Grizzlybjørn, Noatak river

Jeg fik ikke den bedste søvn i nat. Som altid var jeg hurtigt væk i drømmeland, men der var noget der trak mig ud, plask, plask, plask, hov det var mange flere plask end laksene. Jeg var lysvågnen, den var god nok, der var noget der ude.

Velbevæbnet gik jeg ud, der 50 meter op ad floden, legede en bjørn i vandkanten.
Jeg tog mit kamera og stod bag teltet og nød synet. Klokken var 00.20 og der var lige nøjagtig lys nok til, at jeg kunne se godt.

30 meter fra mig, lugtede den mig. Bjørnen kikkede en gang og løb afsted. Dejlig rolig oplevelse, en del god billeder og video blev der også.

Vel tilbage i soveposen var det svært at sove, fordi jeg havde lige nøjagtig fået så meget søvn at kroppen, kunne køre på igen.

Endelig faldt jeg i søvn. Plask, plask, PLASK, ud igen. Endnu en bjørn, den gang i flugt, hoppede ud i floden og svømmende væk. Måske det var den samme?

Klokken var 01.24, nu var det så mørkt, jeg kun kunne se skygger. Jeg prøvede at sove igen. Så begyndte nogle ænder at flyve rundt og kalde på de andre, mågerne fulgte med og skreg løs, samt laksene havde døds kamp i vandkanten. Ikke den bedste sove musik.

Da vækkede uret ringede klokken 7, var det bare op. Vejret var helt stille, men der lå lidt tåge. Mens jeg pakkede lagde tågen sig tæt. Så jeg padlede afsted i 100-150 meter sigt.

Det var meget stille, hurtigt tog vinden til, tågen gik i støvregn og sigten blev stille bedre. Vind tog mere og mere til. Resten af dagen har jeg slidt mod vinden. I dag skulle jeg planlægge min pauser, til jeg var i læ. Ellers blev jeg blæst bag ud.

Kort efter start så jeg endnu en grizzlybjørn ved kanten af floden, jeg padlede tæt forbi og opdagede der lå en til i vandet. Kom tæt forbi til endnu en serie billeder. Igen løb, de væk. De er ikke glade for mennesker, dejligt.

Ellers skete der ikke så meget, floden begyndte at løb mere stille og dele sig i mange floder der zigzakker sig i mellem hinanden. Så hele tiden skal jeg vurdere, hvilke af dem jeg følge.

Der begyndt at dukke lidt affald op, en plade, en coladåse, en gammel ATV, osv. Pludselig så jeg en kæmpe bygning og flere dukkede op. Det gik op for mig at Noatak landing strip, var en by, lige som Anaktuvuk Pass.

Floden løber naturligt et stykke fra byen. Da jeg ikke havde planlagt fra starten at være her, havde jeg ikke undersøgt det. Da jeg ikke havde set frem til byen eller manglede noget, padlede jeg videre.

Krafterne var brugt til sidst, vinden blev bare ved. Omkring Noatak by, var der kun måger og ravne, nu begyndte der at komme islom og småfugle igen. Og i dag så jeg helt sikket traner i to omgange.

Her efter byen, så jeg et par både for anker rundt omkring, fiske net der lå på land og andre spor af, at her er mennesker. I lejren kom en båd også sejlene forbi.

Det går godt der ud af, håber et par stille og flotte dage til slut. Skal have helt stille vejr når jeg skal krydse over til Kotzebue.

Erik

Dag / Lejr: 69/60
Pos: 20 67 23.489 / 163 02.837
Km / Km i alt: 60,1 / 544,5 km padlet, tracket med GPS.
Vandret 785,3 fra grænsen til Noatak River (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftlinjer, gik i praksis noget mere.
Højde: ligger i 3 meter. Padlet fra 45 i dag.
Tid padlet: 08.10-17.00
Vejr: 5-10 grader. Lave tætte skyer. Tåge fra morgen, senere regn, mest tørvejr. Let til hård vind, mest fra sydvest.

 

Grizzlybjørn går i Noatak River

Lejr, tåge, Noatak river

Grizzlybjørn, svømmer, Noatak River

Grizzlybjørn, Alaska

Måge

Noatak River, skrænt

Noatak River, natur

Erik B. Jørgensen, holder pause på Noatak River

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 4. februar 2022