Dato: 8. feb. Mandag
Lejr / dag: 36 / 43 Gedser
Pos (google) N 54.57241 E 11.93059
Distance roet: 48 km
Rotid: 7 timer og 30 min
Vejr: -5 til -2 grader. Skyer 8/8 lave, let sne kort. Vind: Vindstille til 2 m/s fra Nordøst. Bølger ingen.
Det blev til en stille aften i teltet, med lidt læsning i min bog, meget længe siden. Sov godt, men må indrømme jeg drømmer meget, desværre om grødis, ikke lige det man gider at drømme om, når man sejler i det dagligt.
Op klokken 6, lave alt det normale, dag jeg gjorder klar til afgang, fik jeg besøg af Marlon og fotografen igen, de skulle bruge nogle lejerbilleder.
Jeg blev klar og kunne gå i vandet kl. 0805 endnu engang kunne jeg sige farvel, til Marlon.
Jeg kom rigtigt fint i gang, vindstille, havblik, dejligt. Mellem Møn og Falster, fik jeg lidt medbølger og lidt mere strøm, men ikke noget af betydning.
Her blev jeg interviewet til P4 Sjælland, gik fint.
Videre det gik. Naturen var virkelig flot i dag, de lave skyer, gav et specielt lys, landskabet ved Nordfalster, Hesnæs, var meget flot, længere ned kom der grødis, som også var flot i lyset. Men jeg måtte igen søg langt fra land, men kunne kun vælge mellem mere eller mindre grødis. Sejlede i grødis i 5,5 time i dag. Tog ikke tempo af, men bliver hårdere at ro i, man tager lidt for hårdt fat, man skal køre et langsommer tempo, med pagajen, fordi den skal flytte noget mere. Kan godt mærkes efter en hele dag.
Men jeg nød turen, godt men fugle men ikke så mange som de andre dage. Kun en 70 svaner og en 400 Havlit, 100 gråænder, 10 Lappedykker og lidt andre. Samt en sæl, lige før Gedser Odde. Ellers kunne jeg nyde isen over alt, selv bundgarns pælede er sat til med is. I dag kan man virkelig se nyisen, der dannes hurtigt over alt, håber ikke det dannes for hurtigt, de næste dage. Det har jeg ikke tid til alt for meget af.
Ved Gedser Odde blev jeg interviewet til Radio SydhavsØerne. TV2 Øst ringede samt Lolland / Falster tiden.
Men det gode tempo, gjorder jeg kom tidligt frem, havde ringet til Gedser Havn ved 11 tiden, for at høre om is, de tilbød mig overnatning, dejligt.
Jeg ringede før jeg gik ind i havnen, her var TV2 Øst (sendt her til aften, ikke ret meget), jeg blev godt modtaget, af havnefogden, samt folk fra Redningsstationen.
Da Redningsstationen havde hørt jeg kom, havde de tilbudt mig overnatning, efter aftale med Havnefogden, så jeg kom ind med alt mit grej, selv min kajak, den ligge nu sidde om sidde med redningsfartøjerne.
Så gik snakken og jeg fik the. Her kom Lolland / Falster Tiden, og snakkede.
Ellers har der været en artikel i Jyllandsposten i dag. Så det var virkelig en dag på mediekontoret.
Fik en virkelig god snak med folkene her på Farvandsvæsnet Redningsstation. Mange tak til dem, for at jeg blev inviteret ind. Igen er alt mit grej spredt ud over alt.
Jeg bruger Farvandsvæsenet hjemmeside til vejrmeldinger hver dag, de er super, samt det er dem der lever til DMI, så jeg bruger første kilde, anmelder siden meget mere bagefter. Farvandsvæsenet har lavet en ny sms service, hvor man gratis for vejrmeldinger, smart.
I morgen krydser jeg direkte mod Rødbyhavn, så det tid til at mødes med en kammerat fra Sirius.
Beklager at min hjemmeside gik ned i dag på et tidspunkt, for mange besøgende.
God aften til jer alle.
Erik
Indlægget er opdateret: 11. januar 2022
Hej Erik !
Som “hyggekajak-roer” må man jo bare udtrykke sin respekt for dit projekt…. Det er jo vildt vildt langt ude at vælge den værste vinter i 20 år :-) Har flere gange tænkt på at du jo i en normal vinter for længst var nået rundt?
Imponerende viljestyrke og gå-på-mod du udviser, inspirerende og fnatastisk at du deler ud via bloggen. Har fulgt med siden dag 3 og det er en daglig fornøjelse lige at tjekke hvad “den gale kajakroer” nu har oplevet og hvor langt han er nået. Fortsat god tur!
Bedste kajak hilsner
Svend
hej erik
hermed en hilsen fra Femø .
jeg talte med faster lige efter nytår som fortalte om dit kajakprojekt og om din bog, så jeg søgte på: fra thule til thule, og fandt dig og din blog ad den vej.
Vi har fulgt dig fra dag 4 og glæder os over at du er nået til gedser.
her har femøsund sejlet efter isplan fra den 26.1, dvs at vi har fået halveret afgangene
Håber din is-sejlplan holder og du når dit mål- det vil være fantastisk.
Pas godt på dig selv og hils din familie
Annette og Torben
Hej Erik
Jeg har fulgt dig her på blokken siden dag 10, og jeg er fuld af beundring og respekt, over dit gåpåmod, din udholdenhed og din evne til stort set altid af finde noget positivt i alt hvad naturen byder dig af modstand.
Nu kan du jo snart se grænsestenen.
Fortsat god tur.
Mvh
Ole