facebook_pixel

Yukon River, kano eller kajak?

Yukon River, kano eller kajak, ture

I vores forberedelser til sommerens ekspedition/eventyr “Yukon River, Eventyrlige Yukon“, har vi snakket meget om, hvilken form for transport, vi skulle bruge ned ad Yukon River.

Det stod hurtigt klart, at vi kun havde lyst til to former for transport, kano eller kajak. Det var de to fartøjer, vi begge syntes passede bedst til det her eventyr. Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved begge ting.

Yukon River er kæmpe, så det er også muligt at padle og sejle den i en stor packraft, motorbåd, små sejlbåde, osv. Jeg kan bare godt lide kano eller kajak, og synes begge er dejlige måder at rejse på.

Vores tanker om fordele og ulemper ved kano og kajak.

Kano, fordele og ulemper, Yukon River

Fordele

  • Traditionelt fartøj, der bare emmer af eventyr på floder
  • Let at pakke
  • Masser af plads (hvis kanoen er stor nok)
  • Gode muligheder for at få fat i udstyr, som kamera og f.eks. stå op og tage billeder.

Ulemper

  • Vind og bølge følsom sammenlignet med en kajak
  • Mere skæv belastning på kroppen end i kajak
  • Langsommere march hastighed i forhold til kajak

 

Kajak, fordele og ulemper, Yukon River

Fordele

  • Stærk i vind og bølger
  • Bedre sidde og paddel komfort end kano
  • Hurtigere marchhastighed end kano

Ulemper

  • Tager lidt længere tid at pakke, end kano
  • Lidt mindre plads, end kano
  • En lidt mere tæt følelse, når man sidder i kajakken

 

Der er selvfølgelig mange flere overvejelse for og imod, men begge fartøjer sætter jeg pris på. Det var også meget hvad Tine ville fortrække, da hun ikke havde været i kano før.

I efteråret 2015 var det så tid til at teste lidt. Vi var bl.a. på kanotur i Sverige i efterårsferien, så Tine kunne prøve det. Her padlede vi i min Wenonah, Spirit II (anmeldelse her) fra “Far og datter i Vildmarken” turene. Men den kano, jeg havde øje på var Wenonah Itasca.

Yukon River, kano eller kajak

I november tog vi på kajaktur i Svedborg ved Nicus Nature for at prøve den dobbeltkajak, jeg havde i tankerne.

Ud fra det havde vi lidt lettere ved at tale om vores prioriteter den næste tid.

Yukon River i kajak, Seaward kayak, Passat G3

Hurtigt blev det mere og mere klart, at vi begge syntes kajak var at fortrække.

 

Yukon River i kajak, Seaward kayak, Passat G3

Yukon River i kajak, Seaward kayak, Passat G3, Erik B. Jørgensen

Alle vores overvejelser endte med, vi gerne ville i dobbeltkajak. Jeg havde undersøgt alle mulige kajakker, men jeg blev ved med at vende tilbage til Seaward kayak, Passat G3, fordi jeg havde padlet en masse i den ved Nicus Nature i Svendborg, da jeg år tilbage underviste og var dernede.

Den huskede jeg meget positivt. Den er hurtig, jeg sidder godt, den er let at manøvrere, selv om den er stor, og den kan laste rigtig meget.

Jeg kunne faktisk heller ikke finde nogen kajak, der kunne læsse lige så meget. Så efter vores test tur i den, i efteråret, var vi sikre på vores valg.

Jeg havde faktisk aldrig hæftet mig ved at Seaward kayak var et Canadisk mærke. Det var en god bonus, fordi så var der ikke meget transport. Vi fik fat i Seaward kayak og heldigvis kunne de også se kvaliteten i vores projekt.

Her til marts bliver der så produceret en Seaward kayak, Passat G3 til os, med ekstra kølforstærkning.

Grunden til vi endte med dobbeltkajak, var helt klart nogle af de fordele ovenfor.

En af de helt tungvejende grunde, var padle komforten, march hastigheden og muligheden for at padle i dårligere forhold.

Vi forventer at være afsted i omkring 3 måneder, det er mange timer på vandet, derfor var det vigtigt at side godt og få lige belastning på kroppen.

Vi kommer til at bruge lidt mere tid på at pakke om morgen, da alt skal pakkes lidt mere. Men det vinder vi hurtigt ved den noget hurtigere marchhastighed. Vi får selvfølgelig en masse medstrøm, da Yukon River løber pænt hurtigt. Men en hurtigere hastighed giver os mulighed for at komme længere frem eller få mere tid i land, de steder vi gerne vil se. Det er en kæmpe fordel.

En anden stor fordel er at kajakken er meget mere behagelig at padle i vind og bølger. Yukon River løber 3.200 km, fra sit udspring til havet. Den er i gennemsnit 700 meter bred. De sidste mange km vil floden være helt op til 2-3 km bred. Men bare 700 meter og sidevind, kan give meget irritation i kano. Jeg er helt sikker på at dobbelt kajakken giver os mulighed for at padle i dårligere vejr, noget mere behageligt end i kano.

Samtidigt er kajak god til at udforske, da vi kan padle ind på lavt vand, små bifloder, og hvor eventyret lokker os hen.

Vi kommer selvfølgelig til at pakke lidt mere tæt, og der kommer masser af oppakning på dækket også. Men da Passat G3 har rigtig god plads, skal det nok lykkes.

Hvorfor har vi ikke taget en folde kajak, der er let at transportere og sende hjem. Jeg synes ikke de er store nok, samt jeg er så glad for at få en stærk, solid og stor kajak, når vi skal bruge den i så lang tid og i så mange timer. Vi kan trække den på land, uden at være bekymrede for bunden på samme måde.

Grunden til vi vælger at padle sammen og ikke vil padle i hver vores kajak er mange. En dobbelt kajak går hurtigere. En anden stor fordel er vi er tæt sammen, så det er let at snakke og opdage flere ting, når vi sidder sammen. Den vigtigste grund, er vi er på forskelligt niveau og har forskellig styrke i kajak. I en dobbeltkajak udligner vi vores kræfter, og vi skal ikke tænke på om en er træt eller vente på hinanden. Selvfølgelig er vi mere bundet til hinanden og skal være enige om tingene. Jeg har dog mange gode oplevelser i dobbeltkajak igennem årene.

Vi er super glade for at skulle rejse i en Seaward kayak, Passat G3, det bliver noget af et eventyr.

Erik

Relateret indlæg

, , , , , , , ,

7 Responses to Yukon River, kano eller kajak?

  1. Martin Kisby Willerup 15. marts 2016 at 21:05 #

    En af fordelene ved en kano er også at man bedre kan “flade helt ud” og tage sig sig en lille lur, mens man driver ned ad Yukon River og nyder solen bage på én. Kæresten skal selvfølgelig styre lidt undervejs 🙂

    • Erik B. Jørgensen 15. marts 2016 at 21:14 #

      Det kan du tro vi også kan i kajakken, der skal jeg bare hold retningen med fødderne. Så det bliver der også plads til og nyde naturen og dyrelivet 🙂 Men vi kan aldrig lægger os helt ned i om det var kajak eller kano, da der så meget udstyr, til så mange dage.

  2. Christian 1. marts 2016 at 11:24 #

    Hej Erik.

    Det lyder som en fantastisk tur. Det bliver spændende at følge med i endnu et eventyr herinde 🙂

    Hvad er budgettet for sådan en tur på 3 mdr. og hvordan går du normalt igang med finansieringen til dine eventyr med samarbejdspartnere osv? Det må være et kæmpe arbejde.

    • Erik B. Jørgensen 3. marts 2016 at 00:06 #

      Hej Christian
      Tak for din kommentar. Det bliver en fantastik tur.

      Det er svært at sige hvad budget præcist er, og vi har heller ikke gjort det helt op endnu. Det bliver hurtigt 250.000 kr. Det kommer dog meget an på hvordan du regner, er udgifter hjem med, tabt indtjening eller ny indtjenning ved nyt foredrag, satellit telefon til dagbog, osv.

      Den her tur, har jeg vist jeg ville på siden “Alaska på tværs” og planlagt på den den sidste år. Men det er lidt hele tiden, ikke fuldtid. Der er selvfølgelig mange timers planlægning, tanker, læsning og skrivning.
      Jeg er efterhånden heldig at det er lettere og lettere for mig at få udstyr sponsoreret, men der er alt en masse jeg skal købe.
      Rent økonomisk er alle mine ture stort set selvfinancerende, da det er svært at få penge ud af firmaer eller kravene er for høje.

      Så jeg bruger alle mine penge på det, så må opsparing og pension komme senere. Det er gået godt de sidste mange år, så jeg klagere ikke 🙂

      Mvh
      Erik

  3. Jacob Weinreich 17. februar 2016 at 20:53 #

    Hej Erik
    Bad det I Svendborg I testede den Fede kajak ?
    I må ha rigtig god tur
    Hilsen

    • Erik B. Jørgensen 17. februar 2016 at 22:19 #

      Ja det er Nicus Nature, der har to til undervisning og udleje. Vi får helt sikker en god tur. Vi skal gøre vores????

  4. Kennet 17. februar 2016 at 20:47 #

    Jeg glæder mig til at høre om eventyret når det starter og håber at I får en fantastisk tur 🙂

Skriv et svar