Synes ikke jeg var helt frisk, da jeg stod op. Jeg er vågen flere gang i løbet af en nat for at vende mig. I nat måtte jeg også bide i det sure æble og ud for at lade vandet.

Jeg bruger ikke vækkeur. De fleste dag beslutter jeg at stå op kl 7. Når jeg så vågner der omkring, står jeg op.

Jeg fik pakket alt og kunne starte dagen ud over isstykket bag teltet (billede fra igår). Det var desværre en del blødere end sidst, jeg var her.
Sjovt da jeg forlod isen var de samme slags buske i 3 stadier over en strækning på omkring 300 meter. Ved isen kunne man lige ane skudene på vej. Lidt længere væk, var de først blade på vej til at springe ud, og 300 meter væk stod bladene flot.

Dages tur ned til depotet (der hvor Jeff fløj mig til og satte mig af for en uge siden, og jeg lagde lidt mad) ville jeg følge floden noget mere end jeg gjorde op. Det gik strygende, der var en del dyreveksler og brede flod deltaer at gå i. Brugte mine vadestøvler en del, da det blev smallere. Gik simpelt hen med dem i båndene, havde dem på 6 gange.
Jeg var bare sej til at vælge rute, indtil jeg stod i slugten, her gik dyrevekslen også, men det var godt nok lidt op og ned, i blandt store sten og løse sten. Lad os bare sige det tog toppen af hastigheden.

Vel igennem, gik jeg ind over land i mod depotet jeg lagde første dag. Det krævede lige en pæn bakke til. Lad os bare sige det ikke gik hurtigt.
Der var utroligt mange sten, som bjørne havde gravet op i deres søgen efter rødder og jordern. Vildt at se hvor meget jord de kan grave op, selv med store sten ved.

Det var super flot at komme over bakken og se den videre rute frem, det så så godt ud, en masse isstykker og et dejligt stort floddelta. Jeg kunne også se hvor vi landede. Gik mod depotet, det passede bare ikke i mit hoved. Opdagede at depot var samme position som lejr et. Tæt på men ikke godt nok, Erik. Gik efter hukommelsen og fandt også depotet let, uberørt under de mange sten. Der lå en kæmpe ørnefjer ved siden af, vildt så stor den er og let. Vinden tog den hele tiden.

Der er ikke noget som at få omkring 7 kg i rygsækken, synes lige det gik så godt. For at trætte mig lidt mere, pressede floden mig over endnu en bakke og ud i mine elskede vådområder.
Skidt pyt, nu kunne jeg komme ned til det store floddelta. Stor svedende kom jeg ned til floddeltaet, synes der er meget mere vand i floden end sidst jeg var her for en uge siden. Herligt at få plant underlag og godt tempo, hvis vi lige glemmer rygsækken.

Hvad var nu det, foran mig slog floden helt ind til en klippe, ingen vej forbi.
Op over en stejl bakke igen, for at gå ned lige på den anden siden. Nu er jeg jo ikke nogen bjergged.

Frokosten holdt jeg ved en biflod der kom ud, hvor jeg kunne sidde ude i det åbne, hvor vinden er og myggene ikke er så talrige. Havde også lige passeret en grisly bjørn, vi gik på hver vores side af deltaet, ca 150 meter i mellem os. Tror faktisk ikke den så eller lugtede mig. Ny energi på kroppen, fødderne havde fået luft og der var et isstykket så langt jeg kunne se foran mig. Nu kunne tempoet komme tilbage. Gik ca 300 meter så stod jeg ved en stor flod i isen, der gik helt ind til en stejl klippe. Nu kunne det eder p……… Op og ned igen, ikke fordi det går stærkere og stærkere.

Endelig kunne jeg gå på isstykket, det her var rigtigt is, var som at være ved Grønlands Indlandsis om sommeren. Vandet løber, der er efterladt store bunker sten og skidt af isen. Floden løb midt i det hele og der var de flotteste steder, med små isbjerge.
Det sjoveste var overfladen nogen steder lå et tyndt lag sne øverst. Det lignede det, men det var små isstave/krystaller, der stod lodret op, som smelte vandet havde skabt. Når jeg trådte på dem, kom de flotteste formationer. Nu var livet lidt bedre igen, speeder i bund. Til jeg stod ved en ny kanal. Ak op og ned igen, nu var der ved at være udsolgt.

Kom til en ny sideflod, her kom en stor ørn flyvende ud midt på isstykket, sjovt at se, hvordan den brugte de termiske vinde til at stige højt op, ved at flyve rundt og rundt. Tog et sidste lille stykke, havde ondt i nogle af tærerne på venstrefod, tror de er blev trykket lidt. Fandt igen et åbent stykke nær isen og slog lejr, bedre for myg og Bjørn tror jeg, min egen logik. Solen bagte så har haft alt til luftning, sovepose, sokker, mv. Lige siden mit depot og her til lejren, har der været være flyveri. Det samme lille fly har været inde 3 gange og lande der hvor vi gjorde. Det skulle være et sted, hvor en del sejler ned af Kongakut Floden fra (jeg er på vej opad). Måske jeg havde en lille drøm om noget lækkert fra flyveren, men nej.
Der kom også en anden lidt større flyver, den fløj bare over. Hvad laver alle de mennesker her? Det fede her er, jeg ikke har set et stykke plast eller andet affald.

Nu skal der lades op til en ny dag.

Rasmus B. Bygholm:
Har lige et spørgsmål vedr. dit telt. Producenten oplyser det vejer 3300 gram, så hvordan har du fået det ned på 1980? Det er måske en tastefejl et sted?
Nej, jeg vidste ikke, at der var en gammel model af teltet. Det her er deres helt nye letvægts model, skulle måske have stået Oppland 3 LW. Jeg er ikke sikker på det er i butikkerne endnu, det er helt nyt. Det vejr kun 1980 gram.

Erik

Dag / Lejr: 7/5
Pos: 68 56 760 / 142 20 758
Km / Km i alt: 14,5 / 116,3 km. Alt i grove luftliner, går praktisk lidt mere. Højde: ligger i 656. Gik ned fra 694 til ca. 600 og opad igen Tid gået: 0820-1550
Vejr: 15 grader, sol. Lidt lette skyer. Let til frisk vind fra vest.

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 10. december 2020