I forbindelse med mig og en kammerat skal på en stor ekspedition i det Nordlige Grønland, på lidt over 3 måneder, her i foråret 2009. Har vi set meget på hvordan vi bedst kan holde varmen når vi skal kite (drage der træk en frem på ski). Dunbukser er godt. Men de lokale bruger Bjørneskinds bukser, når de køre slæde, så vi tænkt, det vil vi også bruge.

Det ser godt ud, det skulle være noget af det varmeste materiale i verden. Samt for at hjælpe fangerne til at tjene lidt ekstra. Vi fik en dame i Tasiilaq til at sy bukserne og handskerne, det første par bukser er færdig, håber også det andet par bliver færdigt. Men flotte er de blevet.

Grundet regulering er det blevet sådan på Grønland, at fangerne kun har et begrænset antal Isbjørne, de må skyde. Man må ikke eksportere skindene, klør eller tænderne, som de sidder og laver smykker, handsker, osv. for at udnytte det optimalt, samt tjene lidt ekstra. Man kan tænke over dobbelt moralen i at man må skyde noget, men ikke sælge det til turister eller andre der ønsker at tage det ud af landet, meget mærkeligt. Så mine bukser må bliver på Grønland, og kun bruges når jeg på ture.

Man siger det er fordi USA presser på, samt for at modvirke et total forbud mod salg af sælskind. Jeg synes mange af dem som har meget mod pelse, skulle tage op og se hvordan fangerne, fanger sæler på en meget human måde. De dyr lider på ingen måde mere end vores egen husdyr i Danmark. De har levet et frit liv og fangerne har også ret til at kunne sælge hvad de må skyde og lever af, vi snakker ikke om truede dyr, fordi så måtte de ikke skyde dem. Hvad er forskellen på et par sko af en ko, eller et par handsker af isbjørn, de bruger jo alt fra bjørne, intet går til spille.

Erik