Dato: 13. feb. Lørdag
Lejr / dag: 41 / 48
Pos (google) N 54.86623 E 09.63700
Distance roet: 46,88 km
Rotid: 7 timer og 50 min
Vejr: -5 til -2 grader. Skyer formiddag 8/8 lav, sne. Eftermiddag 5/8 mellem. Vind 6-8 m/s fra Nord, stød på 10 m/s. Bølger op til 0,5 fra nord. Dønninger på 1 meter.

Det blev til en dejlig lang nats søvn, fra 20 til kl. 6. Men drømmer meget og om kajak, at den blev taget af vandet, osv. Men jeg vågnede frisk kl. 6 spiste og gjorder klar, men vejret var ikke til at sejle, dårlig sigt, blæst og sne. Ringede rundt og fik Claus og Nicolai til at se på vejret, skulle blive ok fra 11 og frem, så jeg fik læst lidt og taget en lur.

Fik pakket så jeg kunne ro kl. 11, var klaret op så jeg kunne se Als der ude i det fjerne små 16 km borte. Men efter 30 min lukkede det ned og begyndte at sne, ikke hvad vejrudsigten har lovet, godt jeg var kommet i gang. Sejlede på kompas. Bølgerne var ok, fordi lige den form hvor min kajak er super, gik som en drøm, behøvede ikke tage styretag, kunne bare ro til, dejligt. Gik helt i trance, var i super humør, hørte musik, koncentrere mig om at ro til, nød vejret og bølgerne. Dejligt kryds, dog ikke sneen, der gik lige i øjnene. Drev lidt mod syd, men ikke meget. Støtte på nogle bræmmer af grødis, samt nogle store isflager.

Lige før Als, var der meget is, en masse grødis med isklumper, så jeg måtte sejle lidt med nord på, samt ro igennem, det ca. 500 meter tungt arbejde. Men ind under land, åbnende det op, jeg fulgte sydkanten af Als, ved Drejet over til Kegnæs, stod Else og tog billeder, så var lige forbi og snakke, men blev i kajakken for ikke at blive kold.

Sejlede videre og krydsede over til Broager, igen et fint kryds med lidt grødis, men gik fint igen. Ro til hele dagen, for at komme fremad, samt min krop havde det perfekt, dejligt efter så mange dage. På vej til Broager klarede det op, og jeg kunne se Tyskland, Dybbøl og Broager hvor tyskerne bombede danskerne i Dybbøl fra i 1864.

Her ringede Else igen, hun havde været ude og se på is, ser godt ud videre frem, dog ikke til slut. Samt hun tilbød jeg kunne sove ved hende i nat. Så aftalte jeg ville ro til Brunsnæs.

Ro det bedst jeg havde i det sidste lys, måtte have pandelampe på til slut. Kom en del grødis og fast is, før Brunsnæs. Fulgte små revner og spræk i skæret fra pandelampen, nogle svaner der fik et chok når jeg kom. Kom ind og i land ved Brunsnæs havn, Else skulle hente mig, men var kørt fast på en stik vej. Så fra 1850 til 2030 kæmpede vi med at få bilen fri. Først prøvede vi, men gik ikke. Så gik jeg ned i byen og fandt et hus hvor der stod en firehjulstrækker, ringede på han kunne godt hjælpe, vi kørte op, men hans dæk var ikke gode, så han ville hente en traktor, men det kunne han ikke. Viste sig at han ikke havde kørekort samt havde hvis nok fået lidt at drikke. Jeg var ned og pakke mine ting mens han ville hente en traktor. Så jeg måtte prøve et nyt sted, fandt den største ejendom, her måtte være en traktor, kikkede lidt da jeg stod der i tørdragt med flydevest og islag over alt, de skulle lige have min historie. De havde en stor firehjulstrækker, og ville gerne, hjælpe, så endelig fik vi bilen fri, jeg var også godt kold. En stor tak til Birthe og Knud for jeg måtter forstyrre jer og I gad hjælpe.

Så kunne Else og jeg få læsset mine ting og køre til Sønderborg. Her fik jeg skyllet min tinge og hængt dem til tørre, samt fik et bad. Vi fik snakket lidt samt fik mad.

Men aften var hurtigt over efter sådan en aften.

I dag har jeg set en del svaner, lidt havlit, lappedykker, en masse edderfugle, sjovt der er alt fugle uanset hvor jeg er i havet.

En super god dag i dag, fordi godt roende, godt humør, flot natur.

Men sikke en afslutning på dagen.

Så skal det afsluttes i morgen, regner forsat med at klappe grænsesten i morgen kl. 14.

Klokken er mange, godnat der ude.

Erik

Indlægget er opdateret: 11. januar 2022