facebook_pixel

Valg af rygsæk, vandre, fjeldet eller vinter

valg-af-rygsaek-vandre-fjeldet-eller-vinter

Igennem mange år har rygsækken været en stor del af mit liv (på godt og ondt). Jeg har slæbt alt for tunge rygsække på arbejde og i min fritid. Rygsækken har været en del af mine største eventyr.

Herunder vil jeg skrive lidt om de ting jeg lægger vægt på. Se det som en guide, og husk at tænke over, hvad du skal bruge rygsækken til, og ikke hvad du drømmer om.

Guide til valg af vandrerygsæk

Jeg har delt valget af rygsæk op i nogle emner, du bør tænke på, når du vælger.

  • Størrelse/rumfang
  • Stor nok, ikke for stor
  • Bæresystem (hoftebælte, skuldrestropper, mv.)
  • Ryglængde
  • Detaljer på rygsækken
    • Sovepose rum, skal åbnes.
    • Flere åbner
    • Sidelommer/lommer
  • Materialer
  • Pasform/komfort

Størrelse/rumfang

Jeg oplever at alt for mange tror/forventer de kan købe en rygsæk til det hele. Det mener jeg ikke er muligt, fordi det kommer rigtig meget an på hvor du skal hen og hvor meget du skal have i din rygsæk, hvor du skal gå og hvor stor og stærk du er.

Jeg oplever næsten altid at de ting jeg tror/drømmer om skal ned i rygsækken fylder mere end forventet, så fortrækker lidt store rygsække.

Når det er sagt, så afhænger det også meget af rygsækkens egenvægt, fordi de kilo er vigtige i det samlede regnskab. F.eks. skal du bære 17 kg, så skal du ikke have en rygsæk der vejer 3,5 kg.

Min egen regel er følgende, alt efter hvor mange kilo jeg skal bære:

  • 10-20 kg, må rygsækken IKKE veje over 2 kg. 60-70 liter
  • 20-50 kg, må rygsækken IKKE veje over 4 kg. 100 liter eller derover

Jeg ser alt for mange der har alt for tekniske rygsække/tunge i forhold til hvad de skal.

Går jeg de lange vandreture, hvor jeg har 2 ugers mad eller mine er datter med, så fortrækker jeg rygsække på 100 liter eller mere, ellers synes  jeg pladsen bliver for træls at pakke og bruge.

Er jeg i Nepal at vandre eller på en kortere tur, så bruger jeg en lettere rygsæk, da jeg ikke skal bære så meget og ikke har brug for pladsen.

Personligt vil jeg altid vælge en lidt større rygsæk, hvis den har en ok egenvægt. Heller spænde rygsækken ind end kæmpe med at pakke den.

Så når du skal vælge størrelse, så tænk over hvad du kommer til at lave mest af ture, korte, lange og hvor tungt den skal læsses. Tænk også hvor meget vægt du kan bære. Hvis du ikke har trænet en masse, så går du nok ikke med de store læs. Mange har heller ikke brug for det stor læs, der er jeg nok lidt mere speciel i det jeg laver.

Størrelse er det mest simple, fordi det er nedenstående detaljer der skal afgøre om det skal være din rygsæk.

De rygsække jeg har brugt mest er:

  • Store rygsække
    • Fjällräven, Kaika 100
    • Lowe Alpine Stingray OD Military Pack
    • Norrøna, Para Ranger Synkron Pack 120L
  • Mindre rygsække
    • Klymit, Motion 60
    • Fjäräven, Abisko 75
    • Lowe Alpine Cerro Torre 65+20, gammel model

Næste punkt er bæresystemet.

Bæresystem (hoftebælte, skuldrestropper, mv.)

valg-af-rygsaek-vandre-fjeldet-eller-vinter-baeresystemBæresystemet er afgørende for dit valg af rygsæk. Fordi en rygsæk skal side godt, så længde det nu vare, når man går langt med en pakket rygsæk, bliver det ubehagligt på et tidspunkt.

Hoftebæltet, skal side godt og du skal følge det sidder godt på hoften. Du skal sikre dig at du kan stramme hoftebæltet ind. Mange små personer, vil opleve at hoftebæltet er for stort på nogle modeller og ikke kan spændes nok ind.

Ofte føler jeg, at mange modeller har alt for lange stropper i hoftebæltet, i klikspændet, så jeg skære dem af, eller laver så jeg kan gemme stropperne væk, så de ikke driller når jeg skal åbne og lukke hoftebæltet i løbet af dagen. Løsningen laves ofte ved at bruge elastikker eller ved at syg velcro på

Skuldrestropperne behøver ikke være tykt polstret for at side godt, men der skal være noget polstring. Mange producenter laver dem ekstra stor, så det ser godt ud når du skal købe den.

Det er vigtigt du prøver rygsækken med mange kilo i, fordi jeg oplever alt for mange rygsækken løsner sig i skuldrestropperne når man går med dem. Så læg kilo i rygsækken og prøv at gå rundt og hop lidt i butikken. Fordi løsner skuldrestropperne sig, så skal du leve med det, hele tiden når du vandre. Det er til at blive vanvittige af og det bør ikke ske på en god rygsæk.

Bryst-remmen er jeg glad for, men den skal kunne justeres i højde, så den passer til dig. Remmen bære ikke ret meget,men giver en god stabilitet og du bliver glad for en god brystrem over tid (husk nu at lukke den).

Der er så mange polstringssystemer, og jeg oplever ikke den stor forskel, hvis det sidder godt og føles godt, så er det godt til dig og omvendt.

 

 

Om du skal have udvendigt eller indvendigt stativ, er jeg personligt ligeglad med. Det kommer an på, hvordan resten af rygsækken er lavet og om det giver mening. Mange store rygsække, har delvist udvendigt stativ. Skal du på jagt, kan det være fedt med en rygsæk, med udvendig ramme, hvor du kan tage sækken af og bære kød i rammen, men det er der ikke mange personer, der gør.

Til gengæld er det vigtig, du kan justere ryglængden så rygsækken passer til dig/din ryglængde.

 

Ryglængde (på rygsækken)

valg-af-rygsaek-ryglaendeKøber du en god rygsæk skal den passe til din størrelse. Mange af de større rygsække kan du justere ryglængden, så den passer lige til dig. Gør dig selv den tjeneste at prøv forskellige længder, det gør en stor forskel.

På nogle rygsække kan du ikke justere ryglængden, så der skal du være sikker på, den er bygget lige nøjagtigt til din ryglængde.

Her skal du også lave en test af systemet, hvis du kan justere ryglænden, med mange kilo i rygsækken, justeringen glider desværre på mange modeller.

På nogle rygsække kan du også justere bredden af skuldrestropperne, det er dejligt, men jeg oplever ikke, det gør det store i praksis. Jeg har prøvet flere breder, uden jeg kan mærke en forskel som med ryglænden. Men er du ekstraordinær smal- eller bredskuldret, så tjek det ud.

Hvordan bør rygsækken så side og justeres, det har jeg lavet et helt indlæg om, som du læse her ”Justering af rygsæk

 

Detaljer på rygsækken

Deltaljerne på rygsækken er noget af det vigtigste. Er ovennævnt ting på plads, så er det deltaljerne, der afgøre valget. Det de små gode eller irriterende ting, du skal leve med, resten af tiden, du har din rygsæk.

Jeg elsker, når jeg kan se, der er lagt tanker bag en detalje og det ikke bare er noget, der ser smart ud. Er der alt for mange ting, der ikke kan bruges, vil jeg aldrig vælge den rygsæk.

 

”Sovepose rum”

På de større rygsække, kan jeg godt lide, der er flere åbninger i rygsækken. Jeg pakker den altid fra oven af og kan godt lide, der er ”sovepose rum” (den nederste åbning i bunden af rygsækken) Fordi, her kan jeg have ting liggende til at trække ud, og rummet er praktisk, hvis jeg skal lægge noget væk hurtigt. Den indvendige opdeling af rygsæk, mellem ”sovepose rum” og resten af rygsæk, har jeg altid åben, fordi jeg synes, det er irriterende og tager stjæler alt for meget plads. Så det skal kunne åbnes i min verden.

For at få en god vægtfordeling i rygsækken, så har jeg telt og mad, højt i rygsækken, så det tager jeg kun ud af toppen.

 

Sidelommer/lommer

valg-af-rygsaek-vandre-fjeldet-eller-vinter-erik-b-joergensen-pause-tid-til-at-se-paa-kort-og-gps-alaska-paa-tvaersJeg elsker, der er sidelommer, toplomme eller andre lommer på en rygsæk, jo større rygsæk jeg har, des større skal de være. Det er her, jeg stort set har alt, jeg skal bruge igennem vandredagen, så det er let at få fat i.

Når du står og skal vælge rygsæk, så tænk over hvordan lommerne vil være at komme i, når du f.eks. sidder og holder pause.

Jeg vil kunne sætte mig på den nederst del af rygsækken i en pause, så jeg sidder på mit tøj og sovepose. Når jeg sidder, skal jeg let kunne åbne mine sidelommer og tag en snack, min drikkedunk, en varmtrøje, eller hvad jeg nu skal bruge., så min pause bliver effektiv (Jeg ser af og til nogen, der først skal tage ting ud, før de kan sætte sig).

Toplommen er rar til små ting.

Toplåget skal gerne kunne justeres i længde, så du kan justere den efter, hvor meget du har med. Justeringen gør det også let at lægge en ekstra vandtætpose øverst, når du har rigtig meget i rygsækken i starten, når den skal fyldes ved et depot, eller når du tanker vand, eller andet.

Lommer på hoftebælte, er rart, men ikke noget, jeg går efter. De er bonus, hvis de er der men ikke noget, jeg bruger til noget vigtigt.

 

Materialer

Materialer er også vigtigt, men jeg går ikke lige så meget op i, hvad det er. Det jeg går op i ved materialer, er vægten og hvor solidt det er set i forhold til, hvad jeg skal bruge rygsækken til.

Den tunge rygsæk som jeg skal bære meget i, forventer jeg er lavet i et stærkt materiale, og at bærehåndtaget er syet, så det har et stort område, hvor det hæfte, så håndtaget eller rygsækken ikke går i stykker.

Som “Alaska på tværs”, hvor jeg skulle gå i hårdt terræn længe, så kunne min rygsæk, efter min mening, ikke være letvægtsmaterialer.

Er det min mindre rygsæk, som er let, så bliver materialerne også lettere. Her er jeg meget opmærksom på syning og den måde, de er bygget op, om der er noget, der er helt ulogisk, og som jeg ikke tror på kan holde.

Jeg forventer, at rygsækken er vandafvisende, men vandtæt det er ingen ting alligevel, dent må bare ikke suge masser af vand. Jeg har altid regnovertræk med og mine ting i rygsækken pakket i vandtætte poser.

 

Pasform/komfort

Den vigtigst ting er selvfølgelig at du føler den sidder som en drøm og er behagelig. Det er lige meget at rygsækken har de bedste anmeldelser og alle andre synes det er den bedst rygsæk. Hvis den sidder dårligt på dig, skal du ikke have den, det bliver aldrig godt.

Det er let at lade sig rive med, når alle andre siger noget andet.

 

Rygsæk kvinder

Der findes mange rygsække bygget som kvindemodeller med kortere ryglængde og bæresystemer, der er udformet anderledes. Det har jeg af gode grunde aldrig testet.

Men er du kvinde, så prøv dem, men tag alle de omtalte ting med i dine betragtninger.

Sidder herre modellen mod forventning bedre, så køb den. Men husk at prøve flere modeller.

 

Rygsæk børn

valg-af-rygsaek-til-barn

Jeg har flere gang skulle bære rygsækken for min datter under vores “Far og datter i Vildmarken” ture.

Et barn kan ikke bære ret meget, så alt det jeg skriver ovenfor er ikke aktuelt. Det vigtige for mig, har været, at det er en ”rigtig” rygsæk, den skal ligne en rigtig rygsæk, som den jeg selv går med og havde de samme detaljer. Fordi min overbevisning er, at det kan min datter se, og hun synes, det er sejt at have en rigtig rygsæk. Så er jeg også mere sikker på, at den sidder godt og hun er glad for den. Brok slipper jeg aldrig for, når vi går, det er hårdt at gå med rygsæk og kedeligt, lige på nær, når der er dyr eller vi leger en sjov lege mens vi går (tror ikke kun, det er min datter, der kan brokke sig, selv om hun elsker at være ude).

Jeg har skrevet en del indlæg om at rejse eller vander med barn, se indlæggene her!

Rygsæk hunde

valg-af-rygsaek-hunde

De gange jeg har haft hund med, har jeg også en rygsæk til hunden, så den kan hjælpe til med at bære. Vores hunde, har altid været glade for det, og de kommer gladeligt og får rygsækken på.

Der findes nogle gode modeller, her er, hvad jeg har skrevet tidligere:

 

Rygsæk til dagligdagen/hverdagen

stridssekk-norroena

De rygsække, jeg bruger til dagligt, er lidt anderledes. Her behøver bæresystemet ikke være så godt, da jeg går med mindre kilo. Jeg bruger ikke hofte bælt, så ofte, hvorfor det må gerne kunne gemmes væk (rundt om rygsækken).

Jeg fortrækker personligt omkring de 30-40 liter, men jeg vil have en med toplåg, og den skal minde om en normal rygsæk i udformning, fordi dem kan jeg regulere mest i forhold til, hvor meget jeg skal have med, og skal jeg ind og handle, kan jeg forsat have rigtig meget i dem. Hvis de lukkes med lynlås og ikke har toplåg, så er det svære at lægge ekstra meget i rygsækken.

Under et godt toplåg har jeg haft mange ting på ryggen, barnecykel, store kasser fra posthuset og hvad der eller lige skal slæbes hjem.

Desværre synes jeg, at mange af de små dagligdags/hverdags rygsække, er designet forkert, men det er bare mig, der er mærkelig. Jeg har godt nok testet mange små sygsække, der er ok, men aldrig vinder mit hjerte.

Det er få rygsække tildelt den ære, at blive min hverdags rygsæk. Den hverdags rygsæk jeg har brugt og bruger mest, er “Stridssekk” 35 liter fra Norrøna (er desværre udgået), se billede. Det eneste jeg mangler på den, er sidelommer til drikkedunke, men alt andet har den.

Justering af rygsæk

 

Justeringen af rygsækken er vigtig, derfor har jeg lavet et indlæg om det helt for sig selv, se det her ”Justering af rygsæk

Jeg håber, du finder en eller flere rygsække til det, du skal ud og opleve, men husk nu, at når du nu har valgt den perfekte rygsæk, så få trænet før du skal på tur. Det er ikke rygsækkens skyld, at dine skuldre og ryg, gerne vil forlade din krop. Det er alt det, du har med ”for meget” og din træning.

Erik

Andre relateret indlæg

valg-af-rygsaek-vandre-fjeldet-eller-vinter-erik-b-joergensen-vandre-alaska-paa-tvaers

 

, , , , , ,

2 Responses to Valg af rygsæk, vandre, fjeldet eller vinter

  1. Kurt Påskesen september 5, 2017 at 23:02 #

    Hej
    Jeg ser på billedet at du bærer en riffel på en “almindelig” rygsæk. Jeg har set på rigtig mange jagtrygsække med riffelholder, uden at finde en der kan opfylde mine krav. Efter at have købt tre forskellige såkaldte jagtrygsække, som alle er blevet kasseret er jeg kommet til den konklusion at jeg vil tilpasse en almindelig rygsæk med udvendige sidelommer størrelse 40 – 50 liter, så den kan bære en riffel samt f.eks. en festivalstol eller lignende.
    Kan du vise nogle billeder af hvordan du har lavet din og eventuelt komme med nogle anbefalinger på en rygsæk til formålet.

    • Erik B. Jørgensen september 6, 2017 at 01:19 #

      Hej Kurt
      Tak for din kommentar og dejligt at høre din erfaringer. Jeg kunne heller ikke få en rygsæk der kunne bære det jeg skulle og have min riffel.
      Det er faktisk meget simpelt, jeg købte en færdig holder, jeg så satte på siden af min “Kajka 100” rygsæk, fra Fjällräven, (anmeldelse af rygsækken her: http://komud.dk/rygsaek-fjallraven-kajka-100-test/).
      Jeg købte et hylster der hedder “Condor Shotgun Scabbard Coyote” der er blandet andet her: https://www.amazon.co.uk/dp/B007IXBT0M/ref=pe_385721_37038051_TE_3p_dp_1
      Det virkede super godt, og jeg kunne let trække min riffel fra rygsækken mens jeg gik. Vil dog helst gå med en revolver eller pistol når jeg kan det, i stedet for en tung riffel. Det her hylster kan du tilpasse de fleste rygsække.
      Håber det er lidt hjælp.
      Mvh
      Erik

Skriv et svar