverne blev mødt af fos (vandfald), hvor mange både gik ned og mange i stedet for måtte bære deres ting uden om, mere om det længere nede.

Tænk at have muligheden for at være sådan et både smukt og historisk sted, dog uden at opleve det samme, de hårdtprøvede guldgravere. I dag ligger der en stor dæmning i det gamle Whitehorse Rapids, som har hævet vandstanden rigtig meget, så der ikke er mere fos, kun stærkt strømmende vand, men en meget flot tur.

Vi stod tidligt op. Jeg havde travet lidt frem i aftes og set Miles Canyon fra oven, så vi viste det ville blive flot. Vi havde også et besøg tidligt i morges da en ræv, var helt tæt på og se, meget hyggeligt. Det var dog for tidligt at stå op.
Morgenen var pænt kølig, da vi lå lavt så solens morgenvarme ikke kom ned til os.
Så snart vi var på vandet kom varmen og kort efter kom vi til de stejle skrænter igennem Miles Canyon, vi var sikre på at have det for os selv, en tidlig søndag morgen.

Turen gik hurtigt, vi kom ud i nogle mindre søer, som er Whitehorses vandflyver plads, så der var en del vandflyvere fortøjret. Lige efter kom den store dæmning, hvor vi lagde til. De næste små to km var ikke muligt eller klogt at padle, da det første stykke er kraftværket og det næste stykke er fos og meget lav vandet. Foran os lå små to km vi skulle uden om. Up North Adventure havde sagt de kunne køre os, hvis de havde tid, så vi var noget spændt på om de havde tid. Det havde de, JUHU. Vi skulle kun vente 40 minutter, som vi brugte klogt på at gå vores ting igennem og fik tørret det dug våde telt.

Vi blev kørt fint uden om og smed kajakken i for at padle det sidste lille stykke ind til byen. Vi lod dog grejet ligge i bilen, ingen grund til at læse det for så kort et stykke.
Det var herligt, smukt og meget kort at padle ind midt i Whitehorse by. Heldigvis er der ikke meget mere end 75 meter fra floden til Up North Adventure.
Der gik vi de næste timer og pakkede ud, pakkede maden fra vores depot, alt mad til næste stræk til Dawson lå klar. Det var bare dejligt at få styr på alt og hyggeligt at snakke med de flinke mennesker i butikken.

Vi fik også tid til at få en gang frokost, handlet lidt og gået en tur. Da vores hotel var klar, kunne vi også få vasket tøj. Vi har valgt at tage en hviledag imorgen, så har nogen små ting vi skal, vi kan få snakket lidt med de folk vi kender, så dagen skal nok gå.
Vi er begge super glade for hvordan turen udvikler sig. I morgen vil reflektere lidt over turen, fra hver vores side. Vi svarer også der på spørgsmål angående myg. Har du noget, du er nysgerrig på eller tænker over, så spørg endelig her på bloggen.

Aftenen gik ned i receptionen på hotellet, da internet er dårligt på værelset. Det var åbenbart samlingspunkt for Yukon padle folk, vi fandt vores Japanske ven igen (ham vi mødte i går), og vi snakkede ned Patrick som skal med en flok venner fra Carmarcks til Dawson. Nu er det alt for sent igen, men I skal selvfølgelig have noget af den spændende historik med, fra den lille strækning, vi har tilbagelagt tidligere.

Canyon City, Miles Canyon og Whitehorse Rapids

Miles Canyon

Miles Canyon er et kraftig strømfald, det hed oprindeligt ”Grand Canyon”, men da Fredrick Schwatka kom igennem på hans rekronocerings tur i juli 1883, omdøbte han det til ”Miles Canyon”, opkaldt efter Brigadegeneral Nelson A. Miles
Fredrick Schwatka skrev “Through this narrow chute of corrugated rock the wild waters of the great river rush in a perfect mass of milk-like foam, with a reverberation that is audible for a considerable distance, the roar being intensified by the rocky walls which act like so many sounding boards. Huge spruce trees in sombre files overshadow the dark canyon, and it resembles a black thoroughfare paved with the whitest of marble.”

Det var noget af en forhindring at komme forbi når man skulle ned ad Yukon River. Derfor opstod der en by lige syd for under ”Gold Rush”.

Canyon City

Navnet siger nok det meste, det var en by der opstod ved Yukon River, lige før ”Miles Canyon”. Det var et naturligt stop før man skulle ned igennem det farlige strømfald.
I dag er Canyon City en spøgelses by, forladt og ”glemt”.
Canyon City, lå ca. 7 km syd for Whitehorse, før Miles Canyon og Whitehorse strømfald, der begge var store forhindring for guldgravernes både. Mange af guldgraverne lagde til land ved Canyon City, for at planlægge deres færden ned ad strømfaldet.

Derfor opstod der hurtig en by, og driftige folk kunne tilbyde, mad, drikke, og hjælp til at padle igennem strømfaldene. Det var dyrebar viden og kunne koste helt op til 100$ at få en los med igennem strømfaldet.

I foråret 1898 da ”Gold Rush” var i gang på fuld drøn, blev det gjort op at 7.080 både med et gennemsnit på 4 personer, drog ned ad Yukon river. 300 af de både/fartøjer gik ned i strømfaldet og 5 personer druknede. Politiinspektør Samuel Steele fra Nordvest Bjergpoliti (NWMP), var i Canyon City og undrede sig over folk ikke tog bedre vare på sig selv. Derfor beordrede han at folk skulle bruge en los igennem strømfaldet. Det fik priserne til at stige endnu mere.

Politiet var nu tilsted hele tiden, området var sat til med røde flag, for at advare de nye både mod at forsætte. Politiet kontrollerede folks grej, om deres fartøj var sødygtigt nok til, en los kunne sejle fartøjet igennem, eller det skulle transporteres uden om. Selvfølgelig kontrollerede de også for ulovligt alkohol.

Billeder fra både i Whirtehorse Rapids, opkaldt efter de hvide toppe på bølgerne lignede heste.

I sin storhedstid var der 20 huse/hytter, et varelager, Marculey hotel/saloon og et telegrafkontor i Canyon City

På samme tid blev der bygget en skinnevej der løb de 8 km fra Canyon City til bunden af strømfaldet (hvor Whitehorse er i dag), på den østlige side af floden. Her kunne man købe sig til transport i hestevogne på skinnerne, for 1-5 cent per pund, alt efter årstid og hvad for noget gods det var. En normal båd kostede 25-30$ at få kørt forbi. Så det var en dyr omgang.

Det var Norman Macauley der fik den idé, da han selv forliste i strømfaldet og en af hans rejsemakker druknede. Så i december 1897 fik han tilladelse til at bygge skinnevejen og fik hentet vogne og heste.
Vognen kørte på skinner, så vognen ikke gled ned ad skrænterne. Det var et kæmpe byggerig.

Kort tid efter kom der enda et spor på den vestlige side af floden, konkurrencen om at tjene penge var stor. Det var John Hepburn, det bygge den spor der blev kaldt “The Hepburn”. Det blev en god forretning, fordi Norman Macauley ville ikke have konkurrence, så han købte det spor for 60.000$ (over 1,5 mill $ i dag).

De store floddampere kom sejlende nord fra med gods, der så blev kørt ned forbi strømfaldet, hvor andre floddamper tog det videre.

Macauley var også heldig at få solgt hans bygninger og begge skineveje til ”the Canadian Develop- ment Company/White Pass & Yukon Route”. For de penge byggede han et hotel i den nyopståede by Whitehorse for enden af strømfaldet.

Da jernebanen fra Skagway til Whitehorse stod færdig i 1900, så var tiden forbi for Canyon City, lige så hurtig den opstod, lige så hurtig forsvandt den, som så mange steder når ”Gold Rush” kom rullende.

Det var en god og sikker måde at få folk forbi Miles Canyon og Whitehorse Rapids, men hvad gør vi (Tine og jeg) så? I dag eksisterer de farlige strækninger ikke længere, så vi og andre kan komme godt ned gennem.

Dette skyldes, at man i 1958 havde fået tilladelse til at bygge en stor dæmning neden for Whitehorse Rapids. Den skulle lave strøm til byen. Den er her forsat og er kendt under navnet ”The Whitehorse Hydroeletric Develoment Dam”.
Da dæmningen stod færdig, hævede den vandstanden op igennem Miles Canyon og dannede en helt nu sø lige før dæmningen kaldet ”Lake Schwatka”. Søen er så stille at det er her vandflyverne til og fra Whitehorse land og tager af.

I dag er der kun resterne af stierne og sporene, det er svært at forstille sig det vilde vand, der engang var der.

Kilder link:
• Yukon River, Marsh Lake to Dawson City, by Mike Rourke
• https://en.wikipedia.org/wiki/Canyon_City,_Yukon

Dag/lejr: 13/13
Km/km ialt: 6,1/295,3 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 650
Vejr: 7-23 grader. Kølig morgen, næsten skyfrit og sol, men ikke hvor vi lå. Blæste hurtigt op. I Whitehorse dejligt sommer vejr, men hård vind.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.