Jeg ved det er en stor mundfuld jeg har taget med Danmark rundt i kajak om vinteren. Jeg har STOR respekt for vejr og vind og især Vesterhavet. Derfor har jeg også udstyret i orden, et godt stort telt, brænder og fuel til at holde en fest og holde ens udstyr tørt.

Men vigtigst af alt, er det ikke en alt eller intet tur. Så jeg vil passe meget på mig selv, og har sat omkring 45 dage af til turen, så jeg kan tillade mig at blive på land når vejret ikke tillader mig at sejle, samt jeg følger mig sikker. Hvor lang tid det så tager, må tiden vise.

Men Vesterhavet bliver taget med respekt og ydmyghed.

Heldigvis har flere meldt ind at de vil besøge mig, samt flere har sagt jeg skal ringe, når jeg ror forbi dem, så jeg kan få selskab. Men glæder mig også til at ro lange stræk alene, det altid en anderledes oplevelse.

Erik

 

Indlægget er opdateret: 3. februar 2021