Kajakturen til Nordøstgrønland, har skabet meget mere interesse end jeg turde håbe på. Så de første samtaler med mulige deltager er i gang. Bliver meget spænende at gense Nationalparken i kajak, bare at kunne sejle rundt i den specielle natur, se sæler, hvalroser, div. fugle, moskusokser, osv. helt tæt på.
Det kribler helt i mig, for at komme ud og svinge pagajen i det Nordøstlige Grønland igen. Ligge i telt, og se efterladen skaber af tidens boliger, fra eskimo teltringe til deres vinterboliger, over til de gamle fangstmandshytter, til nutidens boliger ved Sirius.
Se mere på www.diteventyr.dk om turen her i 2010. Eller kontakt mig hvis der er spørgsmål eller du vil med.
Jeg er meget glad, for efter en del tanker, forberedelser, beregninger, m.v. endelig at kunne udbyde en kajaktur, til verdens størst Nationalpark i Nordøstgrønland. Det er med glæde at vi i dit eventyr og KTC, har fået sat en tur op. Det er ikke en billig tur, men transport udgifterne i disse øde egne er enorme.
Men til gengæld, kan man opleve en enestående natur. Med hvalrosser, sæler, moskusokser, m.v. Se Sirius Hovedkvarter, gamle eskimo pladser, fangstmandshytter, osv. der er så meget historie at man bliver blæst bagover. I en natur der er så storslået.
Jeg kunne blive, ved. Jeg glæder mig bare til at vise nogen dette fantastiske område, læs mere her.
Ellers kan der arrangeres kajakture, stort set alle steder i Grønland. Især Østgrønland ligger vores hjerte nær og her har vi mange kontakter. Se mere på dit eventyr
Dit eventyr og KTC har lavet et unikt samarbejde. Der gør vi kan forsætte med at give folk en unik tur over indlandsisen på Grønland, vi har ledet over 50 personer over isen, med 100% gennemførelse, men det har koste en del sved og arbejde. Men et rigtigt eventyr er det blevet for alle. Det kræver en del, men vi søger for at folk kan forberede sig bedst muligt samt får fat i det rigtige grej. Lige ledes, tager vi 4 trænings dag før turen, så alle kender sikkerheds procedure. Samt vi får styr på skiteknik og alt vores grej der skal med over isen.
Her er en lille video historie om Danmarks Ekspeditions Varde i Independence Fjord. Kommer meget mere om den og vores historie, i min nye bog, i det nye år.
Kite gave vores ture en helt ny demission. Det en sjov måde at bevæge sig på. Det stille nye udfordringer til en selv og grejet. At kite med en 15-20 km/t over isen, giver utroligt mange vibrationer og er meget hård ved grejet, så man skal pakke godt. Vores kombination med at skulle kite oog gå over land også, gav nogle store udfordringer, fordi når man skal slæbe alt selv, så vejer kite udstyret i sig selv omkring 15 kg, samt man har ekstra solide kasser til kamera og andre vigtige ting, så man bliver tung, når man går.
Kite er en god mulighed for at transporter sig over lange afstande, men det bedst at vælge en ting, og undgå at skulle gå med læsset, men når det sagt, så gør jeg det andet igen, fordi, det er meget mere interessant på land og gå ved historiske steder.
Herunder er der lidt mere om hvad en kite er og hvordan den fungere, til slut er der billeder med musik, se også min tidligere video om kite her.
Kite er lige som en faldskærm / paraglejder, den er lavet i samme stof, der er så lavet en masse celler, med net foran, så vinden kan fylde dem og på den måde skabe en fast vinge / drage. Når den kommer op i luften og flyver fremad så fyldes cellerne med luft og gør den bliver bærende. Man flyver den rundt i 8 taler, på den måde begynder den at trække en. Så det bare om at læse vinde, mærke hvor kiten trækker mest og holde den i det område, og det kan godt være man skal flyve nogle mærkelige mønstre.
Vores erfaringer var vi max. kunne holde ca. 100 grader på vinden, ellers måtte vi gå eller vente, så det vil sige hvis vi have en vind fra 180 grader kunne vi køre fra 80-280 grader.
Kiten styres, med en bar, som man hægter i en sele, der ligner en klatrersele, den dækker bare hele røven, så man kan sidde noget mere i den. Baren har en blå og rød side / Højre og venstre side, meget simpelt når man trækker i venstre side, drejer den til venstre, trækker man nedad samtidigt dykker den til venstre, osv. I midten har den to liner ud, som er bremse line, hvis man strammer dem op, tager man luft ud af cellerne, så den falder til jorden. Når man kommer i vaskeligheder, kan man trække midterliner til sig, hvis det ikke virker, har man en sikkerhedesudløser under baren, som gør midterliner bliver for lange, så kite også falder til jorden, hvis man stadig bliver trukket det ud af, er der et håndtager det slipper baren og kiten fra ens sele. Lyder nemt, men man skal virkelig være forudseende for at nå at bruge sikkerhedsudløser når det går galt, fordi det går rigtigt stærkt.
Når man skal lette med kiten, lægger man den nu, bremser midter linerne ca. halvt, så den fanger luft og bliver lidt bærende, men ikke nok til at flyve, når man så er spændt for, slækker man midter linerne og giver et træk i baren, så letter kiten, så skal man bare være klar til at styre med det sammen, jo mere det blæser, jo mere skal man søger for at dreje den væk fra vinden, når man starter, for at undgå at få et ordentligt huk.
Når man vil stoppe og holde pause, strammer man midter linerne op, så falder kiten sammen og går mod jorden, det er meget med føles man skal stramme op, så den går pænt til jorden, så linerne ikke filtre. Når man så holder pause, trækker man midter liner til, så kiten står lige som når man skal starte.
De liner Kiten hænger i, kan man skifte, vi fløje mest med 25, 40, 60 meter liner, det meste af tiden var det 40 meter, de afhænger af vindens kræft og højde.
Ellers skifter man mellem kite størrelse, vi have 3½, 6 og 8½ m2 med. Den “lille hurtige”, “flyderne” og den “uventede dræber”. Historier følger senere!!!
Vores pulke var så spændt fast i selen som baren og kite sad fast i, så man selv nærmest stod i mellem det hele.
Så kom tiden endelig hvor jeg kunne sætte mig ned i min egen, ArrowPlay kajak, efter flere test ture i løbet af sommeren, både i den og mange andre modeller. Men ArrowPlay er den jeg har siddet absolut bedst i og har nemt ved at finde kant og lege i. Så jeg har fået mig en carbon model, så jeg glædede mig til at prøve den, læs min tidligere test her.
Nu glæder jeg mig bare til at få roet en masse tur her i løbet af vinteren. Min første tur, gik fra Nørresundby (Ålborg) hvor jeg sejlede mod NV op af Limfjorden og sejlede ind i Ryå, en flot vinter dag, hvor vejret var med mig, ingen regn og vind. En flot dag og en flot tur op til Birkelse. En tur på 21 km og 3½ time, så var tiden gået og mit lift hentede mig.
Igen kan jeg kun opfordre folk til at komme ud, jeg selv synes nogle af min flotteste natur oplevelser, er på de årstider og tidspunkter, hvor folk ikke er så meget ude. Jeg mødte faktisk en kajak og et andet hold på 5, så nogen folk søger også oplevelserne.
Arbejder også på at lave en kajak tur til Østgrønland til sommer, i 10-14 dage, for interesseret, da jeg har mange kontakter i området, samt det er et fantastik område og befolkning, mere om det senere.
Hvorfor jeg først nu skriver om min ydrestøvler, er mig en gåde, fordi det har været en af mine absolutte ynglings ting på vinterture siden 2007. Men kom lige til at tænke over dem.
Når man er på vinterture, er problemet ofte om morgen, når man går rundt og pakker telt ned, at man får kolde tær fordi ens støvler er nede i sneen hele tiden. Det samme sker om aften, når man stopper og skal sætte telt op. Derfor har mange en svær vinterstøvle, som Soral / Sorel, med til at stikke i om aften, og når man skal ud og tisse osv. De vejer en del, men er dejlig varme. Men hvis man køber Snescooter støvler, kan man få dem så store at ens skistøvler passer ned i dem. Så om morgen når man skal ud, så trækker man dem uden på ens tørre og varme støvler, så er ens tær dejlige varme, det tager under et min at tage dem af og lægge dem væk. Det sammen når man stopper om aften, så kan man tage dem frem og tage dem på, så snart man spænder skien af og igen har man varme tær. De dage, hvor ens sokker er våde af sved, og man bliver nød til at få tørre sokker på, tager man bare tørre sokker på og ens tykke telt sok på, og trækker snescooter støvlen ud over. De er lidt løse, men man skal ikke gå langt. Man kan med fordel, lave et par såler i liggeunderlag, som man kan lægge i når man ikke har skistøvler på i dem.
Det sammen hvis man får et længer stop i løbet af dagen, hvis man er mange af sted, så hurtigt på med snescooter støvler og sin dunjakke, så man holder varmen.
De bedste penge jeg har brugte i mange år. Det mærke jeg bruger er Neos, The Navigator 5TM STABILicers®, købt i Norge, se producentens hjemmeside her
I forbindelse med vores samarbejde med Knud Rasmussens Hus, samt vores fælles skoleprojekt. Var det tid til at besøge skolerne igen og fortælle om vores tur. Først med spørgerunde i klassen der havde fulgte os, og senere foredrag for flere klasser. Tirsdag aften den 17. nov. holdt vi et åbent foredrag om turen i Hundested. Sjovt at fortælle igen, børnene havde mange gode spørgsmål og levede sig med fuldt ud. Samt dejligt at folk ville møde frem på en valg aften og deltage i foredraget, tak for de fine kommentar og jeres deltagelse.
Knud Rasmussen er en af vores forbilleder, derfor synes jeg at jeg vil vise, en lille video, om Knud Rasmussen, hans liv, hans ture, bl.a. I. Thule Ekspedition. Hvordan han og hans ture hænger sammen, med andre polarfare og kortnavne i dag. Videoen optog under ekspeditionen “Thule til Thule”
På vores tur “Thule til Thule” var en af vores store mål, Thulevarden, det var en kæmpe oplevelse at kommer der til (læs historie her).
Efter at havde siddet ved Varden en god time, gik vi ned igen, og forsatte ned igennem Vildtland, i stedet for at gå uden om og nedover Adam Bierings Gletcheren, som var meget ujævn.
Turen ned igennem Vildtland blev meget flot, vi kunne følge et stort elvleje, hele vejen, fra sø til sø. Vi gik den samme dag, ca. 15 km mere ned igennem Vildtland til vi kom til den første sø. Næste dag gik vi ca. 40 km på 16 timer, vi faldt ca. 400 højde meter, så pulkene kørte godt. Elvlejet gik fra at være meget bredt til meget smalt, hvor sneen var blød, men det meste af vejen var føret godt. Vi så en masse dyrespor, en snehare og 5 moskusokser på vejen. Det blev også til et middagshvil, på en lille sø, hvor Adam Bierings Gletcheren gik ud i, igen meget flot. Den sidste dag var der 5 km ud, en tur der tog 7 timer, fordi elvlejet fulde Gletcheren ud, så det blev et en canyon, som var meget smal og sten fyldt, men stadig meget flot. Men det kan du selv se her på videoen.
18 visitors online now 18 guests, 0 members Max visitors today: 18 at 08:14 am UTC This month: 29 at 09-06-2010 02:52 am UTC This year: 62 at 07-10-2010 12:06 pm UTC All time: 62 at 07-10-2010 12:06 pm UTC
Recent Comments