Yukon River, sommeren 2016

Et nyt eventyr er under opsejling. Næste sommer 2016, står eventyret på padling ned af Yukon River, fra starten af Yukon ved Atlin, i Canada. Min kæreste, Tine og jeg vil padle vider ned af Yukon floden, bugtende igennem Canada, videre igennem Alaska til Beringshavet, hvor turen er slut.

Vi forvent omkring 3 måneder til turen, så der er rimelig tid til de godt 3.200 km. Vi skal opleve storslået natur og rigtig dyreliv, krydret med historiens vingesus og drama. Vi kommer også til at møde en del mennesker og steder på vores tur, der vil give en masse oplevelser.

Den grove planlæg er lavet, nu skal der planlægges i bund.

Læs meget mere om Yukon River, Eventyrlige Yukon her!

Løbende fra nu og frem til ekspedition, vil jeg skrive lidt om vores forberedelser og tanker. Du er velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål, jeg skal prøve at tage med i mine indlæg.

Har du lyst til at sætte dit præg på turen?

På denne ekspedition har jeg valgt at melde ud tidligere, end jeg plejer, om vores planer. Men som jeg siger, ”hvis man ikke siger noget eller deler sine drømme, kan folk heller ikke hjælpe dig på vej”.

I den forbindelse vil jeg høre om du vil og kan bidrage til turen?

Har du læst en god bog om Yukon, har du sjove historier, kontakter langs floden eller har du lyst til læse op om et stykke af Yukon River, en by eller andet og skrive et ultra kort resume, samle link eller andet, vil vi modtage det med kyshånd.

På den måde håber vi, at vi kan samle så meget viden om Yukon og dens historie som muligt før turen, så vi kan lave en masse spændende beretninger undervejs på turen, der går lidt dybere i historien undervejs. Derfor vil din hjælp være guld vær.

Vi glæder os, og jeg håber du igen, igen vil være med.

Erik

Yukon River, ved Dalton Highway, fra "Alaska på tværs"

Yukon River, ved Dalton Highway, fra “Alaska på tværs”

Samarbejdspartnere under "Yukon River, Eventyrlige Yukon"

Indlægget er opdateret: 4. februar 2022

Bog Yukon River, bog af Erik B. Jørgensen og Tine Henriksen