Dato: 11. feb. Torsdag
Lejr / dag: 39 / 46
Pos (google) N 54.81555 E 10.63924
Distance roet: 39,63 km
Rotid:  7,5 timer
Vejr: -6 til -2 grader. Skyer 1/8 høje, sol FLOT. vinde 8 til 10 m/s fra Nordøst. Bølger, Lolland 0,5 meter, Langelands bæltet 1 til 2,5 meter, vest Langeland 1 meter, syd Langeland 0,5 meter, fra Nord til Nordøst.

Efter en god nat søvn og en god gang morgenmad, kørte min kammerat mig ned til kajakken. Fik sagt farvel og tak for turen i går. Her kom DR1 Opdate, og filmede, (kommer i morgen). Tog lidt tid var klar til at sejle 0910. Lidt arveligt, fordi det begyndte at blæse lidt op, men en aftale er en aftale. Jeg sejle lidt op langs Albuen. Fik ringet til Lodseriet i Spodsbjerg. De holder øje med mig, samt kontakter evt. skibe. Men de kunne oplyse der ikke var nogen skibe planlagt de næste 4 timer, dejligt. Men at bølgerne var pæne.

Jeg begyndte krydset i 0,5 meter bølger, jeg må indrømme jeg var MEGET spændt har hørt meget drabeligt om Langelands bæltet, vinde blæste op, men i dag skulle være den bedste dag, længe, så holdt på. Min bagende blev skubbet af bølgerne og vinde, så den drejede mod nord, skulle kæmpe meget for at holde kurs, så højre side kom på arbejde med styretag. Bølgerne tog til og halvvejs ud, hvor sejlrender af, var bølgerne pæne, ja de var store, 1 til 2,5 meter, det var ok, fordi de var bløde, men der var rigtig mange små krabbølger, fordi strømmen gik mød vind og bølgeretningen. De skubbede til en, heletiden i alle mulige retninger. Men jeg var fuldt koncentreret, og kæmpede det bedste jeg havde lært. Gik ok var over på små 2 timer, men de 2 timer gik godt nok langsomt. Må indrømme det har været det værste kryds på hele turen. Var overhovedet ikke ved at vælte, men måtte lave nogle støttetag. Men synes ikke det var sjovt. I sejlrenderne var der grødis der drev mod syd, så det gik langsomt når man roede igennem det. Men jeg kom til Langeland, med tungen lige i munden, ind til jeg kunne hoppe i land og holde en pause, det havde jeg lovet mig selv, hele vejen over. Måtte igennem en 20 meter grødis, men var det vær. Jeg var meget glad. Fik ringet af til Lodseriet og sagt tak, samt orienteret de nærmeste om jeg var over.

Så gik turen ned langs øst Langeland, i 1 meter skrå medbølger, godt tempo, men lidt slinger der ned af. Bølgerne tog af da jeg runde syd Langeland, det var virkelig dejligt.

Så gik det nord på langs vest Langeland, i modvind og bølger, var lidt træt efter krydset, men gik fint med at holde tempo, forbi Bagenkop, hvor vi normalt surfer på bølger med kajakken. Nu jeg på hjemmebane. Lage ind ved Ristinge Stand, hvor jeg blev taget i mod af Nicolai Ilcus samt 2 andre fra Nicus Nature slænget. Samt der var en jeg ikke kendte og tage billeder, han fulgte med her på bloggen og ville møde mig, tag til ham fordi han gad møde op.

Jeg slog telt op mens de andre ventede og fik tørt tøj på, så kørte vi 4 fra Nicus Nature, på Kro og fik noget mad og en sludder, ganske hyggeligt, at se dem igen. Jeg blev kørt tilbage i telt, hvor der ventede en tærte og en liter Matilde Kakao mælk, fra Nicolai, juhu.

Så nu har jeg travlt med at tørre tøj og ordne min ting.

I dag jeg har set en 40 svaner, en del forskellige ænder, 6 af racen Lystfisker, ved Syd Langeland. En flot dag med sol og flot natur, meget flot at ro omkring Syd Langeland, med de små skrænter. Langelands bæltet, vil jeg aldrig komme til at savne, til jer der ude, ha respekt for det hvis I kommer på de kanter.

Som det se ud nu, med krydsede finger, spyt over skulderen, 7-9-13, osv. Samt hvis vejret vil det, på regner jeg at klappe grænse stenen kl 14. på Søndag. Jeg vil gøre meget for det sker. Men som I ved, sikkerhed først. Jeg skal nok oplyse om jeg tror det holder, de næste dag. Men til jer der har spurgt og sagt i vil komme, så påregn Søndag den 14. feb. Klokken 14.

Uha nu håber jeg ikke der sker noget.

Jeg vil kaste mig over kalorierne, her ved siden af.

Erik

Indlægget er opdateret: 11. januar 2022