Top tur til Bastionen

Aftenen igår endte i kaffemik med Nanok, et kort besøg af Sirius fuppen. Derfor var klokken pænt mange før vi kunne nyde vores værelser. Det er meget små værelser og senge, heldigvis har personen på mit værelse skåret hul i væggen, så der er lidt mere plads til fødderne. Per blev placeret i Jørgen Riel’s værelse som også er radiorummet. Ved 9 tiden, var der godt gang i hytten, og dermed var søvnen ovre. Denne nye dag bød på fortsat vind, der har været storm i nat med mange skiftende retninger. Vi nød morgenmaden og pakkede vores små rygsække. Kl 10.50 begav vi os mod toppen af Ella ø, Bastionen. Vi gik alle 4 og Thyge fra Nanok holdet gik afsted. Kort efter fik vi selskab af de 3 slædehunde, der har sommerferie her på Ella ø. Dette selskab sled sig stille og roligt mod toppen, da et større S sving, der skal laves op først, langs nogen dybe indlejre. Så ind i landet for at komme ind bagved de lodrette klippesider. Vi gik en time og et hvil, og efter 3 timer og 45 minutter, stod vi på toppen ved den lille Varde. Lige her efter går det 1300 meter lodret ned. Vi nød toppen, tog billeder og hundene lå og hvilede. Herfra kunne vi se rundt i hele området. Det er så storslået. Vi kunne se hele området som primært er opkaldt af A.G Nathorst i 1899 Ella ø, efter hans kone, Maria ø og Ruth ø efter hans børn. Ligesom kap Elisabeth og kap Harry. En travl mand, det er super sjovt at sætte sig ind i historien bag det hele. Herfra gik det ned ad bakke og tilbage igen. En super fed tur, jeg sidst har gjort 2 september 2000. Vel tilbage stod den på pakning, bage boller, dejligt varmt bad, lidt hygge. Vi håber at kunne padle videre i morgen formiddag. Nu skal der snart soves.

Dato: 13 August
Dag: 21
Lejr: 20
Distance: 18,4 km til fods.
Position: 72 52 624 – 25 06 768. Samme som igår.
Vejr: 5-20 grader, skyfrit, vindstille til 6 m/s fra nord.
Sigt: 50 km

Du kan her få fornøjelsen af tirsdagens blog indlæg oplæst og indtalt over satellittelefonen.

God fornøjelse

Erik

itemearcon Memo (11)

No comments yet.

Skriv et svar