Jeg får ofte spørgsmålet om hvorfor jeg søgte Slædepatruljen Sirius . Det svært at sige 100%, men jeg kom ind som værnepligtig i Den Kongelige Livgarde, fra dec. 95 til nov. 97, her var jeg værnpligtig sergent sammen med en, hvis bror havde gjort tjeneste ved Sirius, her hørte jeg de første historier og det fangede mig med det samme.

Jeg havde altid sagt tidligere at Sirius ikke er rigtige soldater, da de “bare” går rundt der oppe, der var jeg ikke så gammel 8 kl. Men pludselig fik jeg billeder på, begyndte at læse alt jeg kunne finde om Slædepatruljen, samt Grønlands historie. Det fangede fra starten, jeg lidt en ener, elsker naturen, så det lød lige som mig, så jeg søgte i 97, kom ikke ind, jeg var reserve. Jeg gad ikke det normale militær så jeg stoppede nov. 97 og gik på landbrugsskole, men jeg kunne bare ikke slippe tankerne fra det jeg havde læst, samt jeg plejer altid at gennemføre hvad jeg sætter mig for. Så jeg søgte igen i 98 og kom ind. Hvorefter jeg startede på forskole i 99 og var ved Sirius fra 99-2001.

Levede det så op til mine forventninger JA. Det ½ års forskole, en fed tid med en masse kursus, om alt man skal kunne der oppe, vinterkursus, skydekursus, alt i motor, elektronik og værktøj, radiokursus, hundepsykologi, førstehjælp, sejl las, osv. Virkelig lære rigt.

Tid ved Slædepatruljen Sirius  er et minde for livet, station er station, men naturen og hundeslæde turne vil altid sidde i en, en stor slået natur, dyrelivet, og i et miljø de færreste har færdes i med storme, kuldegrader, osv. Samt det man er der 26 måneder, gør man oplever alting to gang, man har tid, til at se og opleve, så det en ting der altid vil sidde i en. Nok derfor man altid vender tilbage til Grønland.

Hvis du en ung mand / kvinde så søg, du vil ALDRIG fortryde. Læse mere om Slædepatruljen Sirius her på min side og ved på Forsvaret hjemmeside (det er først nu her kvinder kan søge, så den første kvinde har forsat til gode at gøre tjeneste i Sirius)

Erik

Relateret indlæg