Kathmandu, Marayanti Palace museum

De sidste dage i Katmandu skulle udnyttes til at komme lidt rundt og kikke i byen. Vi ville gerne gense nogle steder og bare gå rundt og tag indtryk ind.

Efter en god gang morgenmad, begav vi os ud i byen for at se den åbne op. Klokken 7 var der selvfølgelig godt gang i trafikken og mange folk på gaderne. Dog var byen forsat ved at vågne, folk var ved at åbne butikker, feje og gøre klar til dagen.

Vi begav os syd ud af by delen Thamal. Over alt i byen er der mange små helligdomme, folk kommer til dagligt. Det er altid interessant at se hvor meget region fylder, for folk her.

Et stykke syd for Thamal kom vi til krydset og tempel området Thahiti, det er en stor buddhistisk stupa og flere andre helligedomme.

Vi sad og nød området. Mange folk kommer for at bede og ud over det var det ”Mors dag” her nede i dag (lørdag den 18/4).

Vildt at se det er alle der kommer, mange gamle, familier og børn. Der er bøn, sang, ritualer, en telefon der ringer, børn der leger. I hjørnerne er der butikker, cafebar, osv. Alt i en stor blanding.

Det virker som om der er private små templer, eller menigheder rundt om pladsen, da de bliver låst af.

I det ene hjørne, var der et større tempel, med munke der spillede og sang. En ung munk spillede tromme og smilede nysgerrigt til Tine, der var godt med overskud.

Et rigtigt fint område, synes det er et af de fineste områder i Kathmandu.

Videre syd på, var der fyldt op med gadehandler, der sider med alle deres vare på et tæppe og håber inderligt på at butikken bag deres område ikke åbner i dag, så de skal flytte sig. Gadesælgerne virkede som om det var meget rette mod lokale og ikke os turister, de for venter nok godt gang i den på ”Mors dag”.

Ved Kathmandu Durbar Square, ligger det gamle kongeslot, i dag er alt små templer. Vi sad lidt og snakkede med flere der gerne ville sælge rundture. Vi havde mere lyst til en stille tur rundt.

Vi nød stemningen og templerne. Vi blev alligevel trukket ind i Kumari tempel, fordi vi havde læst om hende i vores guide bog ved et tilfælde lige før. Hun er en levende kvindelig gudinde, fra 2-5 år ind til første menstruation, hvor hun så bliver sendt på pension.

Vi stod i den lille gamle flotte gård, der var en rundtur og en del andre. Pludselig begyndt de at sige kamera væk, så kommer Kumari frem. I 30 sekunder kom en 10-12 år pige, i det vildeste make-up frem, på første sal. Det var både spændende, mærkeligt og meget besynderligt at en lille pige skal opdrages som gudinde og pensioneres som 12-14 årig.

Vi gik lidt rundt i gaderne og op mod Marayanti Palace museum. Som er det tidligere royale palads, som i dag er museum, fra 2009. Ingen af os havde set det og synes det kunne være spændende.

Vi stillede os i kø, blandt mange lokale. Pludselig kom en betjent og først trak en gammel mand ud af køen sendte ham frem, god service tænkte vi. Lidt efter kom han tilbage, pegede på os og bad os gå ud af køen, komme frem og gå direkte til betaling bag den gamle mand – det var dog ikke særligt fedt. Vi spurgte hvorfor, og hans modsvar var bare ”where do you come from” og pegede os hen foran de andre i køen. Ikke en særlig fed følelse, at blive kastet ind foran andre fordi man er turist.

Indgang var 100 RS for lokale og 500 for os. Rygsække, kamera og telefoner, skulle afleveres, billeder var ikke tilladt, i hele område.

Et spændende besøg på det moderne palads fra 1969, med alt muligt, udstoppede dyr, gamle fjernsyn og videoer, mv. Samt et kik til de steder Kongefamilien blev skudt af prinsen i juni 2001, lidt mærkeligt, at se skilte, hvor de forskellige var blevet skudt, i den bygning der nu er revet ned.

En anden sjov ting var der ikke var ret mange turister, men mange lokale. Et par drenge blev ved med at komme hen og snakkede med os, de var nysgerrige og ville gerne snakke engelsk.

Da vi var på vej ud, kom de igen og vi blev trukket op og hils på deres familie, der var på familie udflugt i dag.

På vejen til museet var vi kommer op af gaden ”Durbar Marg”, som viste sig at være luksus vare og de butikker med Brand produkter, Nike, Adidas, Sketchers, mm. Der var også spærret af og ved at blive sat op til Gade festival. Her havde vi handlet og spist.

Kathmandu, Durbar Marg stor gadefest

Vi gik tilbage til gade festivalen for at se hvad der sket, Tine kikkede på sko, jeg på festival.

Det var sjovt at se middelklassen dukke og alle de unge mennesker i pænt tøj, klar til fest.

For at starte gade festen fløj en militær helikopter lavt ind over pladsen og hældte blomster ud over gaden, som kom der Nepaletiske musik, helikopter igen, motorcykel opvisning og Breakdance. Hele gaden var fyldt op med mange mad- og drikkeboder, forlystelser, Disney figurer og alt der høre til en gadefest.

Det var interessant og se middelklassen dukke op, der var alle typer. Skater piger, slikhår drenge, piger i vestligt tøj, korte kjoler og shorts, mv. Pludselig var det næsten som hjemme. Var meget som en byfest der hjemme, bare med dårlig lyd. Har aldrig hørt så mange lydprøver, både da vi gik til paladset og tilbage igen lavede de lydprøver igen og igen.

Der var også meget kampklædt politi, men en god stemning og jeg snakkede med flere der bare ville sludre.

Det var på en måde, super rat at se og en stor oplevelse, at se der også findes det her i Nepal og det virker mere rigt, end da jeg var her i 2001. Ser ud til der er frem gang og bedre levevilkår.

På vej væk fra festen, strømmede især unge mennesker til i deres fineste tøj. Vi gik lidt rundt på tilbage vejen til Thamal. Jeg blev klippet og barberet.

Kathmandu, super god lille indisk resturantVi spiste på en rigtig lokal lille bitte Indisk restaurant, vi var blevet anbefalet af et tysk par ude på trekket. Et lille nærmest gadekøkken, fyldt med turister. Det der trak var frisk bagte Naanbrød, lavet i stenovn der stod ud til fortov. Super god og virkelig billig mad. Kan klart anbefales.

Ligger modsat af det lille Hotel Zen Holiday, i Thamal (kan findes på by kort). Restauranten hedder Western Tandoori & Naan House.

Tilbage på hotellet, var det tid til net, pakke og læse om i morgen.

En anden sjov ting, er hver aften, i næste alle byer, så vågner hunden og der starter mange hunde kampe. Virker som om de holder deres territorium.  Så vi lægger os stort set alt tid til at sove til ”vuv, vuv, vuv, pip, vuv”. Om dagen ligger hundene og sover på gaden og vejen, mens folk tålmodigt går ude om.

Søndag 19. April

Kathmandu, Boudhanath Stupa, verdens største

Sidst dag i Kathmandu skulle udnyttes. Vi gik lige ud af Thamal, så vi kom ud i lokalt området, her hoppede vi på en taxi ud til Boudhanath Stupa, verdens største Stupa, som ligger på en stor plads med butikker og små templer rundt omkring (Som Thahiti).

Der var kommet billet kontrol siden sidst, så turister opfordres til at betale 500 RS (35 kr.) for at støtte vedligeholdelsen af området.

Det er et flot område, med en ro over det hele, da trafikkens støj ikke komme ind på pladsen. Der er rigtig mange mennesker der går rundt om Stupaen for at bed. Mange af de ældre er i gamle klædedragter. En sjov lille ting, er at damerne, har et lille forklæde, der viser de er gift.

Igen gik vi lidt rundt og kikkede og så satte os ved en cafe og nød stemningen, var det blandede menneskehav der bevægede sig rundt.

Jeg havde været her før og det var sjovt at gense. Dog synes jeg at Thahiti området er mere spændende.

Kathmandu, Pashupatinath Tempelkompleks, overvåget af de hellige aber

Her fra valgt vi at gå, de 1,5 km til Pashupatinath Tempelkompleks, som er en stor Hindu helligdom. Her var der også lavet om, så nu var der adgangs kontrol, som turist kostede det 1000 RS (70 kr.) per person. Det er første gang jeg synes det var voldsomt, det er mange penge her nede.

Vi overvejede lidt, men valgt at gå ind. Området er ikke så stort, men der sker så mange ting på område. Der er mange folk der beder i de forskellige templer, hvor ikke hinduer ikke har adgang.

Rundt i hele området, sidder en masse helligemænd, der velsigner de lokale og vil sælge foto sammen med turister.

Den helt store attraktion er begavelserne, ned ved floden, der er lidt mærkeligt at på den ene siden sider turister og en masse lokale og kikker. På den anden siden er de folk der er til begravelse.

Først kommer den døde på en båre, dækket af orange klæder med bønder på. Bårene står i nogle vente områder, men begravelse mesteren gør klar.

Det første der sker med den døde, er at vedkommen bliver lagt ned til floden, så fødderne kan vaskes. Der hældes noget helligt vand på ansigtet og de nærmeste familie medlemmer vasker ansigt og enkelte lægger penge ofringer på den døde.

Efter en lille pause, bæres den døde, hen på et stort bål der er gjort klar. Her lægges den døde på en masse træ der er stablet pænt op. Før de ligger den døde ned, drejer de den døde 4-5 gange rundt med uret og bålet.

Når den døde ligger på bålet, så går begravelses mesteren i gang. Der lægges godt med brænde om den døde, det nærmeste familiemedlem kommer ned igen og smide noget vand på igen. Så går vedkommende rundt om den døde med ild og lægger det ved hovedet på den døde.

Resten klar begravelsemesteren, mens ilden meget langsomt tager fat, lægger han mere brænde på og meget stille roligt fjerne han klæderne over den døde, når de er dækket af brænde.

Oven på alt det lægges der strå, der er mættet i vand, nok for at holde på varmen og giv røg. Ilden tager meget stille fast. Under bålet er der luft, her ligge begravelsesmesteren, men masse fin brænd ind under og så tændes der ild for alvor.

Ilden tager fat og bålet lyser op, de næste timer brænder bålet. Begravelsesmester går til og fra og prikker i bålet med en lang bambuspind, så den døde brænder helt op.

Efter alt er brændet, fejes asken i floden og pladsen vakses til den næste.

Nu skriver jeg flod. De har lagt sandsække i floden, så der er vand nok over ved begravelses pladsen. Ellers er det mere en lille å, med helt gråt vand med en del affald i. Længere nede af floden bader nogle børn og der vaskes tøj.

Spændende at se, dog en mærkelig føles at være til globegravelse. En stor turist attraktion midt i folks sorg.

Vi valgt at gå tilbage mod Thamal der ude fra, godt 7 km ind. Jeg synes altid det er interessant at se nogle områder, hvor ikke så mange turister kommer.

Dog var det også hårdt, det var varmt, masser af støv og et hav af biler, der os, dytter og køre pænt spændende. Så vi var begge godt øre i hovedet, om pænt mættet af dyt, da vi var fremme.

Vi valgt endnu en gang at spise på det lille Indiske gade køkken. Resten af eftermiddagen gik lidt rundt i Thamal.

Klokken 6 blev vi hentet på hotellet og kørt til lufthavnen. Det gik rimeligt i trafikken og ok ind igennem lufthavnen.

I Doha havde vi 7 timer venten natten over, før vi var hjemme.

Endnu et eventyr var slut

Erik

 

 

Indlægget er opdateret: 23. december 2017