Eventyrligt, fra baghave til vildmark, foredrag af eventyrer Erik B. Jørgensen

Eventyrligt!

– fra baghave til vildmark

Hør om min passion for naturen, dyrelivet og eventyret. Jeg har lavet et outdoor/friluftsliv foredrag der samler mine mange oplevelser, ture, ekspeditioner og eventyr til en fortælling.

Det er eventyrlige oplevelser både i det nære og i den øde vildmark, ud fra mit motto: “Eventyret starter i din baghave”!


Foredrags beskrivelse 

Eventyrligt!
– fra baghave til vildmark

Glæd dig til et spændende foredrag med eventyreren og forfatteren Erik B. Jørgensen.
Erik B. Jørgensen har en militærbaggrund fra bl.a. Slædepatruljen Sirius og Jægerkorpset.
Mange kender ham også som tidligere instruktør i serien ”Korpset” på TV2.

Velkommen til en verden med en af Danmarks mest spændende fortællere om friluftsliv og små og store ekspeditioner – fra mikroeventyr i Thy til hundeslæde i Østgrønland. Følg et foredrag fyldt med lune, humor og hudløs ærlighed hvor Erik fortæller medrivende historier og anekdoter fra sit liv ude i naturen.

Eriks mange eventyr fra baghaven til vildmarken er hyggelige, men også skræmmende, ligesom oplevelserne i naturen er storslåede, men også enkle. Det kan være glæden ved mødet med den lille humlebi, der redder dagen. Den lille fugl, der med sit kald, lokker Erik væk fra reden, en spækhugger ved kajakken eller at stå ansigt til ansigt med en grizzlybjørn eller en isbjørn. Eventyrene udlever og oplever han alene, sammen med sin gode makker, eller med sin datter Karen, fra hun var kun 3 år gammel.

For Erik handler det om passionen for naturen og dyrelivet, uanset om det er i Danmark eller det totalt øde Grønland, Canada eller Alaska.
Glæd dig til at blive inspireret eller måske tænke: ”Uha, godt det ikke er mig!”

Erik har de seneste 20 år gennemført et utal af mikroeventyr, store eventyr og vilde ekspeditioner rundt om i verden, hvilket i 2013 gjorde ham til medlem af “Eventyrenes Klub”.

I dag kalder han sig selv for eventyrer, foredragsholder, forfatter, blogger, ekspeditionsleder, podcaster, coach og TV-vært med naturen og dyrelivet i centrum.

Hent materiale | Book foredragPraktisk info

“Erik Jørgensen fik med foredraget ”Eventyrligt! – Fra baghave til vildmark” sat scenen til en hyggelig og sjov aften med 220 kollegaer til vores efterårs-event.
Erik favnede fuldt alle deltagere med anekdoter, billeder og videoklip fra sine oplevelser fra bl.a. Siriuspatruljen og lange kanoture med sin datter Karen. Passionen for natur, dyr og rejser skinnede igennem, og både lyd og billeder blev formidlet levende og humoristisk.

Det kan virkelig anbefales at invitere Erik forbi til også et større arrangement – vi har fået så mange gode tilbagemeldinger efterfølgende fra både kollegaer og ledelse.”

Ditte Fisker

    Ring mig op, så jeg kan høre mere!

    Jeg er altid klar til en uformel snak om mine foredrag og hvad jeg kan tilbyde.

    Det bedste jeg fik ud af at være med til foredraget “Eventyret starter i din baghave”, var en forståelse af spændvidden i Erik’s eventyr, fra de helt store til de helt mikroeventyr. 

    De mere filosofiske indslag “det er en skam at lade være”, “valg kræver fravalg” – sendte mig hjem med mere mod på at gribe især de små eventyr, og ikke gøre det så kompliceret. 

    Jeg håber det har banet en vej til at få ungerne mere med på tur – min søn 7 år, synes det var en fed oplevelse, og er vendt tilbage til oplevelsen hvor i håndfodrer ulve på ekspeditionen i Grønland, og ser isbjørnen helt tæt på. Det var bare to indtryk, han har hæftet sig ved.

    Den største aha-oplevelse jeg gik hjem med var at fortællingerne fra friluftslivet er så universelt stærke – Erik’s fortællestil kan holde alt fra en 7-årig til en pensionist fanget! 

    Andre skal tage ind og høre Erik fordi det kan være starten på et nyt friluftseventyr. Jeg tror oprigtigt, at dine foredrag flytter noget hos tilhørerne, og motiverer til at tage på tur, et skridt ad gangen, fra de små mikroeventyr.

    Tue Olesen

    Kajakenergi.dk 

    Eventyrligt, fra baghave til vildmark, foredrag af eventyrer Erik B. Jørgensen
    Alaska på tværs, foredrag, Erik B. Jørgensen krydser flod
    Far og datter i Vildmarken, Nordsverige, foredrag, Erik B. Jørgensen, Vi laver varmt vand og rister skumfiduser
    2 Thule til Thule ekspedition foredrag, Erik med polarulv, han
    2 Thule til Thule ekspedition foredrag, på tur, Fotograf Claus Lillevang
    Bikepacking, Sverige, 2022, Tine Henrisken og eventyrer Erik B. Jørgensen
    Danmark rundt i kajak - Hurtigst muligt, Erik B. Jørgensen. Foto Rene Schütze
    Far og datter i Vildmarken, Nordsverige, foredrag, Erik B. Jørgensen, Elg med sin to kalve
    Skandinavien rundt i kajak, foredrag, Erik B. Jørgensen, i sin havkajak i snevejr
    Slædepatruljen Sirius, foredrag, Erik B. Jørgensen, film min første isbjørn, YouTube
    Pukkelhval hale før ved dyk, Far og datter i Vildmarken, 45 dage i Grønland, med Erik B. Jørgensen
    Far og datter i Vildmarken, 45 dage i kano, Finland, foredrag, Erik B. Jørgensen, film Kaens lærepenge