Det blev igen tid til et lille mikroeventyr, efter en meget hektisk vinter, forår og sommer, med “2. Thule til Thule ekspedition“, 3 ugers cykeltur i Irland med min kæreste og 9 dags vandretur i Norge med min datter. Så må jeg indrømme der lige var lidt ting at samle op på, før der igen var tid til ture. Jeg må også sige at efter 130 overnatninger i telt, siden februar skulle jeg også lige have en pause.

Heldigvis gik der ikke lang tid, så savnede jeg ture, overnatninger og eventyr igen. Nu havde jeg lige et hul i kalenderen, imellem foredrag, arbejde med nyt foredrag og alt det jeg går og laver.

Se min film fra turen her:

Mit lille mikroeventyr, var helt bogstaveligt i min egen baghave. Jeg gik ud af døren, med rygsækken pakket, og en packraft, klar til en enkelt overnatning. Jeg gik ned til Lyngby Sø og padlede ud af Mølleåen, til Strandmøllen. Det blev til 11 km, på lidt over 3 timer. Jeg slog teltet op, på lige nord for Dyrehaven og tæt på Mølleåen. På pladsen ”Jægersborg Hegn, Strandmøllens lejrplads”. Her fik jeg en dejlig overnatning i blæst og regn. Næste morgen, var det op og så gik jeg hjem igennem Dyrehaven og Lyngby, en flot tur, over 11 km og godt 2 timer.

Det er ikke først gang jeg er ned af Mølleåen, jeg har været det i kano to gange før, med min datter og kæreste og svigermor, det kan du læse om her og meget mere info om Mølleåren: Eventyr i egen baghave, Mølleåen i kano [Mikroeventyr]

Et fint lille mikroeventyr, på under 24 timer. Husk eventyret ligger lige derude J

Erik

 

Relateret indlæg

Indlægget er opdateret: 4. februar 2022

Alle bøger af Erik B. Jørgensen, 10 bøger om friluftsliv og ekspeditioner, både for voksne og børn.