Dato: 21. april 2011
Lejr / dag:  Lejr 13 / Dag 17
Pos (google):  71 05 58.2 / 25 22 41.7 (kan sætte diretke ind i Google Earth)
Distance roet: 46,1  km (i alt 418,2 km)
Rotid: 8t30m (08.20 til 16.50)
Vejr: Lidt af det hele. 6/8 høje tynde, lidt sol. Morgen 3 m/s fra nord til vs. Eftermiddag 5-7 m/s fra sø = modvind.
Bølger, 30 cm i start rundt Nordkyst kæmpe sø, dønninger, krapsø 1,5 til 2 meter meget af vejen, gamle dønninger 2-4 meter. 2 til 4 grader
(forklaring til ovenstående data felt kan ses her)

Fik læst endnu en bog, færdig med det sidste strøm, kan desværre ikke bruge det til min tracker da den bruger en anden lader der ikke virker. Bog hed ”Jeg er ikke her” af Christian Dorph og Simon Pasternak. God krimi der forgår i 1985, men en masse historie og et højt tempo. God drejninger.

Lage mig til at sove kl. 21, i mit hytte telt.

Op kl. 6 synes jeg var lidt træt, ud og tisse, herligt at se vejret er roligt og flot. Ind gøre klar, smøre madpakke, morgenmad, toilet, tjekke vejr, osv.

Fik pakket, gjort hytte rent og skrev i hyttebogen. Fik pakket kajakken. Så var jeg klar ved rampen de gamle fisker har lavet, det ville blive en let start. Satte mig op klar til at gå ud, selv følgelig skulle det ikke gå sådan.

Satte fra, måske var jeg lidt sløset med at se efter bølger fordi rampen var rimelig fin, så da der var vand under kajakken satte jeg fra, da vandet forsvandt, var der to store sten jeg skulle uden om, så kom den næste store bølge og lage mig på tværs for første gang i min karriere tabt jeg min pagaj, holdt i en sten mens jeg bande, prøvede at undgå jeg skulle blive kastet ind i stenen. Vupti så kom min pagaj retur, jeg kunne gribe den kajakken blev kastet tilbage uden at ramme noget og jeg kunne padle ud. Kunne ikke lade vær med at grine lidt over mig selv. Så var jeg i gang, roede mod Opnan vinden var der ikke meget af, bølger kun en 30 cm, stille og roligt med musik i det ene øre. Solen brød frem bag mig og lage Opnan i sol, så var jeg i gang.

Min lokal mand Lars havde fortalt mig i går at ved Opnan, Nordkapp, osv ville der være stor sø især inden under land. Kom til Opnan og ganske rigtig søen rejste sig. Dønningerne var enorme, men bløde, men der var krapsø fra alle retninger, men så bløde at det ikke gjorder noget, som at køre på pukkel pist gik op og ned til højre og venstre, i med strøm så holdt 8 til 10 km/t. Var i vældig humør. Der lå en fiskerbåd og krydse ind og ud, tror de var ved at lægge fisketern ud, kom ikke tæt på. Kom rundt Opnan som også har været beboet, sikke et sted, kun åbent mod nord, må havde været noget forblæst her.

Så kom Nordkapp til syne ud foran ca. 10 km borte, kunne se de to radar tårn, søen rolige lidt, men ikke mere end man ikke havde lyst til at ligge stille. Da jeg kunne se Hornvika, den gamle bebyggelse hvor man gik op til Nordkapp i gamle dage. Kunne jeg se zigzag stien op af bjerget, men den var dækket af sne. Hvad godt nok heller ikke tænkt mig at gå op, skulle tag en time at gå op, forlang tid at bruge når jeg har godt vejr nu. Fik senere at vide at det var godt, fordi den er farlig at gå op af på denne årstid.

Kom til Nordkapp og globussen kom til syne helt ude på kappet. Igen rejste søen sig meget, når jeg skulle tag billeder var det noget hasarderet, fordi jeg konstant blev ramt af krapsø. Fik ikke filmet noget, det droppede jeg. En fantastik følelse , at ro forbi her. Kunne se der var mennesker oppe ved Nordkapp, selv om jeg lå godt ude. Så var næste mål Knivskejlodden, Europas nordligst punkt (Hvis Grønland ikke er med). Søen blev lidt mere rolige mod Knivskejlodden, havde stadig en god med strøm.

Kom rundt Knivskejlodden uden problemer, et noget laver og ikke så dramastik sted som Nordkapp, kan godt forstå man har valgt det sted til folk. Så går det syd på det var det Nordligste punkt på denne tur.

Roede mod Tunes strand 5 km syd på. Begyndte at få modvind en 3 til 4 m/s og strømmen aftog. Begyndt at blive træt og jeg skulle tisse, så var glad da jeg kom til Tunes strand, måtte rundt om en lille ø, så kunne jeg se en indgang til stranden. En kridhvid strand, kom nemt i land. Så skulle der tisses og spises. Her har også været en by engang, der er ingen huse tilbage, kun et gammelt spild. Strand sandet var ikke sand, men knuste muslingeskaller, meget smukt, bliver hurtigt koldt, så på den igen.

Da jeg kom rundt og fri af Tunestindan, så tog modvinden til nu 5-7 m/s fra sø og kraftig modstrøm, nu roede jeg kun mellem 2 og 4 km/t, blev hårdt. Det kryds over jeg havde forvent en time til tog to timer, så god tid til at se sig rundt. Nu var bølgerne mod mig også. Endelig kom jeg over og satte kurs mod Gjesvær, havde misforstået hvor jeg kunne sejle ind og min gps gik ud lige før, så da jeg kom i læg, skiftede jeg batterier og kunne se jeg skulle 1 km med vest over for at komme ind, fik en sms fra Niels om dårligt vejr i morgen som forventet, så ringe til Lars i Honningsvåg og sagde ja tag til besøg ved ham. Roede ind i Gjesvær og fandt en rampe og trak i land, det var den dag, hård afslutning. Lars kom kort efter i en bil med kajak på taget, vi fik læsset og kørte mod Honningsvåg, mens snakke gik om kajak og området, en masse god lokal viden jeg fik.

Nu jeg på besøg her, mine ting er lagt til tørre, jeg har været i bad, fået fiskesuppe. Tro ikke jeg kommer videre i morgen, endnu en vejrfast. Men er glad for at Nordkysten er klaret.

Har set en masse måger i dag, flere gang kæmpe flokke over mig, se mange Lunder i dag, første gang jeg ser store flokke, lidt Lomvie og først tilslut så jeg Tejst.

Erik

Indlægget er opdateret: 11. januar 2022

Skandinavien rundt i kajak, bog, køb her!