Et eventyr rundt Danmarks kyst i den hårdest isvinter i 23 år. Et storslået møde med Danmarks natur og dyreliv. Samt en stor gæstfrihed landet rundt.
UDSOLGT som bog, men findes som e-bog her!
50kr.
Ikke på lager
Et eventyr rundt Danmarks kyst i den hårdest isvinter i 23 år. Et storslået møde med Danmarks natur og dyreliv. Samt en stor gæstfrihed landet rundt.
UDSOLGT som bog, men findes som e-bog her!
Ikke på lager
Danmark rundt i kajak – Isvinteren 2009-10, blev et eventyr udover det sædvanlige. Da jeg drog ud 28. dec. 2009 på min færden Danmark rundt var det med forventningerne om en normal regnfuld dansk vinter. Men det blev den hårdest isvinter i 23 år.
Følg min kamp Danmark rundt dag for dag. Langs Vesterhaves store bølger, til Østjyllands ismasser, med is 2-5 km ud fra land og overnatning 2,5 km ude på isen, to natter. Min tur over Storbælt og rundt Sjælland i is og sne.
En tur rundt i vores herlig land, men en storslået natur i is og sne og med dyreliv i stort tal. Samt jeg mødte en fantastik gæstfrihed.
Det lykkes om den første nogen sinde at padle Danmark rundt i kajak om vinter. På 49 dage og 1.280 km
Bogen er UDSOLGT ved mig, men “Friluftslageret” har forsat nogle få stykker, kan købes her: Friluftslageret, “Danmark rundt i kajak, isvinteren 2009-10” til 299 kr.
Ellers findes bogen som e-bog der kan købes flere steder på nettet, bl.a. her her: Saxo, 49,95 kr.
“En god og spændende historie, der sagtens kan læses også af folk der ikke selv ror kajak, men er tændt på eventyret. Absolut enanbefalelsesværdig bog, og en oplagt julegaveidé til den vordende eventyrer.” Outside Magazine
“Den giver lyst til at komme ud og nyde Danmark, både sommer og vinter. Det er garanteret, at der ikke er mange, der ville kunne gennemføre denne tur, og selve bedriften fortjener da også ekstremt meget ros.” Anders Krintel, Magasinet kano&kajak
Peter Frederiksen (verificeret ejer) –
Fantastisk fortælling :-)
Endnu en god bog, hvor fortællingen og billederne understøtter hinanden, så det bliver spændende og levende.
Der er 2 ting ved bogen, der virkelig giver noget at tænke over:
Eriks vilje til, at fortsætte og holde motivationen oppe, selv når det hele driller og bliver barskt. Utrolig selvkontrol og evne til at dele turen op i delmål.
Det er helt sikkert noget vi fleste kan lærer noget af, både i hverdagen men også på større ture.
Det andet er den indlevelse folk omkring Erik har, alle de gode fortællinger om hvad og hvem han møder på vej og den opbakning de giver.
Her tænker jeg på famillie og venner, men også helt fremmede mennesker der blot dele noget af Eriks passion.
Er stolt af at bo i et land, hvor vi er så i mødekommende og åbner vores hjem.
Super god og spændende bog
Gunvar –
Tak Erik , for en helt igennem spændende, underholdende og brugbar fortælling om dit eventyr Danmark rundt.
Morten (verificeret ejer) –
Fantastisk bog. Jeg læste den på tre dage, selv om jeg har to børn under tre år. De sidste 120 sider blev læst mellem 00 – 03 om natten, da jeg ikke kunne ligge den fra. Virkelig et fedt eventyr at læse om, da det netop foregår i ens baghave. Og til slut en dejlig simple læresætning til livet – VIL – KAN – GØR. Rigtig god bog. Jeg glæder mig til at læse det næste kajak eventyr – Skandinavien rundt i kajak, og håber at der kommer flere eventyrs beskrivelse i kajak fremover.
Carsten P. Clausen –
Jeg synes det har været fascinerende, underholdende og god læsning. Både detaljegraden, nørderiet og hverdagstrummerummen er velbeskrevet. Jeg er klar til at følge Erik på mange flere ture ;o)
Det er sku’ sejt gået. Jeg for lyst til selv at komme på små eventyr i min egen baghave. Carsten P. Clausen
Søren olsen –
Jeg læste den her bog i efteråret. Læsning har aldrig interesseret mig. Da vi fik en månedsbog i skolen lavede mig og mine venner ofte interne handler. Jeg gav dem mit tysk, og de gav mig resumeer af de bøger vi skulle læse.
Nu fik jeg købt den her bog fordi jeg har set TV thys dokumentar om den her tur, og jeg syntes at den her bog ville ligge mig tættest i og med at eventyret foregik her i Danmark.
Jeg blev interesseret i bogen med det samme og havde svært ved at lægge den fra mig igen. Jeg har selv set meget af Danmarks kyster. Specielt den jyske vestkyst i forbindelse med mig og min fars egne småeventyr. Det gjorde at jeg kunne danne mig billeder inde i hovedet imens jeg læste bogen. Der blev også fortalt små vittigheder, som lige gjorde bogen den tand sjovere at læse.
Erik gengiver hans forskellige situtationer på bedste vis. Da han måtte svømme igennem grødisen, eller da han måtte lave en form for rampe til hans kajak da han skulle over den store ismur i slutningen af bogen.
“Dagbogslayoutet” fungerer super fint, og man lærer hurtigt Eriks rutiner i løbet af turen.
Der bliver også fortalt meget om grej. Det syntes jeg er super fordi jeg selv er lidt af en grejfreak, så jeg nød meget at læse om hvilket grej der fungerer bedst på lige præcis den tur.
En meget gennemført bog, som har været spændende og interessant at læse. Jeg glæder mig til at læse Skandinavien rundt i kajak, som lå i min postkasse idag.
Claus Busk Jørgensen –
Jeg vil tilslutte mig de anmeldelser der allerede er skrevet. At den er skrevet i dagbogsform gør den på en eller anden måde meget afslappende. EN vild tur, og helt igennem cool… Tak fordi du tager os med.
Keld –
En fantastisk spændende bog, der er svær at lægge fra sig når først man er igang.
Beretningen starter d. 28 januar 2009, ja egentlig starter den længe før, da bogens forord, som er skrevet af Erik selv, er en kort beskrivelse af Eriks opvækst i landbruget, som lærte ham at man blev ved til man var færdig. Ungdomsår, træning og forberedelse til Militæret, landbruget, Sirius og jægerkorpset.
Men denne beretning begynder d. 28. januar 2009 hvor Erik stævner ud fra Vidå sluse i typisk dansk vintervejr, 0 grader og jævnt skyet og blæsevejr. Men der gik ikke mange dage før vinteren satte ind, og Erik blev mødt med hård frost, sne og ikke mindst is, masser af is, grødis, tyndt is, pakis, 2 m is som en mur han skulle over for at komme i land og is så langt øjet rakte.
Bogen er bygget op som en dagbog hvor han beskriver om sine kampe, sejre og uheld fra dag til dag. Ind imellem er der afsnit om f.eks. sikkerhed, anmeldelser af grej. Hver dag var der en lille faktaboks med bl.a. vejrdata og GPS position for lejrplads, som man kan indsætte direkte i google earth eller google maps, så man kan se mere om hvad det er for et område han befinder sig i hvis man har lyst til det. Hvis man har lyst til selv at sejle DK rundt, eller måske bare noget af det kan disse data bruges som inspiration til mulige lejrpladser. Ja, måske ikke dem ud for Egense i Kattegat, hvor han valgte at slå lejr 2 km ude på isen…
En bog om ukuelig vilje til at gennemføre det som man sætter sig for.
En bog om at gøre det umulige.
En bog om at søge eventyret på sit eget niveau.
En bog om at slæbe en kajak gennem tøsne i neoprensko, med skawsår mellem balderne.
En bog om en usædvanlig mand med usædvanlige færdigheder.
En bog om menneskelig hjælpsomhed, medleven og gæstfrihed.
Konklusion: Det er en velskrevet bog. Jeg blev grebet af fortællingen helt fra starten, og havde svært ved at lægge den fra mig. Da han nærmede sig turens slutning, jeg tror det var omkring Langeland, blev jeg ramt af vemod over, at nu var turen snart slut. Mangler der noget? Ja, ca. 1000 sider…
Tak for turen Erik! Jeg glæder mig til at læse din bog om turen: Skandinavien rundt i kajak.
Jakob –
Efter min mening din bedste bog så vidt, Erik – ægte eventyr lige i baghaven; Ægte udfordringer – og spændende overvejelser om at takle risici og tage gode beslutninger under en solo-ekspedition, der ikke går helt som planlagt. Ikke hverdags kost at kravle kilometrer ud over det tilfrossede hav for at nå blankt vand at sejle i. Ikke hverdagskost at padle i temperaturer omkring minus 10 meget af vejen. En god beretning til de af kajakfolket, der ikke har læst den endnu, men også mange andre, der får et sug i maven af vinter ekspeditioner og grønlandske tilstande!