Nat padling på Yukon River

Da Fort Selkirks enkelte tilbageværende gæster gjorde klar til natten, pakkede vi kajakken og begav os ud i de massive vandmasser neden for Fort Selkirk. Vi havde besluttet at prøve at padle om natten. Det giver nogle andre indtryk og mere eller anderledes dyreliv, håber vi. Vi har midnatssol, så rigtig mørkt bliver det ikke her.
Vi fik sovet lidt i løbet af eftermiddagen.
Klokken 22.30 vinkede vi farvel til Freda og de andre gæster. Der var flere, der havde spurgt lidt til vores tur, vores udstyr og var undrende over, hvordan vi kunne have alt vores grej.

Med solnedgangen foran os, padlede vi af sted og var spændte på, hvad der ventede os. Den første strækning var meget flot, med nogle stejle klipper på den en side og små bjergformationer med nåleskov på den anden.
Skyerne kom hurtigt ind over os, så det smukke solnedgangs farveorgie, har vi tilgode. Men det var smukt på sin måde.
Vi kom på arbejde i de lidt mindre lyse nattetimer. Skyerne lagde en dæmper for det klare syn, øje og koncentration måtte på arbejde. Denne her kæmpe af en flod nærmer sig nu mange steder 1000 meter i bredden, og på de brede steder er der en masse større eller mindre øer. De kan både være “faste” øer med solid beplantning eller øer i form af sand- og sten banker, der formes og flyttes alt efter flodens vandstand, kraft og løb.
Floden har også små surprices til forbipasserende i form af sandbanker, der ligger lige under vandoverfladen. Flere steder er store træer gået på grund, der tidligere revet op med rod og taget af strømmen. Det er et godt varsel om lavvande.
Vi har selvfølgelig både gps kort og fysiske kort, de indeholder de større øer, men de fleksible øer og sandbanker, skal vi selv navigerer i.
Her i det lidt dunklere nattelys er det bare endnu sværere at se nuancerne i strømmen og landskabet.
Samtidig var det rigtig nemt at se dyreliv i dette lys, eller måske rettere der var virkelig mange ting, der lignede dyreliv i det lys. Omvendt lignede bæveren også en trækæp der flød i vandet, indtil den ændrede retning eller forskrækkede os med et kæmpe hale-plask få meter fra os, og elgen lignede på afstand en stor strandet rod i vandkanten.
Man landskabet er super flot på sin egen måde på dette tidspunkt af døgnet, og vi lykkedes begge godt med at holde os vågne og arbejder os ned igennem, dette imponerende landskab, time efter time.
Morgenlyset var også langsomt om at få fat, da det forsat var overskyet. Lidt i 6 var vi ved en gammel mine og stor lejrplads. Der lå allerede et lille hold med to kanoer. Vi var ikke helt enige om, om vi så kunne gå ind, så vi endte med at tage videre, efter at have taget dejligt frisk vand fra en side elv, og lagde os på en lille ø lidt der fra.

Vi fik lavet lejr, indrettet os og lidt at spise. Vi vågnede lidt over middag, da det blæste op og tordenen buldrede, så det var ud og tage tøj og solceller ind. Underlaget var ikke for godt til pløkker (vi ligger på en af de her større stenbanker), så vi fik sikret teltet noget mere ved at lægge sten på kanterne. Så kom regnen, dejligt at sove til lyden af regndråberne på teltbugen de næste timer.

Eftermiddagen er gået med afslapningen og tanker om hvordan vi skal padle. Det var en god og interessant oplevelse at padle nat, men det var mørkere end forventet på grund af skydækket.

I nat så vi 3 bævere (en ad gangen) og en elg der kom gående stille og roligt langs kanten af nogle øer. Den ø vi ligger på, var der helt friske og kun få timer gamle spor fra los, en stor og lille, er vi næsten sikre på.
Erik og Tine
P.S: Tusind tak for SMS hilsner fra familie og venner på satellittelefonen, dejligt at få. Skriv også gerne afsender navn i selve teksten, da vi ikke får seperat afsender info.

Elg

Elgen er med sin skulderhøjde på næsten to meter det største medlem af hjortefamilien i verdenen. Som det ses hos andre arter der forekommer i både Nordamerika og Europa er de amerikanske større end de europæiske.

Kendetegn: Når tyrene er seks år eller mere, udvikler de enten et stort skovlformet eller et mere grenet gevir. Geviret er rettet meget ud til siden og fremad, inden det bøjer op i takker eller stænger. Geviret udvikles i løbet af sommeren, og det bæres indtil nytår eller det tidlige forår. Geviret kan have en spændvidde på op til to meter. Elgens pels er gråbrun, der om vinteren forsynes med tæt underuld som værn mod kulden. Benene har en lysere farve og sammen med den mørkere krop skaber det en god camouflage når den står stille mellem stammer af birketræer.
Levested Elgen er meget almindelig i både Sverige og Finland. I Norge mangler de længst mod vest og nord. I Danmark træffes kun lejlighedsvis strejfende dyr, der indvandrer fra Sverige ved at svømme over Øresund. I Lille Vildmose i Jylland er der i 2016 blevet udsat 12 elge, som vil leve under hegn.
Elgen træffes i nordlige skove med frodig vegetation af unge løvtræer og forskellige urter. Den foretrækker områder med fugtige arealer, men udnytter mange landskabstyper både i granskov, birkeskove, i højfjeldet, ved landbrugsarealer og i skovlysninger.
Levevis: Ligesom andre hjorte er elge mest aktive omkring skumring, hvor de kommer frem for at æde. En del af døgnets timer tilbringer elgen med at hvile og tygge drøv. Om vinteren færdes elge i flokke af tyre, køer og kalve, ofte anført af en ko med kalv. Om sommeren færdes de to køn hver for sig, frem mod parringssæsonen om efteråret. Elge færdes forbløffende hurtigt (og stille) gennem landskabet og kan i hurtigt trav kan nå op på en fart af 60km/t. I nogle områder foretager elgen lange vandringer på over hundrede kilometer mellem sommer- og vinterkvarter. Elgen følger bestemte ruter, der benyttes år efter år. Tidspunktet for vandringens indtræden afhænger af vejret og fødegrundlag.
Ynglebiologi: Om efteråret opsøger tyrene de enkelte køer, og efter en drægtighed på omkring otte måneder fødes i slutningen af maj til juni måned en til tre kalve. Kalven er ved fødslen rødbrun og vejer omkring 10 kg. Kalven fravænnes ud på efteråret, men forbliver sammen med moderen til næste efterår. Kønsmodningen sker i kalvenes andet leveår. Elge kan blive op til omkring tyve år.
Føde: Elgen lever hovedsageligt af buske og træer, specielt løvtræer som birk, røn, asp og forskellige arter af pil. Derudover tager den om sommeren mange urter, bærbuske, lyng, markafgrøder og vandplanter. Elge opsøger gerne vand og svømmer særdeles godt. De kan være neddykkede i op til et minut. På grund af de lange forben og korte hals har elgen svært ved at tage føde på jorden, og undertiden må dyret lægge sig med bøjede forben for at nå planterne.
Thomas

Dag/lejr: 24/22
Km/km ialt: 73,0/810,4 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 398
Vejr: 10-20 grader. Det var en lun aften, men overskyet og en let vind fra syd. Over midnat og frem, faldende temperatur, lidt huller i skyer. Lun morgen, som solen fik fat. Overmiddag, torden og regn, afløst af lidt sol og svag vind.
Pos: Se under GPS-kort for at følge vores rute.