Evaluering, evaluering og evaluering. Nu!

Alt godt samarbejde handler kort sagt om at forstå hinanden og lære af det, man har gjort. Det kræver evaluering.

Evaluering har et dårligt ry i manges øre. Fordi folk tænker på det som noget negativt. Men det behøver det ikke at være.

Grunden til, at det er negativt for mange, er, at man evaluerer alt for sjældent, så tingene er kørt i hårdknude eller at ledelsen egentlig ikke er interesseret i at høre den ærlige mening.
Det kan du læse mere om her: ”Kan du sige din mening?”.

Efter min mening skal man evaluere meget ofte, og det behøver ikke at tage lang tid. De større evalueringer kan man tage efter en stor opgave, projekt, ordre osv. Ved at evaluere ofte, undgår man at gentage de samme fejl, man undgår konflikter og at misforståelser kører op m.v.

Ekstremekspeditioner og Jægerkorpset

Når vi tager kunder med over indlandsisen eller på andre ekspeditioner, så evaluerer vi hver dag. Det gør vi for, at alle er med på, hvad der sker og for at konflikter ikke kører op. Det vil sige, at vi hver aften samles i et telt til fælles spisning. Når vi har fået noget at spise, bliver folk så dejligt afslappede. Så læser jeg dagens dagbog, så de ved, hvad der er sendt hjem samt jeg viser, hvor langt vi er kommet, tegnet ind på et kort. Så fortæller jeg, hvad forventningerne er til i morgen, at vi f.eks. skal gå 7 timer eller 25 km. Så er alle med.

Dernæst siger jeg, hvordan jeg har det, og at jeg f.eks. synes, at telt 3 var for langsomme i morges, så vi andre blev for kolde, før vi gik, at tempoet var godt i dag osv. Bagefter kører det på skift at folk siger, hvordan de har det, og om de har noget, som er relevant for os andre at vide. Så kan en person f.eks. sige: ”Jeg havde lidt ondt i venstre lår i dag, derfor fik jeg lidt hjælp i dag. Jeg tror, jeg er o.k. i morgen. Jeg synes, det går godt, dog er Martin lidt langsom til at få handsker på efter pauserne”. Hvis folk ikke siger noget den dag, så vil jeg aldrig høre det. For folk kan ikke ”spare op”. Det, der bliver sagt, snakker vi om og får ud af verden samme dag.

Vi kender alle det, at vi er træt af nogen, så ser man alt, og pludselig kommer den sidste dråbe, der får bægret til at flyde over. Den ting, der udløser det, kan være en mikro-ting, så den, det går ud over, forstår det slet ikke.

Det undgår vi ved at evaluere hver dag.

Sådan gør vi aften efter aften.

I Jægerkorpset gør vi det endnu mere og systematisk. Hver øvelse, indsats osv. evaluerer vi. Samt hvis vi har været på en mission, så holder vi som patrulje ”den varme stol”, før vi tager hjem. Dvs. vi gennemgår alt, før vi rejser hjem. Vi starter fra forberedelserne, rejsen ud, missionen osv., og vi skiftes til at være i ”den varme stol”, hvor vi får at vide, hvad vi er gode til og dårlige til. Det er meget hårdt, men vi er sammen så længe, at alle ved, at det siges i kærlighed, så det er for alles bedste. Det er også her, folk siger, hvis der er ting, der ikke skal frem, når vi kommer hjem. Det kan være ting, som en kæreste ikke må høre eller andre ting.

Så når vi tager hjem, er tavlen visket ren, og vi kan fortsætte vores samarbejde.

Når vi så kommer hjem, så står hele ledelse fra Jægerkorpset klar til debriefing. Her går vi hele forløbet igennem igen fra forberedelserne, rejsen derned, mission, støtte hjemmefra, evt. overdragelse, rejse hjem osv.

På den måde lærer hele ledelsen af vores erfaringer.

Ofte har vi haft missioner, hvor kun en eller få patruljer har deltaget, så på den måde kan alle lære af fås erfaringer, ligesom vores retningslinjer, vores måde at træne og reagere på løbende kan rettes til.

Selv mine egne ture prøver jeg at evaluere bagefter: Hvad var godt, dårligt, hvilke veje skal jeg gå fremover?

Derfor er mit råd: Hold evaluering ofte, så I kan lære af hinanden, så I undgår konflikter og så I kan drage læring fra få til hele organisationen. Men det kræver øvelse, respekt og tiltro til hinanden at åbne op.

Det er aldrig for sent at starte, så spring ud i det.

Erik

, , , , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar