Dato: 14. feb. Søndag
Lejr / dag: 42 / 49 Hjemme i mit egent hus
Pos (google) N 54.83200 E 09.42040
Distance roet: 18,5 km
Rotid:  7 timer
Vejr: -4 til 2 grader. Skyer 6/8 til 8/8 lav til mellem. Vind 2 til 4 m/s fra Nordøst. Bølger ingen. Is JA.

Så lykkes det, sikke en føles, at klappe sådan en lille sten.

Blev ikke til mange timer søvn i nat, retter sagt 4,5 timer. Stod op 0530 fik mad, Else smurte madpakke lavede varmt saft, m.v. mens jeg pakkede. Snakken gik stadig livligt.

Vi kom af sted og jeg fik pakket i det første lys, meget mørkt i dag, kom i vandet kl. 0730, roede 50 meter så rente jeg panden mod isen, ak. Den tyske isbryder passede længer ud, halo jeg er lige her, hjælp, tænkte jeg, det hjalp ikke. Tog mig en time at kæmpe mig 2 km ud, måtte kamp ro, kravle, gå på isen. Vel i sejlrende kom isbryderen ud igen. Gjorder jeg kunne ro i sejlrende, men kun 1 km, så lukkede den til i tykt grødis, ak, noget for tidligt.

Gik lidt tætter på Danmark, her var der kun 1 til 2 cm ny is, gik faktisk ok med at ro i det, hårdt men det gik frem. Kom godt der ned af kom over og forbi Sandager, dejligt det går jo fint. Pludselig kunne jeg se den hvide iskant foran mig, uha det ved jeg hvad betyder, fuldt iskanten, lidt ind mod land, her var der lidt åbent vand ved iskanten, så jeg kunne lave opstigning til lav badebro, i form af 15 cm tyk iskant, vupti så var jeg på isen. Men GPS’en sagde desværre 9,5 km til slut, klokken var kun 10, dejligt så var det også tid til en pause før, plejer at kunne gå 3 til 4 km i timen, når jeg ikke falder i. Gik i gang med at trække, men hvad var det, tø sne? Gjorder min kajak pulk blev utrolig tung, av en brat opvågning til virkelighed, kunne gå mellem 2 og 2,4 km/t for fuld kraft. Nu ikke noget tid i overskud, gik 30 min kort pause, så 30 min mere lang pause 5 min ca.

Må sige en tørdragt skaber et godt damptryk, når kedlen koger. Må sige jeg svedte som et svin og Okse øerne kom bare ikke nærmere.

Min ben og krop kunne mærkes. Men jeg kom fremad. Ud for Okse øerne gik jeg syd om, lige line mod mål, her var isen ikke så tyk, måtte gå lidt buer, når isen pludselig gyngede under mig. Tænkt nu håber jeg ikke nogen komme ud til mig, det vil være for farligt.

Ellers fuldt flere mig fra land, kunne jeg se, samt folk ringede til mig.

Begyndte virkelig at få lyst til at smide telt, fuel, mad, m.v. fordi det her gjorder bare ondt. Men fornuften vandt, 5 km igen under en 240 del tilbage.

Må indrømme at mine tanker kunne ikke rigtig komme væk fra den tingest der hang bag ved mig og gjorder jeg blev godt brugt. Nicolai var også flink til at ringe og høre om jeg gav op, altid dejligt.

Ved 3,5 km igen blev sneen bedre og det gik bedre, fik selskab, af en officer fra Sønderborg, faktisk dejligt, fordi tankerne kom lidt væk og snakken gik. Ved 1,5 km igen, kom en kæmpe flok, men alle folkene fra Nicus Nature, min hund, Sirius Kammerat, samt en masse jeg ikke  kendte, dejligt. Men kræfterne var ved at være brugt, jeg måtte holde en masse små pauser. Men godt med selskab, men var stadig min kamp, alene med vægten det sidste stykke.

Kunne se broen ved grænsestenen nu, fik af vide der var 100 meter åben vand, til grænse stenen, i en smal renden, så sluttede af med at kravle ud igennem isen, så kunne folk også se hvordan det forgår, så kunne jeg ro de sidste 100 meter i mål.

Dejligt sikke en modtagelse, 57 personer var mødt op. Selv Birthe og Knud der trak os fri i går, samt flere bekendt og ukendt ansigter. Jagthornene spille, fra den Odense Jagthornsblæser, hvor jeg blæste hele min ungdom, min familie var der og mange andre.

Helt overvælden, at kunne stige ud af kajak, trække den på land for sidste gang, og gå op og klappe den lille sten. Sådan, så den klaret om vinteren, i mine øjne, så må vi se hvad komitéen bage det rød-hvid bånd mener.

Vel i land, gik snakken, var rundt og sige tak til hver enkelt der var mødt frem, undskyld hvis jeg glemte nogen. Tog alt ud af min kajak og lage op, så folk kan se hvor “lidt” jeg har med, altid mange der bliver overrasket over hvor  meget jeg har. Men kan ikke se jeg har noget overflødigt med.

Så var der kaos, folk bare min ting op, desværre kunne jeg ikke snakke ordentligt med alle, beklager, men en STOR TAK fordi i mødt op, og deltog i min tur, jeg er taknemmelig.

Var en avis, tilsted, ellers ingen medier.

Ved bilen fik jeg tørt tøj på, mit tøj var gennemblødt af sved. Så gik turen til Ejby på Fyn, hvor min familie, svigerforældre og Jagthorns blæser, afsluttede med aftensmad, tak til min far.

Så kunne vi køre hjemad. Må indrømme min krop er helt smadret, fordi en hård tur i dag, men tror også fordi min krop ved det slut nu, går som en gammel mand.

Har lagt det hele uden for, må blive ordnet de næste dag. Skal jo have taget billeder af alt og skrevet om alt jeg jer der ude, som lover. Derfor er denne blok slet ikke slut, vil komme meget mere de næste uge, måske ikke hverdag, men vi får se.

Ellers kan jeg kun sige, jeg sidder med en rigtig god smag i munden, virkelig glad for den måde jeg fik gennemført turen, altid lidt man kan gøre bedre, men sådan er det. Tak til alle jeg der har fuldt med, ca. 10.000 den sidste tid, imponerende.

Kan kun sige TAK, samt Eventyret ligger derude og venter på jer, alt efter evner, men der er noget for alle.

Samt til alle jer havkajak roer, få jeg noget godt sikkerheds udstyr og se at komme ud på vandet, alt efter niveau, det er på vandet man bliver bedre og oplevelserne venter. Ses der ud.

Så vil jeg takke af for dagbogen efter 49 fantastiske dagen.

Grej beskriver og eftertanke følger

God aften der ude.

Erik

Indlægget er opdateret: 11. januar 2022