Historie fra SIRIUS

Et af de eksempler jeg elsker, er hvordan man taler til hinanden, hvordan inddrager man en ny makker. Der skal ikke meget forskellig i tone, og den måde man siger ting på, før det kan blive misforstået og man går fra at være flinke, til en idiot.

Hvis folk bare ville tænke over hvordan, de siger ting til hinanden, i daglig dagen, så ville mange flere være mere glade.

Men når man køre derud af med sin hundeslæde, og hundene der render oppe foran, med halerne oppe, humøret i top. Man er på vej, på tur med sin ny makker, der skal læres op.

Når man her i staten skal inddrage sin makker, kan det gøres på mange gang, f.eks. når man skal køre op igennem en dal. Så kan man sige det på mange måde. Eks. 1. “Vi køre op gennem slugten, venstre om stenen, og slå et S-sving derefter. Du er klar til at bremse hunde hvis jeg skal frem og se, klar, vi køre” eller man kan sige Eks. 2. “Når vi skal over her, tror jeg det vil være godt at køre op igennem slugten, venstre om stenen og slå et S-sving derefter. Hvad synes du?”.

Jeg ved at Eks. 1. ville jeg ikke føle mig ligeværdig, og føle mig lidt kullig. Eks. 2. derimod, vil jeg som ny, føle glæde over at blive spurgt, men da jeg ikke ved meget endnu, vil jeg skyde mig at sige, “ja, det synes jeg også” på nær hvis jeg som ny, så at der var et sne hul til venstre for stenen, så ville jeg sige det. Til glæde for begge to.

Det her er et lille eksempel, som desværre, sker i mange afskygninger, rundt omkring, hver dag. Det kunne mange lære en masse af, især mellemleder og leder rundt omkring.

Erik