Endnu engang må jeg takke for opbakning til at skabe en bog om min ture (hvis og når jeg klar den). Jeg er glad for nogen der også deler min interesse i at prøve at formidle mine ture, friluftsliv, på en anderledes, ærlig og jordnær måde.
Det også min plan med dagbogen fra turen, at beskrive alt, op og ned ture, der intet at skjule. Så hvis du har en kommentar eller et spørgsmål, så vil jeg altid blive glad for det.
Fordi jeg håber du også kan bruge mine ture og erfaringer til noget. Eller for det mindst at blive inspireret til at søge dine egen eventyr og mål. Drømme skal udleves store som små.
Her er en lille video historie om Danmarks Ekspeditions Varde i Independence Fjord. Kommer meget mere om den og vores historie, i min nye bog, i det nye år.
På de ture vi laver, er et nyt behov opstået, energi til kommunikation. I dag er der behov for at kunne fortælle om ens tur, via hjemmeside, sms, osv. Samt man vil gerne have taget en masse billeder og video. Alt sammen kræver strøm. Derfor er solceller en vigtig ting, det er den bedste og mest sikre måde at lave strøm på. Via KTC i Kangerlussuaq, har vi fået udviklet solceller.
Se kort video her om solcellerne fra ekspeditionen “Thule til Thule”.
Så blev de to sidste foredrag i år afsluttet på under 24 timer, begge Sirius foredrag. Første foredrag var på Klank Efterskole, ved Århus egnen. Et arrangement for elever og forældre, et ganske hyggeligt sted. Sidste foredrag var for ProActive julefrokost, i København, jeg var glad for den store indlevelse, samt jeg kunne vise en hvid jul. Jeg håber det har sat nogle tanker i gang, samt det var en oplevelse?
I disse jule tider, hvor man skal tænke på ens kære. Falder tankerne også på ens elskede hunde, der ikke er mere. Sirius Slædehundene, er Grønlandsk slædehunde, de er bare avlet større igennem åren, så de fleste hanhunde vejer mellem 40 og 55 kg. De er stadig tæt på ulven, men dens instinkter og et udpræget flok dyr. De slås lidt om pladserne i en flok, men alle flokke har en ledder, en bas. Vores slædehold 5, var basen Steen, en hyperaktiv hund, der var stærk som en okse, en dejlig hund, der kunne drive en til vanvid den ene dag og være super dygtig den næste, men en hund der altid var gang i.
Håndledsvarmer er blevet en uundværlig ting på alle mine vinterture. De giver meget varme og sikre man nemmere holder varmen i sine fingre.
Det fleste kender nok det, at man skiller lidt af ved håndleddet, fordi her slutter alle ens trøjer, måske sider der også et ur. Alt det skal handskerne ud over, men alligevel kan man mærke kulde ved håndleddene. Det samme hvis der kommer sne ned ved handsken.
Jeg har også konstateret, ved at bruge håndledsvarmer, at mine håndled ikke bliver så trætte, når man bruger sine stave rigtigt meget, fordi, de holdes varme. Samt min finger holder nemmere varmen.
Jeg tager dem på om morgen og sætter mit ur uden på, så det ikke giver kulde til min arm og det sjældent jeg får dem af før om aften, når det er under minus 15 grader.
Jeg har kun bruge håndledsvarmer af moskusuld, de dejlige varme og meget bløde, ulempen er de er dyre en 300-400 kr, samt de bliver lidt løse i det, samt går i stykker, så man skal sy dem, de kan købes ved KTC, ved forespørgelsen.
En anden mulighed er fleece, har set nogen, men desværre kan jeg ikke finde dem mere. Ved at Tatonka har lavet nogen i fleece, til 99 kr.
Kite gave vores ture en helt ny demission. Det en sjov måde at bevæge sig på. Det stille nye udfordringer til en selv og grejet. At kite med en 15-20 km/t over isen, giver utroligt mange vibrationer og er meget hård ved grejet, så man skal pakke godt. Vores kombination med at skulle kite oog gå over land også, gav nogle store udfordringer, fordi når man skal slæbe alt selv, så vejer kite udstyret i sig selv omkring 15 kg, samt man har ekstra solide kasser til kamera og andre vigtige ting, så man bliver tung, når man går.
Kite er en god mulighed for at transporter sig over lange afstande, men det bedst at vælge en ting, og undgå at skulle gå med læsset, men når det sagt, så gør jeg det andet igen, fordi, det er meget mere interessant på land og gå ved historiske steder.
Herunder er der lidt mere om hvad en kite er og hvordan den fungere, til slut er der billeder med musik, se også min tidligere video om kite her.
Kite er lige som en faldskærm / paraglejder, den er lavet i samme stof, der er så lavet en masse celler, med net foran, så vinden kan fylde dem og på den måde skabe en fast vinge / drage. Når den kommer op i luften og flyver fremad så fyldes cellerne med luft og gør den bliver bærende. Man flyver den rundt i 8 taler, på den måde begynder den at trække en. Så det bare om at læse vinde, mærke hvor kiten trækker mest og holde den i det område, og det kan godt være man skal flyve nogle mærkelige mønstre.
Vores erfaringer var vi max. kunne holde ca. 100 grader på vinden, ellers måtte vi gå eller vente, så det vil sige hvis vi have en vind fra 180 grader kunne vi køre fra 80-280 grader.
Kiten styres, med en bar, som man hægter i en sele, der ligner en klatrersele, den dækker bare hele røven, så man kan sidde noget mere i den. Baren har en blå og rød side / Højre og venstre side, meget simpelt når man trækker i venstre side, drejer den til venstre, trækker man nedad samtidigt dykker den til venstre, osv. I midten har den to liner ud, som er bremse line, hvis man strammer dem op, tager man luft ud af cellerne, så den falder til jorden. Når man kommer i vaskeligheder, kan man trække midterliner til sig, hvis det ikke virker, har man en sikkerhedesudløser under baren, som gør midterliner bliver for lange, så kite også falder til jorden, hvis man stadig bliver trukket det ud af, er der et håndtager det slipper baren og kiten fra ens sele. Lyder nemt, men man skal virkelig være forudseende for at nå at bruge sikkerhedsudløser når det går galt, fordi det går rigtigt stærkt.
Når man skal lette med kiten, lægger man den nu, bremser midter linerne ca. halvt, så den fanger luft og bliver lidt bærende, men ikke nok til at flyve, når man så er spændt for, slækker man midter linerne og giver et træk i baren, så letter kiten, så skal man bare være klar til at styre med det sammen, jo mere det blæser, jo mere skal man søger for at dreje den væk fra vinden, når man starter, for at undgå at få et ordentligt huk.
Når man vil stoppe og holde pause, strammer man midter linerne op, så falder kiten sammen og går mod jorden, det er meget med føles man skal stramme op, så den går pænt til jorden, så linerne ikke filtre. Når man så holder pause, trækker man midter liner til, så kiten står lige som når man skal starte.
De liner Kiten hænger i, kan man skifte, vi fløje mest med 25, 40, 60 meter liner, det meste af tiden var det 40 meter, de afhænger af vindens kræft og højde.
Ellers skifter man mellem kite størrelse, vi have 3½, 6 og 8½ m2 med. Den “lille hurtige”, “flyderne” og den “uventede dræber”. Historier følger senere!!!
Vores pulke var så spændt fast i selen som baren og kite sad fast i, så man selv nærmest stod i mellem det hele.
Så kom tiden endelig hvor jeg kunne sætte mig ned i min egen, ArrowPlay kajak, efter flere test ture i løbet af sommeren, både i den og mange andre modeller. Men ArrowPlay er den jeg har siddet absolut bedst i og har nemt ved at finde kant og lege i. Så jeg har fået mig en carbon model, så jeg glædede mig til at prøve den, læs min tidligere test her.
Nu glæder jeg mig bare til at få roet en masse tur her i løbet af vinteren. Min første tur, gik fra Nørresundby (Ålborg) hvor jeg sejlede mod NV op af Limfjorden og sejlede ind i Ryå, en flot vinter dag, hvor vejret var med mig, ingen regn og vind. En flot dag og en flot tur op til Birkelse. En tur på 21 km og 3½ time, så var tiden gået og mit lift hentede mig.
Igen kan jeg kun opfordre folk til at komme ud, jeg selv synes nogle af min flotteste natur oplevelser, er på de årstider og tidspunkter, hvor folk ikke er så meget ude. Jeg mødte faktisk en kajak og et andet hold på 5, så nogen folk søger også oplevelserne.
Arbejder også på at lave en kajak tur til Østgrønland til sommer, i 10-14 dage, for interesseret, da jeg har mange kontakter i området, samt det er et fantastik område og befolkning, mere om det senere.
Hvorfor jeg først nu skriver om min ydrestøvler, er mig en gåde, fordi det har været en af mine absolutte ynglings ting på vinterture siden 2007. Men kom lige til at tænke over dem.
Når man er på vinterture, er problemet ofte om morgen, når man går rundt og pakker telt ned, at man får kolde tær fordi ens støvler er nede i sneen hele tiden. Det samme sker om aften, når man stopper og skal sætte telt op. Derfor har mange en svær vinterstøvle, som Soral / Sorel, med til at stikke i om aften, og når man skal ud og tisse osv. De vejer en del, men er dejlig varme. Men hvis man køber Snescooter støvler, kan man få dem så store at ens skistøvler passer ned i dem. Så om morgen når man skal ud, så trækker man dem uden på ens tørre og varme støvler, så er ens tær dejlige varme, det tager under et min at tage dem af og lægge dem væk. Det sammen når man stopper om aften, så kan man tage dem frem og tage dem på, så snart man spænder skien af og igen har man varme tær. De dage, hvor ens sokker er våde af sved, og man bliver nød til at få tørre sokker på, tager man bare tørre sokker på og ens tykke telt sok på, og trækker snescooter støvlen ud over. De er lidt løse, men man skal ikke gå langt. Man kan med fordel, lave et par såler i liggeunderlag, som man kan lægge i når man ikke har skistøvler på i dem.
Det sammen hvis man får et længer stop i løbet af dagen, hvis man er mange af sted, så hurtigt på med snescooter støvler og sin dunjakke, så man holder varmen.
De bedste penge jeg har brugte i mange år. Det mærke jeg bruger er Neos, The Navigator 5TM STABILicers®, købt i Norge, se producentens hjemmeside her
På vores tur “Thule til Thule” var en af vores store mål, Thulevarden, det var en kæmpe oplevelse at kommer der til (læs historie her).
Efter at havde siddet ved Varden en god time, gik vi ned igen, og forsatte ned igennem Vildtland, i stedet for at gå uden om og nedover Adam Bierings Gletcheren, som var meget ujævn.
Turen ned igennem Vildtland blev meget flot, vi kunne følge et stort elvleje, hele vejen, fra sø til sø. Vi gik den samme dag, ca. 15 km mere ned igennem Vildtland til vi kom til den første sø. Næste dag gik vi ca. 40 km på 16 timer, vi faldt ca. 400 højde meter, så pulkene kørte godt. Elvlejet gik fra at være meget bredt til meget smalt, hvor sneen var blød, men det meste af vejen var føret godt. Vi så en masse dyrespor, en snehare og 5 moskusokser på vejen. Det blev også til et middagshvil, på en lille sø, hvor Adam Bierings Gletcheren gik ud i, igen meget flot. Den sidste dag var der 5 km ud, en tur der tog 7 timer, fordi elvlejet fulde Gletcheren ud, så det blev et en canyon, som var meget smal og sten fyldt, men stadig meget flot. Men det kan du selv se her på videoen.
18 visitors online now 18 guests, 0 members Max visitors today: 18 at 08:14 am UTC This month: 29 at 09-06-2010 02:52 am UTC This year: 62 at 07-10-2010 12:06 pm UTC All time: 62 at 07-10-2010 12:06 pm UTC
Recent Comments