Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Nu starter et nyt eventyr snart igen! Denne gang “Far og datter i Vildmarken – 45 dage i Nordsverige”.
Min datter og jeg skal simpelthen på tur igen. Nu er hun blevet 6,5 år, så denne gang skal vi vandre lidt og tilbage i kanoen igen.
Du kan selvfølgelig som altid følge med på min blog, når vi drager mod Nordsverige den 8. juni
Vi glæder os.
Læs meget mere om Far og datter i Vildmarken – 45 dage i Nordsverige her! 

Min plan og drømme denne gang, er at min datter skal lære en masse praktisk ting, vi skal lege med kort, kompas, bål, brænder, telt, primitiv overlevelser og først og fremmeste bare nyde det hele.

Vi skal ikke nå noget bestemt sted hen, det vi har “bare” 45 dage til at nyde naturen og eventyret.

Ruten, Nordsverige

Den grove plan er, at vi køre til Nordsverige op til Kiruna området. Her vil vi starte med at vandre fra Abisko, her vil vi vandre i fjeldene, bl.a. af Kungsleden, rundt om Kebnekaise (Sveriges højst bjerg).

Efter vandreturen, vil vi samle vores kano og depot op, nær byen Nikkaluokta, her fra vil vi padle ned af søerne og elven Kalixälven, et af Europas største uregulerede vandløb, det afvander 18.000 km2, før den løber ud i den Botniske Bugt.

Kort rute Nordsverige

Undervejs vil vi stoppe og lave små ture ud fra elven. Hvor langt vi når, er ikke vigtig. Vi har de 45 dage, hvor vi bare skal nyde naturen og få en på opleveren.

Det er planen, den ændre vi efter forholdene og lysten undervejs.

Nu skal der “kun” pakkes.

Erik

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Indlægget er opdateret: 11. januar 2022

Bøger for børn og voksne og børn i naturen og friluftsliv, af Erik B. Jørgensen