Indlandsishold 2014, takker af 1

Vi skylder en ordentlig afrunding fra vores fantastiske eventyr. Faktisk endte det med endnu flere eventyr.

Først og fremmest tak for de mange kommentarer, mails, osv. fedt at komme hjem og se alle kommentarerne fra jer der har fulgt med – det betyder meget.

Efter vores ankomst til Tasiilaq og vores første dag i byen, var det tid til eventyr.

Vi var 6 personer der valgte at tage på slædetur, Thomas, Nicolai, Søren og Jesper ville på en 3 dags slædetur. Da jeg hørte det, blev der vækket en uventet lyst til at mærke slæden og hundene igen. Tine ville også meget gerne ud, men forventede ikke at jeg ville med på sådan en tur. Så tog beslutningen ikke mange øjeblikke, og vi sprang på en 2 dags slædetur, da jeg også skulle tilbage og sende grej hjem.

De 4 gode drenge tog lynhurtigt over, jeg skulle ikke tænke på mad eller noget som helst, de stod for alt. Det var virkelig mærkeligt for mig, som altid har fingrene i alt. Jeg brugte aften på at pakke og tage alt vores fælles grej ind, efter vedligehold og tørring.

Søndag den 4 maj

drog vi på slædetur. Tine og jeg drog først af sted med min gode ven, fangeren Michael. De andre fulgte kort tid efter med to af mine andre venner Salo og Julius .

Vi kørte over fjorden og ind i land, foråret har godt fat, men det blev en super flot tur ind igennem søer, kløfter og op og ned af bakker i den skønneste natur.

Efter 20 km holdt vi pause, og vi blev alle samlet til endnu en gang lækker hjemmebag fra Nicolais hånd. Herefter gik det voldsomt opad til en lille glecher, vi måtte af og gå, så hundene fik lidt hjælp. Det blev en spændende og hård tur op og endnu vildere ned, i højt tempo kørte vi ned.

Jeg var på hjemmebane og nød det så meget, det var super fedt og vi kørte hver for sig, så vi havde det hele for os selv.

Sidst på eftermiddagen kom vi til Tiniteqilaaq, en lille bygd på fjeldsiden hvor det fra ankomst emmede af autentisk bygdeliv. De lokale fangere var netop kommet i havn med dagens fangst – sæler og en isbjørn de havde skudt. Eneste vintergående køretøj var en snescooter, der kørte fangsten op ad de stejle stier ad flere omgange. For dem der ikke er vant til at være i denne fanger kultur, gør det indtryk med de mange blodspor fra de paterede dyr i sneen.

Det endte med en hyggelig eftermiddag i byen og huset, hvor vi alle overnattede. Der var masse af mad, vi endte selvfølgelig med at spise Isbjørn og moskusokse retter.

Mandag den 5. maj


Efter en nats søvn kørt Tine og jeg tilbage igen, en skøn tur, alting ser anderledes ud når man kører modsatte vej. De andre kørte videre rundt Ammassalik øen, med en overnat i en lille fangerhytte, hvor de så sæler på deres vej. Senere fortalte de, at de havde haft en skøn og meget flot tur, endda med et større slædestyrt, ned i et hul.

Vi kom hjem sidst på eftermiddagen, efter mange oplevelser. Resten af dagen gik med at gøre alt grej klar til hjemsendelse med skib til sommer. Jeg skal være sikker på alt er tørt og pakket så meget sammen som muligt.

Hanne, Mathias og Lund havde hygget sig i byen, med besøg på museet, boghandleren og alle de spændende steder i byen. Dog er det set efter 2-3 dage i byen. Så da vi viste billeder og fortalte om vores tur, endte det med at Hanne og Lund ville på slædetur.

Tirsdag den 6. maj


Fra morgen stunden, drog Hanne og Lund på endags Slædetur med Michael. Mathias tog på snescootertur.

Tine og jeg brugte dagen på at indlevere grejet, nede på haven, ved min ved Poul, herligt når jeg kender alle. Vi var rundt i byen og se det super flotte museum, kunst værksted, og gå byen rundt. Som de andre dage var der mange glad og lidt fulde folk rundt i byen, da der lige var udbetalt løn.

Vi var også mange gang forbi den lokale tømrer, hvor jeg havde bestilt en hundeslæde, som skal være vores ny sofa. Sjovt at se den blive bygget fra bunden. Her på østkysten køre de med “ski-slæder”, inspireret af de engelske ekspeditioner. Da siderne er meget åbne på slæden, er de lettere at drej i blød sne. Før det kørte de med faste sider på slæden, som de fleste steder i dag. Ved Sirius kørte vi også med fast sider. Sjovt at studere forskellene.
Sidst på dagen var alle hjemme igen.

Onsdag den 7. maj.


I dag skulle vi videre til Nuuk, afgangen var udsat til om eftermiddagen. Formiddagen skulle Tine og jeg bruge på at pakke og indlevere slæde. Så alt kunne pakkes sammen klar til at komme i en container til Danmark.

De andre så de sidste ting i byen og fik pakket. Dog var vejret ikke godt og det sneede, men stille og roligt kom opklaringen.

Vi tog alle ned til helikopteren kl. 12.30, nu skulle vi til Nuuk. Vi fik os tjekket ind, og var klar til at gå til helikopteren. Men nej…før melding lød ”Aflyst”. Nuuk flyveren var blevet aflyst, åhh nej. Vi var ikke videre lykkelige, da vejret var rimeligt her. Samt Airgreenland ville først flyve Nuuk fredag, så er der ikke nogen Danmarks maskine før mandag og der var måske først plads tirsdag, vi var ikke tilfredse.

Vi blev alle sendt på Hotel Ammassalik, på Airgreenlands regning. Heldigvis havde vi Nicolai som er en veltalende herre, så resten af eftermiddagen, gik med at ringe rundt. Vi fik mulighed for at få vores penge retur for vores hjemtur. Så vi fik fat i en charter helikopter fra Tasiilaq til Kulusuk, så kunne vi flyver til Reykjavik der, i morgen.

Torsdag den 8. maj


Vi var glade da vejret var godt, vi skulle tidligt af sted. Det var farvel til Mihael, Elisabeth og Mathias, de ville forhåbentlig komme til Nuuk fredag.

Vi fløj til Kulusuk, nogen af os nåede også at gå ned til Kulusuk bygd og se den, før vi fløj til Reykjavik. Her ville vi bestille billetter videre, fra Keflavik til København, vi ville være sikre på at komme ud først, og der var masser af afgange fredag til København.

Det tragisk-komiske var, at da vi lettede fra Kulusuk, udbrød der strejke ud blandt alle Iceland Air’s piloter. Pludselig var der ikke så mange billetter da vi skulle bestille.

Nu kunne vi først komme hjem fredag eftermiddag, så humøret var ikke så højt da vi ankom til Bed & Breakfast i Keflavik. Vi skulle ud og spise, her opdagede Tine en flyver til Billund her til aften, det lykkes Nicolai, Thomas og Lund at komme hjem med den, så var de før hjemme end planlagt.

Efter en hyggelig aften for resten af os, var det hjemme på værelserne.

Fredag den 9. maj.

Vi stod tidligt op og blev kørt i lufthavnen til kl. 6, for at se om der var afbudspladser på de tidlige flyver, men det var der ikke , grundet strejken.

Bed & Breakfast, Keflavik, har gratis transport til lufthavn, de var så søde at vente, så vi tog tilbage til vores rum, som vi havde til kl. 12. Her blev Jesper, Søren og jeg.

Tine og Hanne tog i den Blå Lagune, til varme kilder og mudder. Jeg havde været det, så jeg valgt at se på de mange mails der ventede mig og fik trænet lidt.

Kl. 12 kørt vi tilbage til lufthavnen og mødes med Tine og Hanne.

En kæmpe tak til “Bed & Breakfast i Keflavik”, super billigt og kæmpe service. De var så flinke, det var deres skyld at de andre kom til Billund, alt ville de hjælpe med. Kan klart anbefales.

Det lykkedes os at komme til København sent fredags aften, samtidigt med de andre kom til Nuuk. Her var det farvel og tak. Nu venter vores egen verden.

–0–

Sikke mange eventyr i en tur, først pakningen, så turen i bræfaldet, til DYE II og resten af vejen over Indlandsisen. Et kort eventyr i Isortoq, Tasiilaq bød på endnu flere oplevelser. Selv hjemturen var et helt eventyr, der gjorde vi kom en dag senere hjem, de fleste af os.

Ingen vender hjem som de samme fra Grønlands Indlandsis, hverken fysisk og mentalt, nogen har haft det hårdt, andre har brugt meget tid på at tænke over livet.

Vel hjemme kommer det til at tage lang tid at fordøje de mange indtryk, billeder og video. Ikke mange vil forstå hvad folk har været igennem, det kræver næsten man har været der.

Desværre er der igen i år, mange ekspeditioner der bliver reddet og kommer til skade. En del har haft problemer med kulden og fået alvorlige forstskader. Selv dem vi mødte fra Island og Malaysia er nu blevet hentet ud. Derfor er ”dit eventyr” og jeg super stolt over i igen fik alle mand over, 8 ture over Indlandsisen, 100% af deltagerne med over. Jeg er stolt og meget taknemmelig.

Har du interesse i at komme med over Indlandsisen, så tag endelig kontakt, inden jeg tager til Alaska d. 4. juni. Så kan vi få en snak og du kan komme på maillisten til 2015.

Erik
Indlandsishold 2014, takker af 2

Indlægget er opdateret: 10. december 2020