Forty Mile City

Det blev tid til at gå på opdagelse i den gamle efterladte by. Som i Fort Selkirk er Forty Mile City også støttet økonomisk af staten i forhold til bevaring. Der er støtte til to mand, der kan passe og vedligeholde stedet og bygningerne, og så er der lavet en rigtig fin lille folder, der fortæller om byens historie og husenes tidligere funktion.
Vi hilste og talte kort med de to indianere, der arbejdede der. De var dog på vej hjem, efter 4 dage på job. Der skulle komme to afløsere, dem nåede vi dog ikke at se. Selve historien om Forty Mile City var mere farverig og spændende end dét, der var tilbage af byen. Du kan finde mere historie længere ned. Men det var absolut besøget værd.
En amerikaner i kajak kom forbi, han skulle også lige se byen, og vi fik en kort snak. Han var også startet i Atlin og ville padle til havet, han var startet den 20 juni, noget efter os. Men med alle vores små afstikkere og vandreturen, ser det ud til vi padler ca. det samme i snit om dagen. Efter en kort snak padlede han videre. Man kan desværre ikke følge ham på nogen måder.

Vi fik en dejlig nat i teltet. Da vi pakkede sammen og var ved at læsse kajak i morges, hørte vi en ATV komme kørende. Vi begge stod og så op af skrænten, det måtte være det nye hold indianere, der passer stedet. Men oppe over skrænten kom Earl til syne, tømreren vi snakkede med og fortalte om i går, han havde taget en stor dunk frisk vand med til os, så vi kunne fylde vores vandsække.
Det har regnet en del den sidste uge, så mange af vandløbende er mudret til. Det var super sødt af ham. Han havde også en af sine hunde med Jack, det er godt nok længe siden, jeg har set en så flot hund. Ganske rigtig lignede det en ulv, stor slædehund. Men den havde ulvetrækkene med lange ben og meget slank bygget. Dog hang det en øre, efter et tidligere hundeslagsmål.

Vi padlede af sted. Det var overskyet og lidt mørkt. Efter små 10 km kom vi til Coal Creek, hvor vi kravlede i land og op til en gammel jernbane, de har brugt til at køre kul ud til skibene. Skinnerne var væk, men der stod forsat nogle hjul og undervogne fra jernbanevognene.

Strømmen i Yukon River er kraftig de dage her. I går aftes kom der den ene træstamme/træ efter det anden flydende ud af Fortymile River. Earl fortalte os, ud over den regn vi havde fået, havde det været meget mere i Alaska (Fortymile River har sit udspring i Alaska). Så det var ikke unormalt at selv om det var sol ved Earl hus, der ligger ud til Fortymile River, kunne vandet stige 1-1,5 meter meget hurtigt, på grund af det vand, der så er faldet længere oppe ad floden på Alaska siden af Fortymile River.

Vi var blevet anbefalet hjemmefra at padle lidt op af Fortymile River, der skulle være bævere, men Earl sagde, det var ikke klogt nu.
Selvfølgelig begyndte det at blæse op og kort efter havde vi hård vind fra nord, med stormstyrke i perioder. Uanset om vi drejede mod øst eller vest i perioder, havde vi modvind, da vinden fulgt floden op.
Vi kom på arbejde og måtte slide os frem for forsat at have en 7-12 km/t. Styringen af kajakken var både påvirket af strømmen bagfra og vinden forfra. Heldigvis var det meget flot, så det kunne jeg nyde lidt.

Efter 5 timer gik vi igennem et område med let fos, men på grund af vinden gav det nogle ok bølger. Tine var ved at være brugt mentalt, så som den forstående kæreste jeg er, stoppede vi kort efter på et sted med lidt læ. Solen var kommet frem, så jeg havde ingen problemer med at stoppe, næsten. Jeg må indrømme, at jeg lige skal arbejde lidt med, at jeg ikke er alene på tur, og vi begge har medindflydelse. Et er at sige vi begge har medbestemmelse, noget andet er når det så sker, og Tine siger stop.

Vi slog lejr og har gået og hygget os. Vi har trænet lidt ben, nydt udsigten og læst endnu mere historie. Jeg læser også i andre bøger eller ser et podcast for lige at få nogle andre indtryk.
Erik

Forty Mile City og Fortymile River

Fortymile River har været et vigtig område i år tusinder, for dyr og mennesker. Der har været mennesker her i over 2.300 år. Som så mange steder langs Yukon samledes man for at fiske, men Fortymile har også budt på rener i mange år, derfor har mennesker søgt her til.

Lige så længe som menneskerne har været her, har renerne også været het. Flokken der trækker igennem Fortymile, kaldes Fortymile Caribou Herd og var tidligere verdens største folk. De trækker over enorme områder, også til Alaska. I marts/april og igen i september hvert år trækker flokken igennem området omkring Fortymile og over Yukon floden. Det har givet rigtig gode jagtmuligheder i gamle dage. Men som der kom flere og flere mennesker, og de fik rifler, og der kom flere stier og veje til området, blev jagten for omfattende. I 1920erne var der over 500.000 rener, men de efterfølgende mange år bare faldt antallet af rener for at være nede på under 5.000 dyr i slutningen af 1970erne.
Det fik myndighederne og forskellige orginationer til at gribe ind med total fredning til følge. I dag er det lykkedes at få flokken op på næsten 60.000 dyr. Hvert år må der skydes 1.000 dyr i Alaska, da rener er i Alaska, når jagten er tilladt. Alle håber, at flokken igen kan få en størrelse der muliggør jagt i Canada også.

På grund af jagten og fiskeriet har Fortymile altid været et vigtigt samlingssted for Indianerne. Indianerne kaldte stedet Shitando som betyder noget i retning af flod med blade.

I slutningen af september 1886, fandt guldgravere guld et stykke oppe ad floden, det førte til mange flere guldgravere søgte hertil, og Forty Mile City opstod hvor floden Fortymile løb i Yukon River. Guldgraverne ændrede hurtigt navnet til Fortymile River, da det var afstanden til Fort Reliance (det fort er væk idag). Den form for navngivning er brugt mange steder, så de kendte afstande til centrale steder. Senere opdagede man der faktisk var 45 miles til Fort Reliance.
Som guldgraverne kom til, kom der butikker, kirke og skole. Byen nåede sit højste i 1892, med 324 indbyggere.
Byen mistede dog næsten alle indbyggere i 1897, da det rygtedes, at der var fundet meget gold ved Dawson, var der kun 40 indbygger tilbage.
Byen overlevede dog, fordi som folk kom i 1898 og 1899 under Gold Rush og alle claims (jordstykker) ved Dawson var taget, tog mange videre til Fortymile River og prøvede lykken her. På den måde levede byen videre, alle huse var fyldt igen og omkring 1.000 personer søgte efter guld op langs Fortymile River.

Selv om Canada og USA i 1888 havde opnået enighed om grænserne, så var der forsat stor usikkerhed/modstand mod, hvor grænsen var. Mange i Forty Mile så sig som amerikanere, da Fortymile River starter i Alaska og i 1893 byggede Amerikanerne Fort Cudahy over for Forty Mile City, med et US postkontor, selv om det var i Canada. Derfor byggede canadierne Fort Constantine, lige ved siden af Amerikanerne i 1894. Det canadiske Fort Constantine blev bemandet af de første North-West Mounted Police, der kom her til.

Forty Mile City blev totalt ødelagt i foråret 1900 på grund af massive oversvømmelser, da isen gik i Yukon River. Det sker nogle år, at de voldsomme is mængder hober sig op (“jammer”) på nogle strækninger af floden, hvorfor vandet med stor kraft søger andre veje, ofte op over land.

I starten af 1900 tallet, tog mineselskaberne over i Fortymile River. Det førte bl.a. til, at fire guldgraver maskiner (dredges) blev sejlet til Forty Mile City i 1906 og samlet over vinteren.
Men i 1910 var det stort set slut, der var to NWMP’ere (politi) tilbage, der stod for at registrere claims, og der var få folk i byen. Det var faktisk i Forty Mile City, at Carmack registrerede deres guld fund i Bonaza Creek (stedet Tine og jeg besøgte tidligere på ugen i Dawson), da han kom den 17. aug. 1896. Der startede Gold Rush.

I årene før og efter var der missionskole her i Forty Mile City for Indianernes børn, men den lukkede også som Indianerne flyttede til Moosehide.
I 1958 forlod den sidste indbygger Forty Mile City, en æra var slut.

På grund af de mange oversvømmelse under tøbrud og Yukon River æder sig ind på byen, er mange af bygningerne væk, men der er forsat en del bygninger, der som nævnt bliver vedligeholdt af to Indianere.
Erik

Kilde link
en.wikipedia.org/wiki/Forty_Mile,_Yukon
en.wikipedia.org/wiki/Fortymile_River
www.tc.gov.yk.ca/fortymile.html
wikimapia.org/6606767/Forty-Mile-Yukon-Territory-Canada-Ghost-Town
Forty Mile, Yukon Historic Site. Folder

Dag/lejr: 32/28
Km/km ialt: 48,1/1148,9 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 285 meter
Vejr: 14-25 grader. Overskyet morgen og formiddag, med tiltagende vind til hård/storm fra primært nord, mest bare modvind. Eftermiddag opklaring og sol, forsat masser af vind. Vinde nåede lige at aftage for så at vende 180 grader, let til frisk.

Pos: Se under GPS-kort for at følge vores rute.