Sikke en aften igår. Jeg måtte ud og kaste op endnu en gang. Min datter var meget omsorgsfuld, ”Far jeg er meget slik sulten” tak!

Da jeg fik hende lagt i seng kl 21.30. Fik jeg mig selv puttet med en pose tæt på mig. Så snart drømmeland ankom, fik jeg en god nat.

Morgenen var smuk og solrig, vi fik pakket og begav os afsted igen, vi fulgte vejen igen, efter en km, tog vi en lille side vej, ud til en vendeplads, her fra gik en lille sti, der ikke var på min gps.

Vi fulgte stien for at se hvad eventyr den bød på. Efter en 500 meter kom vi over en fin lille bæk, kort efter fandt vi en lejrplads. Jeg slog telt og Karen legede i hængekøjen. Jeg pakker altid alt ud med det samme, så er alt klar, hvis vejret eller situationen ændre sig. Vi fik hentet vand og spist en gang knækbrød.

Nu var vi klar til hygge vandring. Jeg havde Karens rygsæk på, med kamera, lidt tøj, godteposen og vand. Vi gik videre af den lille bitte sti.

Området vi gik i blev bare flottere og flottere. Vi kom op i et område med store gamle grantræer og masser af luft mellem træerne, her fra masser af småfugle, så lige skyggen af en rovfugl.

Senere kom vi ned til moseområder, undervejs støtte vi på 2 stk. jagt platforme, til elgjagt. Stien endte ude i en stor mose, efter en time vendte vi om.

På vejen hjem, gik vi lidt af en anden sti, der så ud til at løbe videre op i bjergene. Stien er som en dyreveksel, ikke ret stor.

Vi holdt lidt pauser undervejs og kom hjem efter en super hyggelig tur, et par timer efter. Karen havde elsket det. Jeg fandt også et fint lille rengevir, vi har med os.

Igår har Karen selv forslået vi padler lidt mindre og så går en længere tur hverdag, nu må vi se når vi er tilbage, kunne være super fedt, hvis hun gider.

Eftermiddagen ved teltet, gik med vedligeholdelse, jeg skulle sy lidt på hunderygsæk og sele. Karen har leget helt vildt på hængekøjen.

I teltet har det været standard, lege, skole og iPad. Jeg har ikke taget skolebøger med på vandreturen, så jeg tegner selv opgaver i Karens tegnebog, som vi også sammen har tegnet i.




En super dejlig dag, jeg er frisk igen. Karen siger dog forsat hun har ondt i maven, men jeg kan ikke mærke det på hende.

I morgen begynder vi at gå retur, samme vej, da der ikke er mange muligheder her.

Erik

Dag/Lejr: 21/20
Dato: 29. juni
Km (grov luftlinie): 8,5 km vandret (vandret ialt 76,9 km)(padlet i kano ialt 114,1 km)
Vandre tid (med pauser): 09.45-11.00 og 12.30-14.30
Højde: 402 meter
Pos: 67 32 813 / 21 15 329
Vejr: 10-17 grader. Masser af sol, få skyer. En let til frisk vind nord.

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Indlægget er opdateret: 19. februar 2021

Bøger for børn og voksne og børn i naturen og friluftsliv, af Erik B. Jørgensen