Selvforsynende

Selvforsynende, fælles hygge

Det har været sjovt og interessant at gå og se på alt de her dage. Naturen, mennesker, kulturen og de mange dyr. Det har været ekstra sjovt at følge med i deres landbrug, som landmandssøn er der en del der sidder fast. Det ekstra spændende her er, vi er langt tilbage i tiden.

Det er helt klart vigtigt for alle at være så selvforsynende som muligt. Landmændene håber selvfølgelig også på noget salg og indtjening.

Det er som at spole tiden utroligt mange år tilbage i Danmark. Her er ikke noget, der hedder maskiner i markerne, det er håndkraft og lidt hjælp fra dyr.

Vinteren sætter selvfølgelig en stopper for, hvad der kan laves i markerne. Men her i løbet af foråret, skal der nåes en masse ting før regnsæsonen.

Der er allerede sået en masse, længere nede i dalen, er det en del ris, nu her i alpine højder er det mere korn og majs, der er på markerne. Mange steder er de ved at lægge kartofler, som også er en vigtig ting her.

Markerne er generelt meget små terrasser, enkelte steder har de marker, men max. 100×100 meter. Langt de fleste marker er 1-3 meter smalle og 5-15 meter lange.

Den eneste hjælp, de får, er, når de pløjer med to okser. Ploven er af den slags vi så i stenalderen. Der er en lang pind med en enkelt spids, der går ned i jorden, dog moderniseret med lidt metal.

Alt andet er håndkraft med hakker eller små redskaber til at lue ukrudt væk. Næsten alt arbejde forgår foroverbøjet med begge hænder i jorden.

De afgrøder der er kommet fint op, lues der ukrudt nu, samt de bærer møg ud på markerne, og spreder det ud med hænderne.

Rundt om husene er der de fineste små køkkenhaver godt hegnet ind bag stengærde, hegn af tjørnebuske og træer, for at holde dyrene ude.

Det er køkkenhaver, der kan gøre Bonderøven misundelig, med alverdens ting som kål, ærter, bønner, gulerødder og meget mere.

De fleste af deres dyr går frit omkring, hønsene og ænderne er tæt på huset. Rundt omkring går geder, køer, okser, muldyr og græsser, ofte tager en hyrde dem væk fra byen så de ikke ænder afgrøderne. Andre gange står de på stald eller folde, så kommer bønderne slæbende med store læs af grønt til dyrene.

Bønderne slæber også masser af brænde hjem, vores guide siger det er status at have meget brænde liggende. Der laves også store læs af græs og halm til dyrene om vinteren og i regntiden.

Her længere oppe er der kommer rigtig mange Yakokser og heste, der går rundt i byerne som om de ejer den. De går også på besøg rundt omkring, det medfører ofte en del råben og de bliver smidt ud igen.

Det er interesant at se at yakokserne har brændemærker, eller øremærker af uldklumper i forskellige farver.

Selvforsynende, brændmærket Yak Okse

Det de ikke laver selv eller kan sælge bliver så fragtet op og ned på muldyrene.

Hjemme er der også meget at lave for dem, de skal rense afgrøderne, male det til mel og gøre det klar til opbevaring.

Så hver dag kan vi følge livet på gårdene, og hvad der er årstid for nu. Fordi til juni kommer regntiden og det er tid til indearbejde og tømmer arbejde.

Efteråret går med høst og gøre klar til vinteren.

I dag har vi haft en skøn dag i strålende sol og fantastik natur, med udsyn til det store bjerg Manaslu og dets to karakteristiske toppe. Vi har gået i gammel skov, sletter og meget sne. Der er rigtig meget sne her for årstiden.

Vi kom meget hurtigt til Sama, hvor vi skal være for ikke at stige for meget i højden. Efter en let gang frokost. Gik guiden og os en tur, først til et Buddistisk tempel, så videre op til en stor gletcher sø. Vi ville have gået til Manaslu Basecamp, men guiden sagde nej, af gode grunde. En del aften nedbør de seneste dage i kombination med høj sol i dag, har gjort at lavinerne har væltet ned i dag. Det har skabet en lille flod bølge, der har skyllet broen væk på vores videre færd. Det har givet en del udfordring for en del i dag. De fleste var kommet over fra morgenstunden, før det skete. Det sætter der hele lidt i perspektiv. Vi skal ikke tag chancer.

Vi nåede også en god bytur, hvor vi kunne studere denne spændende kultur og dem os.

Tine og Erik

Dag 7
Torsdag 9. April
Vandretid: 0750-1050, små hvil og politikontrol. Gik en lang tur over middag
Start: Lho
Slut: Sama
Rute: Lho, Shyala, Sama. Tur over middag, til tempel, gletcher sø og en god rundtur
Vejr: -2 til 15 grader. En masse sol, meget lette skyer, høj sol, let vind. Nu er vinden kold, så kun varmt i læ.

Selvforsynende, morgen hygge i varmen

Selvforsynende, der er statig meget sne

Selvforsynende, de flotte bjerge

Selvforsynende, bederuller

Selvforsynende, besøg ved glecher sø

Selvforsynende, fugle

Selvforsynende, hyggelig landsby

No comments yet.

Skriv et svar