Vi sover så godt i den grønlandske natur. De andre var væk, før jeg lagde mig kl 6. Da jeg satte mig op kl 15, sov
de andre fortsat. Henrik var oppe i hytten. Per sov med små hop. Jeg er sikker på at han drømte om sine store lystfisker oplevelser ved Strindberg. Han snakker ihvertfald om dem endnu. Jeg læste, spiste morgenmad og gik til sidst en tur. Først hen og se eskimo ruinerne fra en vinterplads, fandt en masse moskusuld. Jeg gik videre op i fjeldet for at se efter vand. Efter en runde var jeg på vej tilbage langs stranden fra den modsatte side. En 400 meter oppe i fjeldeti fjeldet, fandt jeg en sælskulder og luffe. Og 500 meter derfra, et halvt sæl kranium. En isbjørn måtte have været på spil. Jeg kunne se de andre, der var igang på lang afstand. Jeg var tilbage 17.30, nu var der lidt travlt fordi vi skulle afsted ved 19 tiden. Per var ved at lave bålsted, så vi alle hjalp og fik tændt op. Da bålet var brændt ud lagde Per den sidste store fjeldørred på og dækkede med sten. Vi pakkede sammen og pakkede kajakkerne, så alt var klar.
Kl 19, kunne vi åbne bålet og tage den mest lækre stegte fjeldørred ud og spise den med boller og smør. Sikken et måltid med en storslået udsigt udover Kejser Franz Joseph’s fjord og de mange isbjerge. Kl 19.34 padlede vi afsted i flot vejr, dog en masse skyer. Der kom vind fra nord, derfor var hastigheden ikke stor, det sidste stykke over. Heldigvis var det flot og mange store flotte isbjerge. Efter godt 2 timer kunne vi holde pause på land efter Kap Weber. Længere inde i fjorden blev vandet rolig igen og hastigheden var tilbage 6-7 km/t. Vi padlede langs de flotte bjerge. Bjergene er røde,sorte, grå og alle mulige farver. Kl 00.14 havde vi rundet en lille pyndt og lagde til ved den lille Ragnhild hytte. Vi gik i land og straks så vi eskimo ruiner. Og da vi kom op til hytten, var der gammel sæl og hval knogler m.v. Vi slog telt og fik Per fik hytten Idag. Ved ikke om Henrik var misundelig eller flink, for han tændte
op i kulvognen. Senere da vi kom over i hytten, var det ren sauna. Per havde varmen imens han lavede mad og
varmede vand. Vi fik lækker mad, karryret og ris. Ellers gik aftenen stort set med næsen dybt begravet i alt det
Eskimoerne har efterladt, med vores mange teorier, tanker og hvad der ligger her. Vi blev dog dybt forarget, da der er nogen af de tidligere ekspeditioner, der har været her før os, for ikke ret længe siden har brugt eskimo ruinerne som toilet. Det gør man bare ikke !! Til slut fandt vi dog telt og hytte til læsning, før vi skulle sove. Det er lidt småkoldt i aften, det blæser fra øst og helt overskyet.

Dato: 7-8 august
Dag/lejr: 16/15
Position: 73 28 532 – 25 02 892
Distance: 22,6 km
Vejret: 0-8 grader, 4-8 m/s fra nordøst. Mange skyer.
Sigt: 30-50 km

Du kan her få fornøjelsen af onsdagens blog indlæg oplæst og indtalt over satellittelefonen.

God fornøjelse

Erik

itemearcon Memo (5)

Indlægget er opdateret: 10. december 2020