Stort set hele natten regnede det. Derfor var vi alle tre samlet i teltet. Jeg havde forsat glæde af den brændende fornemmelse på min højrehånd, hvis den fik for meget varme, i løbet af natten. Og i dag har jeg mærket til bjørnsprayen hele dagen.

Klokken 8 holdt regnen op, helt perfekt, havde nået at overveje en overligger dag. Nu kunne vi pakke sammen og gøre klar. Skulle lige have en pæn del vand ud af kanoen.

  
Vi var klar til den første dag, rent på floden. Jeg skal da love for, at det startede med bulder og brag. Vi kom med det samme i små foss, og de næste 40 min var næsten en lang fos. Jeg var på arbejde, selv om der forsat er meget lav vandet. Det gik godt, dog havde vi 3-4 sten, vi virkelig ramte. Til slut kom en foss, der havde pænt store stående bølger til slut, vi holdt på. Jeg synes vi ramte den lige som vi skulle, men vi havde ikke en chance for at komme over bølgerne, så vi pløjede lige i gennem. Karen grinede heldigvis, selv om vi var godt bordfyldt. Vi padlede mod land for at tømme vandet ud. Karen sagde grinende, at bølgen var helt over hende,  og at hun var plask våd. Det lyder bekendt fra sidst. Vi havde taget godt med vand ind, 40-60 liter vand. Jeg tømte og Karen tog redningsvest og jakke af. Hun havde våde ærmer og var våd på brystet, det var ok. Jeg selv var sjask våd på overkroppen, begge arme var våde, da jeg ikke havde jakke på. Efter lidt godter padlede vi videre.

  
  
På de 40 min, havde vi taget ca. 4 km. Det var fint at padle, men ikke fedt, at være på hele tiden. Jeg føler også et ansvar for Karen. Heldigvis blev det mere normalt. Vi havde længere roligere stykker og en masse meget lette foss, og få foss hvor vi lige skulle koncentre os. Det jeg mest skal være opmærksom på er store sten, der er lige under overfladen. Dog føler jeg ikke den store fare endnu, fordi der er så lavvandet.

Efter et par timer, holdt vi frokost, det var blevet køligt og kort efter begyndte det at små regne. Vi begge var godt pakket ind. Jeg nød turen her ned af. Det var megt flot med birkeskoven og granskov bag ved, det var ekstra krydderi for øjet, at der var dis i horisonten og den stille regn.

Vi kunne også nyde synet af de mange ænder, idag kom der også lappedykker og lom.

Karen var begyndt at spørge om lejr og kom med yderst kreative forslag. Jeg synes det var gået godt, så jeg tilbød, at vi kunne stoppe lidt før, da der kom en ø. Desværre var øen ikke særlig velegnet. Vi forsatte lidt, pludselig sagde Karen, ”jeg vil ikke i lejr, hvis der ikke er sandstrand”, hvad var nu det?

Jeg måtte sige til hende, at så skulle vi padle videre. Her til var svaret, at det var ingen problem. Det var lige før jeg lagde til land for at sikre mig, at det forsat var min datter, der var ude foran. 10-15 minutter efter fandt vi sandstranden og en god lejrplads, på et snescooterspor.

Vi slog lejr, mens regnen tog til. Idag slog jeg også en lille tap (presning) op, ud fra teltet. Fjällräven har lavet det smarteste system, hvor tap’en, kan sættes fast på teltet, så vandet løber af og den er nem at sætte op. Det gav tørre vejr til noget af vores grej, og vi kunne lave varmt vand, i Kelly Kettlen der ude. Jeg nåede også at fiske kort, og gå en lille tur, da der lå en del knogler fra en elg, der er død for meget lang tid siden.

Resten af dagen har vi hygget i teltet, selv Dino er rykket ind igen, da det regner pænt meget. Vi har leget, lavet skole med stavning, regning og læsning.

Det blev også til lidt Friluftskole i dag. Jeg har tegnet og fortalt Karen, hvordan sten i vandet suger vand ned bag sig og laver bølger, og hvorfor vi kikker efter et ”V” i vandet, når vi skal ned ad fossen, og hvordan vandet løber i sving, osv.

Vi har også haft navne på terrænet, har tegnet hvad en lavning, bakker, bjerg, skovline, vandline, pynt, kap, foss, bæk og horisont er. Det er dejligt at lære Karen det og få et fælles sprog om den natur vi bevæger os i.

Det har været dejligt at fornemme lidt, hvordan floden er. Indtil videre er den dejlig, har været en del hytter og små både, dog meget få mennesker. Glæder mig til forhåbentlig at se hele elven, selv om jeg kommer til bære uden om nogle fosser og vandfald længere nede. Det er spændingen og overraskelsen, når jeg ikke kender det.

Erik

P.S: Er forsat uden for net og kun på satellit telefon, så flere billeder kommer senere.

Dag/Lejr: 15/15
Dato: 23. juni
Km (grov luftlinie): 21,5 km (Ialt 74,3 km)(vandret ialt 58,4 km)
Padle tid (med pauser) padlet: 09.30-13.50 Højde: 410 meter
Pos: 67 39 929 / 20 35 060
Vejr: 5-10 grader. Overskyet og regn. Let vind fra Syd.

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Indlægget er opdateret: 10. december 2020

Bøger for børn og voksne og børn i naturen og friluftsliv, af Erik B. Jørgensen