Pitaraq på indlandsisen

Under krydsning af indlandsisen 2007, fra øst til vest, oplevede vi alle hvad en pitaraq er. Vi lage ud fra Isortoq for at gå mod Kangerlussuaq. Ved start sneede det det første døgn og der kom omkring 40 cm ny sne, vi kæmpede os frem, til lejer et. Anden dagen blev det varmt og vi havde forsat 40 cm løs sne, så vi måtter gå vende læs, dvs. gå frem med en pulk en km, også tilbage efter den anden. Det var så varmt at de fleste arbejdede i T-shirt. Da vi slog lejer dag to, 3 telte omgivet af snemur, som vi altid bygger, blæste det op, vinde to hurtigt til og til, til sidst for at være en rigtig pitaraq. De 40 cm ny sne, klisteret helt vildt grundet varmen, så teltene havde vi svært ved at holde fri for sne, vi måtte ud og grave flere gange om natten, desværre hjalp det ikke nok, så om morgen på tredje dagen, kollapsede to ud af tre telte på en ½ time, da de var helt dækket af sne. Så var alle folk samlet i et telt. Her træf jeg den beslutning at grave os ned, så de næste 7 timer gravede tre mand snehule, og de andre holdt det andet telt fri for sne. En stor kamp for alle, derfor øve vi altid nødprocedure, osv. før afgang, så når en nødsituation som den sker, ved alle hvad der ske, på den måde er chance for det går godt meget større. Selv om vinden var så stærk, man skulle krave når man var ude og sigten var mellem ½ til 1 meter, var der ingen der fik skader eller forfrysninger. Efter snehulen var færdig, komme alle mand ned i den, her lå vi så 24 timer før pitaraq var over, og vi kunne gå op, og grav teltene fri under 160 cm sne. Derfor hvis nogen bevæger sig ud, skaf det rette udstyr og øve / tænke alle situationer igennem. Jo mere man træner, jo mere heldig er man.