Erik B. Jørgensen, vandre, Alaska

Tænk sig at være god til noget, man i bund og grund synes er træls! Ja det er jeg og det fik jeg rig mulighed for at praktisere i dag.

Først skulle jeg dog igang med dagens etape, efter en nat med massiv regn og det var ikke holdt op. Endnu en gang var det i fuld regntøj og handsker jeg skulle startet.

Det var en klan omgang at pakke sammen i dag og trække indet klamme tøj fra igår. Det blev hurtigt varmt da jeg gik mod vandskellet.

Floden blev mindre, det hele lukkede mere sammen, da jeg krydsede vandskellet i 1380 meter.

På vej ned til næste dal, blev floden bredere og breder og der kom mere og mere slugt over det. Alligevel holdt jeg mig til at gå langs floden, damder hele tiden var minimum en smal stribe af sted og gå på i siderne.
Kom forbi en side flod, der havde taget så meget mudder med, at hele området var som kviksand. Jeg måtte et godt stykke op i land, for at komme forbi. Må havde været et stort sten/mudderskred oppe bag ved.

Terrænet var herligt, forsat åbent og mange gode steder at gå. Dog skal jeg en dag som i dag passe på, fordi stenen kan være meget glatte.

Næste dal jeg skal følge nedad, forsat det gode terræn, med lidt små udfordringer engang i mellem. Skyerne hæve sig lidt, så jeg kunne nyde de flotte bjerge. Men regn faldt forsat.

Efter time tre var det om at finde evnerne frem, fordi min krop var træt, mine skuldre gjorder ondt og kroppe synes det var tid til telt. Da der ikke var nogen skader på vej, var det ikke tid til at stoppe endnu.

Derfor kom mine evner til at æde mig selv frem. De sidste tre timer, slæbte jeg mig frem. Tempoet var ok, naturen super flot, der var et hav af kastestænger fra rener, her i dalen. Men kroppe var færdig i dag. Det kostede noget mentalt styrke at holde på, timernes sneglede sig afsted.

Jeg hader at æde mig selv helt ned til sokkeholderne, men jeg ved jeg er god til det. Det. Er en af de evner jeg har at bare blive ved og ved og lidt mere ved, selv om alt siger stop. Jeg hader det, men fremad skal jeg især en dag som idag. Trøsten er at ofte er energien tilbage dagen efter.

Det er en evne jeg opdagede jeg havde da jeg blev soldat. Jeg har haft rig mulighed for at prøve det af, mærke og tænke over det, både som værnepligtig, i Slædepatruljen Sirius, i den grad ved Jægerkorpset og på mange af mine ekspeditioner.

Det gode er jeg lære noget nyt om min krop og psyke hver gang. Har også lært meget om andre mennesker, når jeg ser de rammer deres grænse, der er mange sjove reaktioner på det. Det er her den sand personlighed kommer frem.

På vej ned igennem dalen, kom jeg til et område, hvor der har været et kæmpe sten/mudderskred, var så vildt at se. Et område på ca. 500 meters brede havde løsnet sig og væltet hele vejen ned i dalen og over på den anden sider hvor jeg gik. Her lå kæmpe stenstykker og floden var blev spærret. Så den har fundet nye veje. Ser ud til at være et år eller to siden, da der er lidt græs og blomster i det. Må havde været meget voldsomt.

Selv dage som idag, går tiden og det bliver tid til at slå lejr. Det begyndt at regn, så jeg skyndte mig lidt. Det gav en masse kast vinde, så det drillede helt vildt. Selvfølgelig tog det kun de 5-10 min jeg var om at slå telt op. Plejer at time det noget bedre.

En god ting er der, selv om det forsat regner. Det er forholdsvis lunt her til eftermiddag, ca. 15 grader. Så jeg kan side mit tøj tørt i teltet i dag.

Erik

Dag / Lejr: 40/34
Pos: 20 68 06.314 / 150 17.008
Km / Km i alt: 17,9 / 503,5 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftlinjer, går i praksis noget mere.
Højde: ligger i 930 meter. Gik fra 1077 op over 1380 og ned her til.
Tid gået: 08.15-15.30
Vejr: regn og regn også lidt mere regn. 8-15 grader. Kort ophold i regne et hul med blå himmel og sol en gang, kort. Brise til frisk vind i stødene, skiftede retninger.

 

r

Alaska, regn

Samarbejdspartner Alaska på tværs

 

Indlægget er opdateret: 10. december 2020