Dato:25. jan. Mandag
Lejr / dag: 24 / 29
Pos (google) N 56.53308 E 10.73887
Distance roet: 34,8 km
Rotid: 7 timer og 50 min
Vejr: -5 til -3 grader. Skyer 3/8 til 4/8 mellem, en del sol. Vind 6 til 8 m/s til kl. 13 her efter 2 til 4 m/s, fra sydøst. Bølger 0.5 meter fra Sydøst.
Sov ikke for godt i nat, vågnede mange gange, først svedture, så drømte. Sidder stadig en del sygdom i min spæde krop, men tror også det var spænding over hvordan isen ville være når jeg skulle ud. Op kl. 6 morgenmad, m.v.
Min rutiner er de samme her på isen, jeg har to primusser kørende i telt, så jeg tørre min ting, kan stort set ikke ses på isen, at jeg har teltet.
Var klar til at gå kl. 0820, sol stod op i det samme, og et rødt skær bredte sig over isen og vandet for ude. Gik ca. 300 til 400 meter, så faldt jeg for meget i. Så gik jeg med kajakken mellem benene, fordi når jeg så faldt i sat jeg på kajakken. Det kunne jeg en 100 meter. Herefter satte jeg mig i kajakken og roede (skovlede), trak i isen, alt hvad jeg kunne gøre for fremdrift. Hårdt arbejde, men gik virkelig fint, isen her var store flager, før grødisen startede.
Grødisen gik en 300 meter ud, det tog 30 min at ro, i alt 45 min om at komme ud, troede jeg. Fordi her efter lå der 2 cm, grødis de næste 3 km, ikke set det før, de andre dage, har der ikke været tyndt grødis.
Jeg kom fremad, men var hårdt at ro i. Jeg tog kurs mod Fjellerup Stand 30,5 km mod sydøst. Synes stadig der var en del vind 6 til 8 m/s, samt som altid, modstrøm og modbølger, de her små tæt bølger, der hele tiden tager farten af, fordi kajakken ikke kan nå gå over men må igennem hver 5 til 10 bølge.
Går virkelig træt de første timer mellem 3,5 og 4,5 km/t. Men går godt, lægger kursen om til Bønnerup Strand, det er 2 km længere, men spare mig 10 km, langs land fra Fjellerup Strand. Her er flot, men savner nu stadig at have land tæt på så der er noget at se på. Jeg må underholde mig selv, med sang og tanker. Samt kikke på islaget på kajakken, som danner alle mulige mønstre.
Tænker også på alle de oplevelser denne tur har budt mig, godt nok blevet anderledes end jeg havde troet den ville blive, en is vinter var ikke lige med i planen, men sikke en masse oplevelser, sikke et eventyr, nu skal det bare gøres ordentligt færdigt.
Synes jeg blev lidt træt op ad dagen, men knoglede på. Vejret blev bedre og bedre, så mit tempo steg.
Blev også til en tisse pause i dag, dengang beredt, jeg havde pustet en af min paddelflod op, og havde den mellem benene, så var den hurtig at gå på, og jeg kunne få tisse, dejligt.
Ellers var tankerne kun på at komme væk fra al den is, og komme videre.
Er kommet rigtigt mange sortænder igennem, mærkelige fugle, de flyver op, når jeg kommer tæt på, så flyver de rundt i ring, ofte en 2 til 3 gange forbi mig, som om de ikke ved hvor de skal hen.
Kom til Bønnerup Strand, rodede lidt forbi byen og gik i land, her lavvandet, ca. 30 cm, og is 150 meter ud, kunne stå ud og gå i land, gik ind på stranden og lage mig her.
Fik slået telt, og skiftet tøj, så måtte jeg ud og gå en tur, manglede vand, var henne ved et hus og få vand, de så noget måbende ud, da de fik af vide jeg roede kajak og lå i telt på stranden. Men mange tak for vandet.
Tilbage i teltet, fik jeg det dårligt, har drukket en masse, og spist godt, så nu hjælper det lidt.
Nu skal jeg i gang med ny planer, fordi de siger der kommer stormvejr onsdag og torsdag, så må jeg finde et sted at få sygdomme ud af kroppen. Håber at krydse til Sjælland i weekend men lad os nu se vand vejret vil med mig. I morgen går den mod Grenå.
Erik
Indlægget er opdateret: 7. februar 2021

Hej Erik.
Håber du holder modet oppe, på trods af sygdom og lortevejr. Mathias er stadig meget imponeret over din indsats. ( Ja – det er vi andre sandelig også ) Godt gået. Hilsen fam. Tang
Hey Erik .
DET ER FANDME GODT GÅET…bliv ved med det du er snart hjemme.
Har prøvet at lokalisere dig på google men det virker ik, er på Job i Grenå Hos Falck, og vi har fri i morgen d.27.1 kl 7.30 Der har jeg fin tid til at bringe dig frisk vand og rensebenzin hvis det stadig ikke er lykkeds dig.
Pisse spændende, og lad ik sygdommen nage din sjæl, FREMAD MESTER DET KØRAR BARE DET DER.
Hej Erik.
Har fulgt dig fra dag 1. Du er bare god!
Du har en enestående sejhed og viljestyrke. Og samtidig den nødvendige viden om at færdes i kulde og væde.
Der er ikke mange herhjemme man kan sige tilsvarende om, tror jeg.
Jeg er spændt på at høre hvilken vej du vil krydse til Sjælland.
Vær opmærksom på issituationen på derovre. Har læst at man har indsat en færge, som isbryder ved Odden færgehavn.
venlig hilsen
Jørgen Møholt
Hej Erik
hvor er det fantastisk at du oplever at finde eventyret i Danmark. Der er mange der tror man skal til udlandet før man kan opleve noget spændende. Jeg arbejder som lærer på en naturefterskole på Hælgenæs og vi taler meget om dine bedrifter. Hvis du mangler noget( et sted at sove, tørret tøjet, kaffe, mad osv. Så er døren åben. Skriv endelig hvis det er.
Ellers håber vi du vil komme forbi og fortælle om dine bedrifter en dag. Tusind tak for din kæmpe inspiration og god vind videre. Bedste hilsner Claus
Hei Erik.
Din moral og karakter feiler ingen ting. Du viser vilje, styrke og en bestluttsomhet, selv uden din tid i Sirius og som Jæger viser du at du “Vill, Skal og Kan.
Keep up the good work.
Petter.
Alt godt – trods is og kulde. Håber du bliver ordentligt rask!
Hej Erik – “Den Seje Hund”,
Jeg er, som alm ‘menneske’, imponeret over hvor godt du håndterer kulden, hverdagen, væden… Det håndværk har du bare styr på..!!
Spændt på at følge hvordan du kommer til Sjælland. ;)
God tur videre..!!
—
steen
—
Hej Erik. Skal lige have min godnat historie = din beretning. Det bliver helt trist, når dine bedrifter er til vejs ende. Hvor er det flot, at vi får lov til at opleve DIN tur, det er jo som at være der selv. Det giver energi og gåpåmod. Kunne godt unde dig alt det dejlige rovand og -vejr her ved Blokhus. Håber din krop snart er superfrisk igen.
Mange hilsener. Dorte.
Hej Erik,
hold dampen oppe!
Jørgen
Hej Erik
Der må da være nogle kajak-folk i Grenå som kan ordne det med at finde et sted hvor du kan blive frisk.
Som en anden skrev: God godnatlæsning hver aften.
(Husk nu at se efter at bunden af kajakken ikke er ved at blive slidt op)
God tur videre.
MVH
Bruno
Hej Erik
Hvor er det godt at du har “knækket” ruten og ror ud mod øst nu – det må have været en smuk solopgang i morges over havet! Held og lykke med at komme rundt Djursland, og god bedring med at få kroppen på højkant til krydset over Kattegat!
Mvh,
–Tue
imponerende, håber for dig at du fuldfører
Vi skal have en gavmild sjæl ud til dig med nye høretelefoner, en ny russerhat, mere renset benzin, en krammer og et sted at overnatte i land onsdag og torsdag så du ikke skal ud og gå efter forsyninger, hvis sygdommen får tag i dig… Det er alt jeg har at sige! ;-)
SUPER roet – Erik
Håber, at du får lidt strøm til alt dit gear, så vi stadigvæk kan følge med.
Glæder mig til din beretning imorgen