Endnu en dag langs den store brusende flod vi har allerede vænnet os til den konstante lyd af brusende flod er giver genlyd mellem de høje stejle klippevægge. Vi nyder at kigge på de små lokale landbrug, de små landsbyer, de indfødte og varierede natur.
Efter frokost mødte vi noget der lignede en lokal initieret bjergambulance. Fire mænd kom gående mod os, og den ene med en stor bære-kurv båren med klassisk pande bånd. I kurven sad en mand på alder med dem selv, og kurven var designet/skåret til, så ben kunne stikke ud og manden siddet lænet lidt tilbage. Hårdt arbejde i det her meget ujævne klippede terræn med mange bakker og og ned. Vores bud var, at de var 4 for at kunne skiftes, for at få ham hurtigere ned.
Vi er nu landet i Dobhan, meget lille landsby 1.050 moh. Vi satte os foran te-huset og nød synet af et par hunde der legede lidt oppe af skråningen. Pludselig gør og knurrer den ene, kigger mod jorden, og haps…napper den en slange og løber væk. Velkommen til Dobhan.
Der er noget, vi ikke kan få til at give mening! Vi har været undervejs på sporet i to dage. Vi har generelt super god stemning med vores guide og bærer, men har på et enkelt punkt haft nogle mindre uoverensstemmelser med vores guide, og vi kan ikke blive kloge på hvorfor. Vi har hjemmefra afstemt med Kipling, at vi ikke er afhængige af at overnatte på bestemte steder, og vi kan gøre dagene så lange/korte som det passer os, indtil vi rammer ca. 2.500 meters højde herfra er klare anbefaling på, hvor meget vi stiger om dagen. Vi vil gerne have nogle lidt længere dage til at starte med og lidt kortere dage, når vi kommer i højderne, da Tine har mange erfaringer med, at hun lige bruger lidt ekstra tid på at få den gode fornemmelse i højderne, og ofte er blevet mærket allerede fra 2.700 m.
Vi kender ikke afstande og timer mellem de små landsbyer, men har købt et ganske fornuftigt kort. Vi spørger selvfølgelig guiden til råds. Og her er det så, vi går lidt skævt af hinanden, guiden og os. I går var byen som han have foreslået til overnatning nået allerede kl. 11.30. Vi fik dog forklaret at vi gerne ville videre, og efter en del snak, fortsatte turen op gennem den smukke dal.
Da guiden i morges foreslog overnatnings sted umiddelbart efter frokost, var Tine ved at gå helt kold (=træls i humøret), og det blev ikke bedre, da guiden sagde no good hotels de efterfølgende 5-6 timer. Det kunne bare ikke passe, og vi begyndte at tænke på, hvad der lå bag hans holdning. Vi forklarede, at vi skulle ikke have de bedste hoteller, og det varme vand han havde forsøgt at sælge ind til os lige efter frokost, havde vi ikke brug for. Tine tog en snak med ham til frokost på sin gode diplomatiske facon, og en plan blev lagt og vi fik aftalt at gå en lille smule længere frem til kl. 14.30.
Vi sidder nu på vores simple og rene værelse i Dobhan, den hyggeligste lille by med noget der ligner 5 huse. Vores værelse kan nemt sammenlignes med en lade, og de brede revner mellem plankerne på gulv og to af væggene giver en frisk naturlig udluftning og lagnerne blafrer charmerende i vinden. Vi har været rundt at kigge på bylivet, vi har udvekslet håndtegn og smil med den lille famile med gedestalden på pæle og et nyfødt lille kid, og en af ungerne synes det var sjovt at blive løftet op i hænderne af denne her store danske mand. Tine har også været i køkkenet hos vores vært. Det er primitive forhold, venlige og stolte folk. Byen er her for de lokale og ikke tilpasset turister. Det her er lige det vi vil og er kommet for at opleve. For os er det alt rigeligt og efter 3 måneder i telt i Alaska, er det her luksus, prøver vi at forklare guiden. Men…vores guide kan ikke li at være her, han synes ikke her er flot, faciliteterne er ikke ok.
Han vil os helt sikkert det bedste, og vil sikkert gerne vise den side frem af ruten, han muligvis har erfaring med, at der er sat pris på. Og så fornemmer vi en lille smule arrogance i forhold til noget af det folk, vi møder på vores vej. Vi oplever også en snært af, at han muligvis hellere selv vil bo på de finere steder. Til gengæld lader det til at vores kvindelige bærer stortrives både med de lokale og os (og de 10 engelske ord hun kan).
Vi har igen til aften haft en god snak med ham om dagen i morgen og glæder os til flere nye indtryk og smukke omgivelser.
Tine og Erik
Dag 2
Lørdag 4. April 2015
Vandretid: 0740-1435, små hvile, middag 11.20-1235
Start: Lapubesi
Slut: Dobhan
Rute: Lapubesi, Khanibesi, Machhakhola, Khorlabeshi (frokost) Tatopani, (1 time) Dobhan (1 time)
Vejr. Morgen 15-20 grader overskyet. Kort efter sol og skyfrit. Over middag en del vind, gik over i regn i nogle timer.
Indlægget er opdateret: 23. december 2017
Læg en kommentar