Sammenhold eller gå kold
– skab et stærkt fælles fundament
Her er skabelsen af sammenhold via samarbejde i fokus. Et stærkt sammenhold kommer ikke af sig selv. Vi har brug for nogle fælles historier og værdier for at samarbejde bedst muligt.
Udgangspunktet for ethvert velfungerende samarbejde er den enkelte persons indstilling til samarbejdet. Hvad du som teammedlem skal gøre for at sikre, at I som team altid bevæger jer imod et styrket samarbejde – fremfor det modsatte.
I foredraget tager jeg udgangspunkt i mine egne erfaringer fra bl.a. Jægerkorpset, Slædepatruljen Sirius og mine mange ekspeditioner, hvor sammenhold er livsnødvendigt. Jeg giver mit klare bud på, hvilken personlig indstilling der kræves for at være konstruktiv overfor sine kollegaer – og får at blive konstruktivt mødt af andre.
Det vigtigste for mig er, at alle eksempler kan drejes over på vores dagligdag, gøren og laden. Det skal være sjovt, jordnært og i klart sprog.
Det jeg kan bidrag med er værktøjer til:
- Hvordan I kan forbedre jeres samarbejde.
- Syn for og indsigt i hvor vigtigt samarbejde er.
- Skabe et fælles udgangspunkt for at gøre samarbejdet endnu bedre.
Det hele kan sættes sammen med praktiske øvelser, eksempelvis et teambuildingforløb.
Hent materiale | Book foredrag | Praktisk info
Erik leverede et interessant, medlevende og underholdende fyraftensmøde under overskriften “Sammenhold eller gå kold” hos Frie Funktionærer. Uanset den enkelte tilhørers situation er jeg overbevist om, at alle fik noget med hjem at reflektere over. Erik er medrivende og skarp i sin kommunikation – taler lige ud af posen, og så forstår han at krydre sit oplæg med spændende anekdoter. Dejligt befriende er det også, at han ikke forfalder til at blive selvfed – så får det lige et skud selvironi. En rigtig god oplevelse.
Susanne Gunnersen