Út á Lónna – Den sorte strand i Saksun, et lavvands eventyr
En super let vandretur, som samtidig er helt sin egen, er turen ud til den sorte sandstrand i Saksun, også kaldt laguneturen og Út á Lónna. Det er en overskuelig tur frem og tilbage på små 5 km, hvor du går langs den smukke lagune, Pollen, og hele vejen ud til havet.
Turen kan kun anbefales ved lavvande, så du er sikker på at kunne gå tørskoet derud, og samtidig får den fulde oplevelse af den mægtige, sorte sandstrand.
Herunder kan du læse mere om vores egne oplevelser på strækningen samt få mine bedste råd og praktiske fif til turen.
Hvad er Út á Lónna – den sorte strand ved Saksun?
Inden du overhovedet når helt ind til den gamle bygd og kirken i Saksun, kører eller går du langs den lange dal, Saksunardalur. Her kan man parkere på en mindre parkeringsplads, så kom i god tid før lavvande, så der er plads. Herfra går man videre ud for enden af dalen, her åbner landskabet sig op i en helt unik, næsten cirkelformet naturhavn og lagune, som på færøsk hedder Pollen (eller blot Løgin).
Oprindeligt var lagunen en dyb, beskyttet fjord med direkte adgang til havet, som udgjorde en god naturhavn for skibe. Men under en voldsom storm i 1600-tallet blev fjordens smalle udmunding mod Atlanterhavet, stoppet til af enorme mængder sand og sten fra havet.
Det skabte den fantastiske sandlagune, du ser i dag. Ved højvande fyldes den mægtige indsø med saltvand fra havet, men når vandet trækker sig tilbage ved lavvande, blotlægges en enorm, flad og kulsort sandstrand. Det er denne unikke bund af sort vulkansk sand, du kan gå hele vejen ud ad, mod havåbningen ved Atlanterhavet.
Da vi gik derud, var der også fine hvidestripper med muslingeskaller, og bølger i sandet som strømmen havde efterladt.
Vi valgt en formiddag hvor det passede med lavvande ved 9-tiden og var heldig at gå derud som de første og eneste. Hvor vi var så heldig at få det hele for os selv i ca. 15 minutter. Da vi gik retur, mødte vi mange mennesker på vej derud, så følte mig taknemlig for den oplevelse.
Tilbage til Indholdsfortegnelse
Hvad du skal være særligt opmærksom på
Kun godt ved lavvande. Gå lige før eller ved lavvande for at få den bedste oplevelse.
Eller er der en storm fra øst, der presser ekstra vand ind, er det bedre en anden dag.
Data om turen Út á Lónna
Turinformations skilte
Út á Lónna (Den sorte strand i Saksun)
Færøsk / Engelsk vejledning (Vejledning): Turen starter i bygden Saksun. Første del af turen går ad en grusvej, hvorefter der gås på sandet out til Lónna. Turen er i storslået og betagende natur og velegnet for børnefamilier. Det anbefales bedst at gå turen ved lavvande (lægstu fjøru). Forstyr ikke får, fugle og planter, og tag alt dit affald med dig hjem igen.
Fakta (Facts):
- Varighed (Duration): 1 time (én vej)
- Længde (Distance): 3 km hver vej (6 km tur/retur)
- Sværhedsgrad (Difficulty): Let / Nem (Lættur túnur / Easy)
- Tidevand (Tide): Information findes i den sorte boks bag dig, eller ved at ringe på tlf. +298 30 24 25.
- Børn (Children): Turen er velagnet til børn (Suitable for children).
- Underlag (Surface): Grus og sand (Gravel and sand).
- Kort (Map): sunda.kort.fo
- Hunde: Hunde må ikke medbringes (Ikki loyvt at hava hund við / Dogs are not allowed).
Mine egne kommentarer og observationer:
Det passer meget godt, jeg fik kun turen til 5 km. Brugt i alt 1 time og 15 minutter på turen.
Tilbage til Indholdsfortegnelse
Min data fra turen
- Sted: Streymoy
- Distance: Rolig, flad og ubeskrivelig smuk strandvandring, ca. 5 km ud og retur. Vi brugte i alt 1 time og 15 minutter, med tid ved havet.
- Betaling: Gratis
- Flere ældre guider på nettet nævner, at det koster 75 kr. at gå ned til stranden via et betalingsgitter, men dette gitter er fjernet igen, og turen er i dag helt gratis. Var betaling fra ca. 2019-2024, som jeg kan se.
- Kort resume: En af de mest visuelle oplevelser på øerne, som dog kræver, at du tjekker tidevandstabellen præcist. Ved lavvande kan man gå helt alene ud på det finkornede, sorte sand i bunden af den dybe fjord. Hvis man ankommer helt perfekt, får man de smukke bølgemønstre i sandet og striberne af hvide muslingeskaller helt for sig selv, inden turiststrømmen rammer.
- Hvornår gået: Gået i 2026.
Tilbage til Indholdsfortegnelse
Transport til og fra den sorte strand
Der er stort set kun muligt dertil i bil, da der ikke går offentligt transport derud. Ellers må du prøve at få et lift.
Vi parkerede på denne lille parkeringsplads, for stien/vejen går ned til stranden kort efter: Parkering, den sorte strand, Google map
Tilbage til Indholdsfortegnelse
En lille perle, der kræver god timing
Turen ud over den sorte strand i Saksun er uden tvivl en af de mest tilgængelige og mest visuelt unikke oplevelser, du kan give dig selv på Færøerne. Det er en tur, hvor alle kan være med, uanset om man er vant til at gå i fjeldet eller ej.
Mit absolut bedste råd er at tjekke tidevandstabellen og ramme stranden lige omkring lavvande, før busserne og de store menneskemængder ankommer. Så er det en endnu større oplevelse.
Når du nu er der, er det også værd at besøge selv Saksun. I bygden finder du den gamle kongsgård, Dúvugarðar, der i dag fungerer som museum, hvilket er en super hyggelig oplevelse, hvis du vil tæt på historien. Her står også den ikoniske Saksun Kirke fra 1858 samt en aktiv bondegård. Du kan også vandre der til, på en længere tur, så se mit indlæg her: Tjørnuvík til Saksun: Den store rundtur via Haldórsvík
Rigtig god tur ud på sandet!
Erik
Relateret indlæg
- Vandring på Færøerne: Mine bedste vandreture og ærlige erfaringer i fjeldet
- Min rute beskrivelser fra Færøerne, mv.
- Tidevand
Tilbage til Indholdsfortegnelse
Billeder fra turen til den sorte strand – Út á Lónna
Tilbage til Indholdsfortegnelse
Indlægget er opdateret: 21. juli 2026
