Juhu, ingen regn

Der kom igen regn i løbet af dagen idag, juhu. Derfor var det dejligt at pakke lejrer sammen i tørvejr. Selv om det var noget køligt. Mine finger skulle lige have en gang genoplivning. Det skal siges at mine finger er meget kulde følsomme.

Tænk sig det blev en hel dag uden en dråbe regn. Det er længe siden. Dejligt bare at gå der ud af og hygge uden at skulle tænke eller reagere på regn. Når jaaaaaa men så har det sneet hele dagen. Ja det er rigtigt hele dagen har det sneet, heldigvis bliver det ikke liggende her ned.

Da jeg gik afsted begyndt de første store snefnug at falde, først troede jeg det var noget blomster støv. Det blev hurtigt klart at det var sne, fordi det tog til. I det jeg dreje op i den dal jeg skulle følge hele dagen, fik jeg vinden og sneen i ryggen, hvilke var dejligt.

Faktisk var sneen bedre at gå i end dags regn. Sneen smeltet med det samme, så det forsvandt. Havde en enkelt time, hvor der lå nogle cm slud, det blev køligt for tærerne, da støvler og sokker er fugtige eller næreme gennemblødt. Men over ca. 1500 meter ligger der sne på alle bjergene.

Terrænet var fint, gode stykker, en del våde områder, jeg måtte gå uden om og perioder jeg kunne følge floden. Det meste af tiden gik jeg lidt oppe i bakkerne.

Efter frokost pausen opdagede jeg pludselig, to teltet og gik der ned. De stod meget dårligt og blafrede noget. Det var helt nye Hilleberg telte. Jeg spurgte om der var nogen ikke noget svar. Jeg kikkede ind i det ene telt. Her lå underlag og soveposer ikke andet.

Det var underligt synes jeg. Jeg opdagede toppe af et andet telt. Det viste sig at være mere en stor vindsæk med myggenet, der var spise og opholdssted. Det lignede lort, det flød der inde, halvdel af “teltet” lå ned over det hele. Rundt om lå en fiskestang, tuber af forskellige art og fem rygsække med regnovertræk, hist og her.

Det kunne jeg ikke lide, virkede så forladt og tilfældigt. Jeg tog en GPS position og billeder. Fandt en flytag på en af rygsækken jeg tog billede af. Hvor var folk og hvorfor så det forladt ud?

Jeg gik videre kunne være de fiskede ved søen. Men var mere overbevist om en der var sket dem noget. Jeg tænkte helt vildt.

Efter 5 min så jeg 7 person på den anden side af søen, komme gående i gåsegang. Det var jeg glad for at se. Det måtte være ejerne, selv om jeg ikke forstod hvorfor det så sådan ud.

Jeg måtte videre og passerer en gamle hytte der var markeret på mit kort. Den var helt ødelagt.

Jeg nød det gode terræn og tog en del billeder af snevejret, for mærkeligt. Pludselig var der 6 personer et stykke foran mig. Hvad sker der her?

Jeg hentede hurtigt ind på dem. Tænkt om det var nogle med børn. De forsvandt bag en bakke. Da jeg kom der op, sad der 6 piger og holdt frokost hvil. Jeg holdt en pause ved dem.

De kunne fortælle lidt om den anden lejrer og lette mit hjerte. Det var 7 unge dreng, fra deres hold. De var gået en lille tur i dag og skulle blive. De grinede af min historie og ville drille drengene når de så dem.

De var tre hold i området, 2×6 piger og de 7 drenge. De komme fra en organisation der hedder “Camp Manito-Wish YMCA” som har en del hold de sender på ture hvert år, i kajak, kano og vandre som de tre hold her, det skal jeg have tjekket ud når jeg kommer hjem. De var alle endt samme sted, på grund af alt det vand der er i floderne, fordi de ikke ville krydse de store floder. Hvilke jeg godt kan forstå.

De havde fået mad ned ved den søen, hvor drengene lå. Nu skulle alle videre til Anaktuvuk Pass samme vej som mig. De prøvede at splitte lidt op, så de ikke gik sammen, derfor var drenge tilbage. De skulle have været i hver deres område.

Som jeg forstod skal de lære en masse om tur liv og ledelse. De skiftes til at lede gruppe og vise vej. Derfor havde de piger jeg snakket også været inde i bunden af næste dal, ikke helt meningen. Men der var flot sagde de.

De havde været afsted i 29 dage og skulle have 43 dage i alt. Imponerende synes jeg.

De går ca. 8-10 km og dagen og ikke så stærkt. Så jeg sagde mange tak for snakken og gik videre.

Efter en time kom jeg til den sidste gruppe, der lige havde slået lejrer. De piger fik jeg også en snak med. Alle sammen unge mennesker, så fedt at se.

Jeg tog lige en 30 min mere op mod et pas jeg skal over i morgen. Jeg kunne slå lejr på en lille plet i en dyb slugt lige ved floden.

En ok dag, våd men slet ikke som de sidste dage. Meget mærkeligt at møde så mange mennesker på en dag og meget mærkeligt vejr, sne så tidligt, ved I har 30 grader varme der hjemme. Er spændt på at se hvordan den sidste tid udvikler sig.

Vel i lejr, fik jeg styr på alt og noget mad i maven, er konstant sulten for tiden. Jeg tror mine fedt reserver er væk, jeg begynder at skulle have mere mad.

Fordi det har været så vådt, har jeg rykket brænder ind i inderteltet i dag og er ved at tørre sokker. Især mine Gore-tex sokker vil jeg gerne have helt tørre i dag.

Oven i hygge var der to tegninger fra min datter i min dagbog i dag. Begge med et hus, det en i sol og det andet i regnvejr, meget rammende for vores verdner for tiden.

Nu skal der hygges og læse, livet er herligt.

Erik

Dag / Lejr: 41/35
Pos: 20 68 03.934 / 150 40.338
Km / Km i alt: 17,5 / 521,0 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftlinjer, går i praksis noget mere.
Højde: ligger i 1308, startet fra 930 meter
Tid gået: 08.15-15.55
Vejr: 3-10 grader. Let til frisk vind skiftede retning. Fuldt skydække. Sne stort set hele dagen.

Indlægget er opdateret: 10. december 2020