Var ikke min bedst nat i nat, vågnede mange gange, min hænder sov og mærkelige drømme.

Var ikke helt frisk til morgen, men jeg stod op og begyndte at pakke for alvor til overbæring.

Det kræver altid lidt tid at få det organiseret, der er også god tid til at fortryde alt det lort, vi har med.

Klokken 9 fik jeg gradvist liv i Karen, så jeg kunne få hende smidt ud og lege. Først når alt var pakket og teltet taget ned, kunne jeg dele det hele ud i læs. Jeg måtte bide i det sure æble og lave 6 læs og ikke 5 læs som forventet, de to elggevir (20 kg ca.) gør lidt.

Vi begyndte at gå frem og tilbage. Gik ca. 250 meter frem og lagde første læs og så fremdeles. Sidste læs gik jeg direkte videre med til et nyt depot.

Karen var jeg meget overrasket over, hun gik med på de fleste ture og tog lidt. Nogle af gangene gik hun med Dino, men hun fik lidt knubs da hun blev væltet og trukket ind i træer. Mange af gangene bandt jeg Dino ved det ene depot, mens vi gik frem og tilbage.

Efter 2 timer, var vi ved den store foss, hvis jeg havde ville tage chancer, kunne jeg padle her til, men ikke med Karen.

Vi sad og fik lidt frokost, pludselig sprang Dino og sagde VUF, længere nede af stien kom 4 unge Svensker vi lige talte meget kort med, 2 drenge og 2 piger, lokale her fra. Han sagde jeg skulle de 2 km ned ialt, før vandet er stille igen.

Det var bare videre, det var pænt varmt, så sveden løb. Jeg blev nød til at have myggejakken på, selv om vi var heldige, at der kun var moderat med myg i dag. Jeg blev stille og roligt slidt. Stien var noget ringere, end jeg havde forventet, det er mere en dyreveksel end en sti, og det går igennem blandet tæt skov, og der er en del mudder. Jeg var bare glad og Karen hygge sig så godt i det. Hun spurgt igen og igen, om hun gik mere end på sidste tur. Hvilket hun selvfølgelig gør.

Ved 14 tiden havde vi alt grej samlet ud for en lille bisti, som så ud til at gå ud til den store foss, der skulle vi da ud og kikke. Vi snuppede vandposerne med, fordi ville slå lejr ved næste depot.

Ude ved fossen var der et shelter, og her var de 4 svensker, vil skyde på de er først i 20’erne. Vi blev kaldt over, jeg blev tilbudt lidt røget ren og fik en ørred i sølvpapir med. Vi fik en lidt længere snak. De skulle lige høre om de havde hørt rigtigt, at vi havde været afsted i 24 dage. De kommer 5 km her fra, og var på en lille hyggetur herude. Super flinke mennesker. Det var især en jeg snakkede med, med rigtig overskæg, skovmandsskjorte, snus, kniv og blå, så bliver det ikke mere Svensk friluftliv for mig. Karen stod genert bag ved, da hun har svært ved at forstå svensk. Jeg sagde tak for snakken og ørreden. Vi tog lidt vand og gik tilbage.

 
Jeg var så glad for, at området var blevet mere åbent og stien bedre. Så vi gik frem til sidste depot for i dag. Fik lige en øretæve, fordi stien blev virkelig lille, og vi kom ind i et tæt område. Efter en 300 meter slog vi telt op, Karen blev og lagde underlag ud, så kunne jeg hente de andre læs, mens Karen pakkede lidt ud under vejs. Måske mere bare smide tingene rundt i teltet. Klokken 15.15 kunne jeg sige det var den dag. Det kan da godt mærkes, har gået 1,2 km i luftline frem, har 700 meter igen i morgen.


De 1,2 km med 6 læs er 13,2 km ialt, fordi der er 6 ture frem ved hvert depot og 5 gange tilbage. Så ud af de 13,2 km er de 7,2 km med tungt læs, alle læs er noget på ryggen og noget foran eller i armene.

Karen har leget sig igennem det, fordi hun ser meget ”Nørd” i Ghana, hvor de går med ting på hovedet. Det vil hun også, så hun går med fueldunken, en plade og sig egen rygsæk. Fedt hun gider, det havde jeg ikke forventet.


Mit bløde hjerte og bløde person, smeltede også helt, fordi nogle gange på vejen tilbage efter nyt grej, kom hun op og tog min hånd, så vi kunne gå hånd i hånd, selv om det er meget upraktisk på de små stier.

Vel i lejren, var det lige tids nok, de første dryp var landet et stykke tid, nu kom regnen.

Det tager altid et godt stykke tid, at indrette, lave varmt vand (blev på brænderen i dag) og bare gøre det hyggeligt. Vi begge var i bad med lidt varmt vand igen. Karen brokkede sig over hun ville fryse, men hun hoppede rundt og plaske, ren råhygge, med et bad.

Her til aften har jeg nydt den lækre ørred, vi har som altid været i skole, tegnet og råhygget. Nu er det iPad tid igen.



Vi var super heldig at se en stor flot tjur, han lettede her i skoven lige før lejrpladsen, Karen blev helt forstrækket over den store fugl.

Erik

Dag/Lejr: 24/22
Dato: 2. juli
Km (grov luftlinie):1,2 km overbæring = 13,2 km (Ialt 138,8 km)(vandret ialt 87,9 km)
Overbærings tid (med pauser) gået: 10.05-15.15
Højde: 323 meter
Pos: 67 27 517 / 21 46 970
Vejr: 10-15 grader. En masse sol, lidt skyer til kl. 13. Her fra flere og flere skyer, regn fra kl. 15.30. Vindstille her i skoven.

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Indlægget er opdateret: 19. februar 2021

Bøger for børn og voksne og børn i naturen og friluftsliv, af Erik B. Jørgensen