Alle ting får en ende, og det er det snart for vores Manaslu Circiut Trek. Da vi stod op var det sidste rigtige vandre dag. Det var et hyggeligt lille Gæstehus vi havde boet på.
Det første stykke videre var igen på vejen, da det forsat var et fremtids kort, vi har. Endelig ved Syange kunne vi gå over floden og ind på det gamle spor. Det var igen super flot og dejligt at nyde naturen, selv om det var ret varmt og lummert idag, så sveden løb af mig.
Landskabet ændrede sig igen, så der var plads til marker og landbrugene dukkede op igen. Der var de fineste små marker, huse og bare det at nyde en flot høstak, et flot hegn i bambus eller de flotte køkkenhaver var en fornøjelse. Det var også dejligt at se noget jeg kunne kende fra 2001, men meget har ændret sig.
Vi så også tydelige tegn på nye skikke, da vi så flere ofringer uden for de små landsbyer. Vi så figur lavet af brødblander, med ris og æg. Vi så også et sted hvor en høne, var blevet ofret. Det skulle være mod onde ånder, hvis der er sygdom i en familie,
At tingene ændrer sig markant så vi beviset for kort efter, for efter en lille by (Lili Bhir) forsvandt stien, og der lå en ny udgravet vej foran os. Stort set resten af vejen til frokost gik vi på en jord vej, med små afstikkere af stien, hvor det var lettere som gående, bl.a. til byen Bahundanda, hvor vi spiste frokost.
Vi hyggede os og snakken gik mellem os alle, lige afbrudt af en solid torden byge. Vi kastede regntøj og plastikposer på os, og så var det forbi på 2 min. Det næste stykke tid lød torden i horisonten, og skyer truede med mere regn, men vi slap.
Pludselig ved byen Nadi Bazar, hvor vi skulle sove, kunne vi se en kæmpe kran, masser af beton, arbejdere og udstyr. Et Kinesisk firma var ved at bygge en kæmpe dæmning og vandkraftværk. Meget byen var revet ned, vandet var ledt ud af en tunnel under bjerget, så de kunne arbejde i flod sænken.
Det var en voldsom kontrast, de lokale stod flere steder og kikkede på. Der var store moderne lastbiler, betonvogne, betonkanon og et enormt bygnings arbejde igang, helt moderne. Der var både Nepaletiske og Kinesiske arbejdere. Vejen var nu dobbelt så stor, fyldt med biler, vagter og lokale. Vi kom forbi den fineste bygning, med basket Ball bane, lys, pigtråd og vagter, med kæmpe skilte om arbejdssikkerhed på nepalesisk, kinesisk og engelsk. Der stod bl.a. at man ikke må møde fuld på arbejde, man skal møde glad og gå sikkert hjem.
Det var en meget mærkelig oplevelse at gå her, vores guide har ikke været her i knap to år. Sidst han var her, var kun den gamle sti. Vi måtte også gå lidt videre, da det hotel han har brugt før, var revet ned.
Vi endte på et lille primitivt hotel, uden for byen. Hele dagen og aften, har de store lastbiler tromlet forbi i pendul fart.
Jeg håber det giver de lokale en masse god strøm og værdi, men turisten gavner det ikke. Snart vil alle start deres trek højre oppe.
Vi har hørt flere historier og kineserne investere massivt i Nepal, med kraftværker, vejen ind over grænsen fra Tibet til Nepal, og andre ting der kan binde Nepal mere til Kina, efter min mening et farligt politisk spil.
Hen mod aften væltede det pludseligt ind med turister, så der er folk fra stort set alle verdensdele. Det var givet en lidt snak og deling af erfaringer.
Det er altid lidt underligt, når det er sidste aften ude og snart et farvel til vores guide og bærer.
Tine og Erik
Dag 14
Torsdag 16. april
Vandretid: 0745-1430, små hvil, en times frokost
Start: Jagat
Slut: Nadi Bazar
Rute: Jagat, Syange, Chermu, Lili Bhir, Bahundanda (frokost), Lampata, Nadi Bazar
Vejr: 15-25 grader. Lette skyer, svag vind. Kortvarigt torden, tordenskyer og regn (3 min). Meget lummert
Indlægget er opdateret: 23. december 2017
Læg en kommentar