facebook_pixel

Videre til Kap Harry

Natten i gennem tog stormen stille og roligt af. Jeg råbte god morgen kl. 07.45 vi skulle af sted. Per gik ud og morgen tissede, og mens han stod der og vågnede så han den kære slædehund Balter, en kæmpe hund. Balter stod et stykke oppe på skrænten. Pludselig drejede Balter hovedet, nu var Balter pludselig noget større og lignede nu en isbjørn. Per blev hurtigt enig med sig selv om, at det VAR en isbjørn, da der havde været én i går aftes, vi ikke så. Derfor fik Per hentet os andre, og den stod på fotomik bevæbnet til tænderne. Isbjørnen var meget bange for mennesker, og var nu på vej væk hen over landingsbanen. Men et herligt syn igen.

Nu var dagen i gang, vi spiste, pakkede og gjorde Ørnereden godt ren. Da kajakkerne var pakket sagde vi pænt farvel til Sirius fupperne og padlede af sted.

Vi havde lidt regn og mod vind, derfor havde vi god tid til at se bugten på vej ud. Kort efter overhalede Sirius båden os, de var også på vej på depot udlægning. Vi sled os øst over langs de stejle klipper. Vi holdt vores hvil undervejs. Efter små tre timers padlen holdt hvil ved endnu en lille fangstmandshytte. Vi fik kigget os lidt omkring og lavede lidt reparationer. Vi fortsatte over Lemmingbugt og fortsatte mod Kap Harry. Vi var heldige at få selskab af en remmesæl, en stor klippert. Per og jeg fik også hentet vand. De to andre havde gang i et vædde mål om, om det næste isbjerg var før eller efter kappet.

Lige før Kap Harry lagde vi os ind for lejr. Her skulle være eskimoruiner og der ventede endnu et kryds. Da vi havde fået slået telt, varmt tøj på og knækbrød, gik vi op til eskimoruinerne, som jeg havde besøgt for 13 år siden. Vi hyggede os, gik og snakkede om tingene. Her var mange ben og knogler. Nogle af husene var anderledes, så alle teorierne kom på banen.

Vi kan godt mærke at temperaturen har fået et dyk nedad. Vel tilbage i teltet lavede Bjørn mad, og resten af aftenen skal vi nyde i soveposen, læse og hygge. I morgen skal vi nok lidt senere af sted grundet tidevandet.

Dato: 15. august
Dag/lejr: 23/21
Position: 7246856-2451892
Distance: 27,6 km

Vejret:  0-8 gr., lave skyer, let regn og sne over 500m, sidst på dagen noget opklaring, 2-6 m/s fra Nord
Sigt: 30 km

Erik

No comments yet.

Skriv et svar