Der var ingen tvivl om min halve hviledag var vidunderlig. Selv om regnen faldt, var det hyggeligt at sidde i telt, beskyttet, varm og i godt humør.

Regnen faldt og faldt hele natten, mange af de andre dage, er det holdt op ved 4-5 tiden. Næ nej regnen faldt også klokken 7, da jeg stod op. Nu var det ikke helt så hyggeligt.

Fik pakket sammen, lukket depotet igen, nu med affald og overskydende ting. I fuldt regntøj begav jeg mig over sletten mod vest. De to km ned til floden “Wind River” kunne jeg gå og tænke på, hvad der ventede mig, skulle jeg have taget den igår, osv. Wind River kunne byde på 50 meter fossen vand. 21 timers uafbrudt regn gør noget ved vandstanden kan jeg se. Gik lidt frem og tilbage for at finde det bedste sted at krydse. Det så ikke ud til, at jeg skulle svømme, men der var gang i vandet. Det er glæden ved, at jeg går 30-40 km sydligere, eller længere ned af floderne denne og næste uge.

På med vade støvler og elastikker, revolveren i rygsækken, men jeg beholdt kameraet foran på maven, så dybt var det nok ikke.
Jeg prøvede at holde et godt tempo for at komme hurtigt over, men det gik ikke. Vandet var grumset, så jeg ikke kunne se bunden, og der var fyldt med store sten, jeg skulle mærke mig en vej uden om. Selvfølgelig havde jeg igen fejl bedømt dybden. Midt på stod jeg i vand til skridtet, jeg måtte hurtigt løsne kameratasken i den en side og smide den op på rygsækken, bag nakken. Virkelig behagelig arbejdsstillling, eller måske ikke.

Turen over hovedløbet var langsom, vandet pressede og jeg skulle virkelig undersøge bunden for gode steder at stå. Det gode var jeg havde god tid til at nyde vandet, der stille og roligt piplede ind i sokker, støvler og underbukser.

Vel over udførte jeg en lille dans, for at få blodet tilbage i benene efter jeg havde løsnet elastikkerne, det gjorde pænt ondt til sidst.

Nu var dagen igang, 2 km så var jeg våd og regnen faldt stille og roligt. Ikke engang regnen kunne holde min 200 venner væk, der fløj omkring mig.

Det kunne godt se ud til at blive en lang dag. Gik 10 min, så holdt jeg pause igen, valgte at tag støvlerne af og vride sokkerne, helt ufatteligt så meget vand der kan være i et par støvler.

Jeg gik i et helt eventyrligt landskab i dag, der var en del små høje, og bjergene foran mig lå indhyllet i meget lave skyer. Der er en helt anden stemning i skoven, når vejret er sådan.

Jeg gik ind i en dal, der nærmest var en slugt. Det gik faktisk meget godt, terrænet var lidt af det hele. Selv om jeg er omkring 9 kg tungere, end da jeg kom til depotet, var det ok.

Jeg gik bare der ud af og fik en del protein tilskud hver gang, jeg trak vejret, er holdt op med at tænke over hvor mange myg jeg spiser hver dag.

På vej op i dalen, gik det pludselig op for mig, at det er blevet “hverdag”. Det er første gang jeg føler det på turen. Jeg plejer at sige jeg skal bruge 30 dage på at få følelsen af, at det er hverdag. Det var også derfor, jeg var afsted med min datter i 45 dage, for at opleve hverdagen. Denne her gang tog det 29 dage.

Hverdag for mig vil sige, at jeg føler det jeg laver er normalt. Turen er blevet mit liv. Tænk, det var ikke engang unaturligt for mig at krydse en stor flod, være våd og bære en tung rygsæk, det var bare som det altid er. Kroppen og hjerne har “lært”, at sådan er livet nu.

Det er sjovt alle de gange, jeg har oplevet det, er det en følelse som pludselig er der. Må være en slags accept af tingene, eller en følelse af at jeg har oplevet det hele nu. Det er meget fascinerende at gå og tænke på. Ved også godt at jeg er det vildeste tids og rutine menneske, min rutiner kører bare der ud af, når jeg er på tur, næsten alt er styret på tid. Det gør også meget for følelsen af hverdag.

Omvendt ved jeg også, at det er det, der har fået mig igennem mine mange andre ekspeditioner, evnen til at gentage noget igen og igen. Samtidigt med jeg prøver at glæde mig over småting, som blomsterne, mødet med jordernet igår, og de andre små ting dagen byder på. F.eks. i dag så jeg en kaste stang fra en elg, det er længe siden jeg har set sådan en. Det sjove ved den her var, at den stod op, og så var der lige taget en bid af den i toppen. Elge spiser af deres kaste stænger for at få de nutriner der er i. Lige som fugle og mus elsker at spise af dem.

Det er alle de her små oplevelser, der gør at jeg elsker det her.

Nu må du ikke tro, at jeg synes, det er synd, at det er blevet hverdag. Det er et nyt stadie i turen, som jeg har søgt mange gange. For at se hvordan jeg reagerer, og jeg lærer en masse om mig selv i alt det her. Min hjerne kører på højtryk hele tiden, det er lige ved, at det er for meget med alle de dagdrømme, ideer, ønsker og skøre indfald. Jeg tænker ofte på om min hjerne er helt normal, fordi jeg oplever aldrig den her “ro” mange snakker om, når de er ude. Jeg elsker det simple, de små oplevelser og tiden til fordybelse i tanker, bøger og hvad jeg finder på. Men jeg kan nogen gange godt savne roen i hovedet. Den får jeg kun, hvis jeg ser eller hører et podcast eller musik, så dæmper jeg det hele lidt.

Sådan gik jeg op af dalen, mens hjernen arbejdede på højtryk. Kom op over trægrænsen og fik bevilliget en times tørvejr. Tilslut begyndte min fødder at blive ømme af at være våde. Jeg krydsede en lille flod, det var helt vildt så meget gang, der var i vandet. Kunne mærke min ben begyndte at være usikre og trætte, når jeg hoppede fra sten til sten i floden. Gav den lidt mere til et sving i floden, hvor jeg skal til og op over, ind i alle buskene og tuerne. Da der var en lille plet til et telt her, der var vand og jeg var våd, kold og træt, stoppede jeg lidt før.

Nu sidder jeg her i et fugtigt telt, har fået vreddet meget af mit tøj. Der kommer kraftige bygger ind og så er det ok, kort tid af gangen.
Jeg har valgt at side mit tøj tørt på nær sokkerne. Så sidder i mit fugtigt tøj, men min varme Yeti jakke over og små damper. Det er den bedste måde at få det lidt tørt på.

I morgen skal jeg nærmest over en slette her oppe, er spændt på underlaget. Nu skal jeg nyde hverdagen med the, læsning, tanker, snak med kæreste og alle mine rutiner.

Erik

Dag / Lejr: 29/24
Pos: 20 68 00.551 / 147 16.400
Km / Km i alt: 14,6 / 344,0 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftlinjer, går i praksis noget mere.
Højde: ligger i 932, gået fra 773. Var nede og vende i ca. 750 meter.
Tid gået: 08.35-14.45
Vejr: overskyet, lave tunge skyer og regn. Regnet hele dag, få op hold. Let vind, lokalt hård vind.

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 10. december 2020