Dato: 22. aug. 2011
Lejr / dag: Lejr 107  / Dag 140
Sverige Lejr 44 / Dag 55
Pos (google): 65 18 46.2 / 21 27 56.4 (kan sætte direkte ind i Google Earth)
Distance roet: 35,9 km (i alt 4817,9 km)
Distance roet i Sverige: 2029,9 km (i alt)
Rotid: 6t15m (06.40 til 12.55)
Vejr: 8/8 lave til 6/8 mellem, lidt sol. Kort 2 m/s eller 4-6 m/s sydøst med stød på 7-8 m/s. 12-16 grader
Bølger, havblik kort, ellers 30 til 70 cm tætte, sydøst til øst. Dønninger enkelt steder 100 cm
(forklaring til ovenstående data felt kan ses her)

Endte aften med at være oppe med computeren til opladning og hente vand. Så skulle der sove, klokken var desværre allerede 22. Som altid op kl. 5 med tandbørsten i munden gik jeg op efter alt mit elektronik. Så var der morgenmad, opdagede til min skræk, at det vand jeg havde taget var saltvand, plejer at huske at smage. Heldigvis var det ikke i mine drikkedunke. Pakkede sammen og kunne til min overraskelse eller selvfølge se at klokken var 06.40 da jeg roede ud, selv om jeg havde brugt 20 min på at orden mit elektronik, underligt.

Lage ud i næste havblik og svag vind, men så snart jeg kom fri af øen kunne jeg fornemme at der var bølger og vind længer ud. Så da jeg kom ud til åben kyst kom der en 6 m/s og bølger på en 50-70 cm fra sydøst, med stød på 7-8 m/s. Enkelt gange kom der dønninger ind fra øst på 1 meter. Så det hele var lidt mindre end i går, men desværre var bølgerne tætter så de var pænt irriterende da jeg hele tiden blev bremset, drejet, overskyllet. Så hver gang jeg kom i læg af en ø, jeg var glad, det var fuglene åbenbart også, fordi det var her ænder, osv. var, så faktisk forsat en del unger, synes de er små i forhold til årstiden.

Kom dog efter nogle timer lidt mere i læg, men bølgerne var forsat tætte og gjorder livet lidt hårdere. Selv ind mod Piteå kom der nogle strøm steder, så gav nogle sjove strømretninger.

Men humøret var fint, kunne lugte en halv hviledag. Jo tætter jeg kom Piteå jo større huse / hytter kom der, og de lå side og side, så var nok at se på. Selv indsejlingen til Piteå er lang og der lå først et kæmpe badeland, så en papirfabrik, en træ fabrik, osv. Her var der flere stræk hvor bølgerne var små og bagfra så hastigheden kunne kom godt op, men der var også flere steder, hvor bølgerne rejste sig små og aggressive så jeg blev skyllet over.

Vejret gik lidt op og ned med mørke skyer, kun lidt sol.

Jeg havde tænkt mig at ro igennem byen og ligge mig på den anden side, så det ud til jeg kunne på Google Earth. Men da jeg kunne se byen, lå der en campingplads, og en Skim kajak. Måtte være Peter, ro der hen og kaldte intet svar. Så gik i land og trak kajakken op ved siden af. Gik op i receptionen, her var en cafe, her mødte jeg Peter, der også roer det Svensk Blå bånd, hyggeligt. Jeg fik betalt 150 kr, men bad, vask og det hele, mægtigt flink personale, der viste mig rundt. Fik slået lejer og pakket ud mens jeg talte med Peter og han var flink til at tage billeder. Så var det tid til bad og vaske tøj. Eftermiddagen gik på caféen med computer og snak og hygge med Peter.

Sidste på dagen, gik vi ned til teltene med vores ting, mit telt er rent kaos, jeg har spredt ting ud over det hele, fordi solen har været fremme så det kan tørre, jeg har vasketøj, mad, osv. Men jeg tog kun min rygsæk om min tomme fuelbehoder, også gik vi op i byen, vi endte på et pizzeria og fik os noget mad og en lang snak, ganske hyggeligt. Herefter gik vi i Coop og handlede, mens vi kikkede hinanden over skulderen for hvad vi levede af jeg lært der var Chile con carne på dåse, jeg viste ham fugtservietter, osv. Herefter deles vi jeg gik op og tankede en liter benzin. Mens jeg talte i telefon med Niels der havde opdateret min hjemmeside, da jeg ikke have mere plads. Tak for det.

Vel tilbage i kaos lejren, lod jeg det hele være og vi gik op i et opholdsrum for at arbejde på computer, med cola og vindruer.

Videre det går i morgen igen.

Erik

P.S. Tak for de mange kommentarer i går. Humøret er forsat højt.

Indlægget er opdateret: 4. februar 2022

Skandinavien rundt i kajak, bog, køb her!