Mens vi venter, turist i Whitehorse

Vi er klar, så klar til at komme i kajakken. Vi bliver kørt sydpå, lidt højere op ad Yukon floden, til Atlin i morgen tidlig.
Vi fik klaret de sidste praktiske ting i går, så dagen i dag var fridag, før vi for alvor starter turen ned ad floden.
Vi var igen omkring Up North Adventures, for at sikre alle aftaler var på plads og betale for de ting vi har købt. Vi fik en herlig snak med ejeren Mark, som min kamerat i Danmark kender rigtig godt. På den måde var det en let indgang for os. Det var sjovt at høre om Marks forretning. De har en mindre men vel udstyret kano- og kajakbutik. Men det er primært deres udlejnings-, undervisning- og guideforretningen det meste af deres fokus er på. De kan klare det meste her omkring, hvis man vil på tur her. Man kan leje udstyr, blive kørt ud, få en guide med, tage på guidede ture eller tage kurser, så fedt. Herfra kan man komme til mange fantastiske floder og padle fra få dage til flere uger. De mest populære er de ruter hvor man starter her omkring og ender i Dawson små 3 uger senere. De senere år er de også begyndt at lave vinterture.
Det er bare fedt at møde passionerede mennesker! Mark var også rigtig nysgerrig på, hvilket udstyr vi har valgt at medbringe. Flere mærker var ukendte for ham. Især vores pagajer fra Avannaq og fra Gram har vagt opsigt og nysgerrighed blandt de ansatte.

Dagen i dag har primært været som turister, vi var på et dejligt lille museum ”MacBride Museum”, der kort løber igennem historien i Yukon territoriet. Senere var vi ombord på floddamperen ”Klondike” et utroligt flot og vedligeholdt skib, som gav god mening at se, da vi vil se mange af de gamle floddampere på vores vej ned ad Yukon River. Dejligt at have en lidt stille dag, før det går løs og vi skifter scene.

Tine:
Det, der venter, fylder en del både i hovedet og maven hos mig. Der er ingen tvivl om, at Erik er den mest erfarne i forhold til dét, der venter os, og han har en noget anden og mere rolig tilgang til det, der venter, end jeg. Det er både i forhold til det at padle, at være på lang ekspedition, floden og de udfordringer der kan være og ikke mindst dyrelivet. Hvad der sker i hovedet (og maven), vil jeg løbende forsøge at sætte lidt flere ord på. Først lidt om mine forudsætninger.

Jeg har af flere omgange været omkring forskellige kajak discipliner i ind- og udland af kortere tids varighed. Det har været som fritidsfornøjelse, men endnu ikke til ekspedition. Jeg har en basis forståelse for kajak disciplinerne, men min hjemmebane har tidligere været på bjerg, i sneen med ski og nu primært i skoven på mountainbike og yoga. Altså sportslige udfoldelser, der ligger et stykke fra Eriks vanlige græsgange. Fællesnævneren er, foruden yogaen, passionen for at være i naturen og lade den være udgangspunkt for gode oplevelser og fysiske udfoldelser både hjemme og ude i verden. Vi sætter hver i sær stor pris på vores respektive interesser, som vi stadig gør hver for sig, men vi holder også af at opleve ting sammen…endnu ;-)

Det var planen, at jeg skulle opgraderes på mine padlefærdigheder forud for turen, og alt var lagt op til, at det skulle ske.
Vi har haft Yukon turen i kalenderen i 1,5 år, så allerede sidste forsommer stod jeg hos Mikkel i Kano & Kajakcenteret hjemme i Lyngby for at få råd og vejledning til køb af en passende havkajak til en på min klejne størrelse. Med kajakhotellet ved Frederiksdal passede det perfekt for mig, og jeg fik startet rigtig godt op sidste sommer på søerne omkring os, og Erik og jeg var på fin weekendtur i efteråret rundt om Tåsinge.

Men siden da, har jeg kun været i kajak i 1,5 time, desværre. En overbelastnings skade i starten af januar satte en stopper for al kajak aktivitet, utallige og forskellige behandlinger og god råd fulgte, og først ugen før afrejse blev jeg smertefri i min arm. Det blev en vinter og et forår med forsøg på kreativ kajak relateret træning. Nu sidder jeg her, ca. 20 timer før jeg skal i kajakken, glæder mig, men er også meget spændt på, hvordan kroppen reagerer – det er ikke ligefrem en hyggetur med et par timers daglig padling, der venter.
Det har været frustrerende i mange måneder ikke at opleve bedring med armen og samtidig have denne tur i kalenderen. En situation vi som rejseteam har været nød til at forholde os til, og Erik har været en god støtte og optimist undervejs.
—

Whitehorse

Whitehorse er Yukons og nord Canada’s største by, som ligger ud til Yukon River. Det lå ikke lige i kortene, at Whitehorse skulle blive den største af byerne.
I starten, bestod byen blot af få bjælkehytter, der var opført ved en af Indianernes samlings steder. Hytterne de var blevet flyttet fra en nærliggende by, ved at rulle hytterne på bjælker og det første posthus blev åbnet. I starten af 1900 var byen på 150 indbyggere, mod sølle 5 indbyggere i vinteren 1899.
En af de første større ting for byen var, da man byggede ”The Windsor Hotel”, det stod færdig i efteråret 1900.
Whitehorse var også endestation for den jernbane, man var ved at bygge fra Skagway, Alaska over White Pass og videre ind i Canada helt til Whitehorse. Den som ville ende den farefulde rejse for Guldgraverne og gøre det let for alle at rejse over bjergene fra Skagway til Whitehorsen, som før var en hård og farefuld tur. Den 8 juni 1900 kunne det først tog køre ind i Whitehorse. Om vinteren lavede man en isvej, videre frem til Dawson, som man stille og roligt begyndt at lave om til en jordvej, hver sommer, åren fremad. Det førte flere folk til byen.
Det gav Whitehorse navnet ”Close-leigh” i starten efter ”The Close Brothers of England” som finaserede en stor del af jernbanen. Men allerede 21. april 1921 blev byen officielt omdøbt til ”White Horse”. Det var først i 1950’erne man ændre stavemåden til ”Whitehorse” i et ord.
Whitehorse navnet stammer fra de mange hvide bølger, der var i det nærliggende fos/vandfald, som netop derfor blev kaldt ”White Horse rapids”. Derfor var det et mere naturligt navn for byen.
Årene frem blev området kendt for deres kobberminer, hvor man fra 1900-1920 kunne køre 500.000 tons ud med toget.
I de tidlige år, blev Whitehorse også større og større, i 1911 var der allerede 18 butikker og 10 hoteller. Det var dog også en by der var afhængig af minerne. F.eks. da en af de største minier der pludselige lukkede i 1912 og 200 mand mistede deres arbejde. Det gjorde at folk måtte rejse efter andet arbejde og Whitehorse blev med et 20-30% mindre.
Et andet erhverv, der også kom til byen, var pelsopdræt, en naturlig forlængelse af de mange pelsjæger der var i området der ville prøve at lave opdræt i stedet.
Men tingene gik ikke helt som de skulle, og i 1930 var der også krise i det fag, som alle steder under depression. Befolkningen havde været oppe over 500 indbygger, men de næste år faldt det og faldt det.
I 1941 var der under 350 indbyggere tilbage og husene var super billige. Men så kom der 300 nye indbyggere. En masse soldater der skulle anlægge Alaska Highway som vi tidligere har beskrevet. Yderligere begyndte man at etablere en olieledning ”Canol Pipeline” som skulle fragte olie de 900 km ned fra området Norman Wells til Whitehorse, hvor det skulle behandles. Det gav en eksplosiv vækst, olie industrien gjorde sit indtog, militæret udbyggede deres base kraftigt og i 1943 var der 20.000 indbyggere i Whitehorse.
Lykken blev ikke ved i Whitehorse. Olieledning og oliebehandlings stederne blev solgt, de nye ejer udbyggede olieledningen og flyttede oliebehandling. Det tog pusten fra byen, og i 1955 var der kun 3.000 indbygger tilbage.
Whitehorse viste sig igen at være stærk, byen ligger godt for at servicere hele Yukon området. Så stille og roligt fik servicefagene mere grobund. Eksempelvis administration, hvilket stammede fra at Whitehorse blev administrationsby i 1953, da Dawson City havde mistet sin betydning. Senere hen blev turisme også blevet en vigtig ting, så Whitehorse voksede stille og roligt igen og har nu fundet et naturligt leje de sidste mange år, med omkring 27.000 indbygger.

Erik

Kilder link

• Yukon River, Marsh Lake to Dawson City, by Mike Rourke
• https://en.wikipedia.org/wiki/Whitehorse,_Yukon
• http://yukoninfo.com/region/whitehorse/

Indlægget er opdateret: 4. februar 2022