Múli, den forladte bygd, på Borðoy

Múli, den forladte bygd, på Borðoy

Vil du opleve en utrolig atmosfærefyldt, isoleret og nu forladt bygd (der i dag bruges som ferieboliger), skal du tage turen ud til Múli på Borðoy. Man kan køre helt derud, så alle kan være med. Det er altså ikke en rigtig vandretur som sådan, men du kan gå en fin lille tur i bygden, og der ligger et flot vandfald ved vejen derud.

Turen giver et fantastisk, råt indblik i, hvor isoleret man har levet på Færøerne før i tiden – dengang der hverken var veje eller strøm. Múli ligger kilet inde under de stejle fjelde med udsigt over sundet til Viðoy. Tine og jeg besøgte Múli i 2024.

Søger du mere et overblik over mulighederne for vandreture på Færøerne generelt, så vil jeg anbefale dig at se dette indlæg først: Vandring på Færøerne: Mine bedste vandreture og ærlige erfaringer i fjeldet

Fakta om Múli

Múli

Múli var en af de absolut mest isolerede bygder på Færøerne. Indtil 1970 modtog bygden post via helikopter eller til fods over fjeldet fra Norðdepil. Múli var den sidste bygd på Færøerne til at få lagt elektricitet ind (skete i 1970).

Da grusvejen endelig stod færdig i 1989, var det for sent – de sidste fastboende var flyttet. Bygden har været ubeboet i mange år, men husene vedligeholdes af efterkommere som fritidshuse. Múli er desuden kendt fra færøsk folklore som hjemsted for troldmanden Guttormur í Múla, som ifølge sagnene besad magiske kræfter.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Hvad du skal være særligt opmærksom på

Der er ikke de store faldgruber. Medmindre du er meget dårligt gående, er det et sted, hvor du kan køre helt ud og få en storslået oplevelse, som ellers ofte kræver en lang fjeldtur.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Data om turen til Múli

  • Sted: Borðoy
  • Distance: Kort, overkommelig og flad bygdevandring.
  • Betaling: Gratis
  • Hvornår gået: Gået i 2024.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Transport til Múli

Kør i bil fra Klaksvík igennem dæmningstunnelerne til Norðdepil og fortsæt mod nord ad vejen direkte til Múli.
Der går ikke bus der ud.


Tusind tak, fordi du læser med!
Erik

Relaterede indlæg

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Billeder fra vores tur i 2024

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Støt det jeg laver!

Hvis du vil støtte det jeg laver og ønsker at købe grej online, så støtter følgende butikker mit arbejde (for at støtte skal du gå igennem de her links):

De er alle affiliate link. Handler du via et af linkene støtter du mig. Husk dog at tjekke priser. Du kan altid søge direkte i Google, hvis du hellere vil det!
Affiliate aftale, hvad er det? Hvem støtter mig! Kan du læse mere om her!

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Indlægget er opdateret: 7. november 2026

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *