Den perfekte lejr


Endnu en dejlig nat her oppe. Dog var vores ø ikke så god, da der ventede en ordenligt stak sultende myg på os, så snart vi kom ud. Så glæden var stor da vi padlede videre, på den her store del af Kalixälven, det er nærmest en stor sø her.

Vi har ikke vildt travlt de sidste dage og vejrudsigten, lovede torden byger lokalt. Derfor var dagens plan at undersøge alle de øer vi padler forbi, og kom den perfekt lejr, så ville vi stoppe.

Vi tjekkede de første øer på vej der ned af, de var alle godt groet til. Det gjorde faktisk ikke det store, jeg ville også gerne lidt videre.

Det var super dejligt i dag, fordi Karen legede løs ude foran, først med hånden i vandet, så kom de sørglige rester af sommerfuglenet frem, der blev samlet løst græs, siv og bundplanter og selvfølgelig snakket løs uden foran.

Vi næremede os endnu en ø, pludselig kunne jeg se et lille tag der inde, vi padlede der hen og stille og roligt dukkede et lille side shelter op, foran og på den anden siden af øen, kom den fineste sandstrand frem. Vi gik i land, her var dejligt, selv mellem træerne var der lyst og dejligt. Karen råbte, ”Det er den perfekte lejr”. Som lovet blev vi her, efter sølle 2,3 km og 45 min. Det er dejligt, hvis vi også kan få nogle dejlige dage her mod slutningen. Først holdt vi dog fotomik, hvor jeg sprang ud og ind af kanoen for at få lidt billeder af os der padler.


Så kom kommandorene fra Karen, ”Far nu finder du gryder og skåle til mig”, der skulle laves sandslotte.

Jeg pakkede ud igen, føler jeg har gjort det nogle gange nu. Først byggede Karen sit sandslot og huse, for at trampe på det. Her efter byggede hun huller i skoven, da der er en masse gode pinde og træstammer til det.

  

Mens vi gik og hyggede, trak skyerne mere og mere sammen, der kom de mørkeste skyer kravlende. Derfor havde jeg sat tap/pressening op og gjort klar.

Heldigvis gik vi fri for de største torden byger. Torden ruller i det fjerne. Vi har kunne nøjes med små byger, uden den store regn, helt perfekt.

Vi har hygget i teltet i mens, med at spise, tegne, spille kort, leget flymaskine, haft slåskamp og Karen nyder at måtte få lidt internet og se noget ”Nørd” fra DR, ud over de afsnit hun har haft med.

Sidst på eftermiddagen, har Karen rigtigt været ud og lege, hun leger køkken i shelteret, mens det drypper. Jeg og Dino har fået leget lidt på stranden. Af en regnvejrs eftermiddag, har det været helt perfekt. Og sørme om der ikke var en seddel med en hilsen til mig fra min kæreste.

  
  

Skole

Nu når vi skulle så lang tid på tur og Karen skulle have 3 uger fri fra skole, havde vi besluttet at lave skole undervejs på turen.

Jeg havde været i boghandlerne og købe 3 lektiebøger, ”Lær at skrive”, ”Lær at stave” og ”Lær at regne”. Jeg købte også to læs let bøger.

Undervejs på vores tur 5-6 dage om uge, har Karen og jeg så lavet et par sider i lektiebøgerne og læst et par sidder i bøgerne. Bøgerne har Karen læst et ord af gange, så har vi gentaget hvert ord og her efter hele sætninger.

Da lektiebøgerne var slut, her de sidste uger. Har vi lavet det i vores tegnebøger, jeg har lavet ord og billeder, sat ord hun skal stave og vi har lavet regne stykker. Vi snakker en 10-20 minutter ikke mere. Det har kostet lidt kampe, men det har været en dejlig ting at have og prøve at vende Karen til man altid skal lære.

Jeg har også lavet ”Friluftskole”, jeg ville gerne lære Karen nogle færdigheder. Vi har været omkring rigtig mange ting. en del. Vi har leget med kort og kompas. Så har jeg lært Karen betegnelser for terrænet, eksempelvis ”horisont”, ”kap”, ”pynt”, osv., som Karen elsker at bruge, når vi er på faten.

Så er der selvfølgelig alt lejrliv med bål, telt og hvad der ellers hører til. Det tænker jeg ikke så meget på som “skole”, men mere hverdagen, hvor jeg fortæller om hvad vi gør, hvorfor vi gør det og hvordan vi gør det. I dag blev jeg f.eks. meget glad, da Karen kom gående, tog stængerne til teltet, da jeg havde taget dem ud, foldede dem sammen og lagde dem i posen. Alt sammen uden, jeg havde bedt hende om det eller noget, det var bare naturligt for hende.

Der er stadig mange ting, jeg gerne vil lave og dele med hende. Det må vi følge op på i fremtiden.

Det har været dejligt at have flere forskellige former for læring på vores tur. Meget har kunnet inddrages som en helt naturlig del af vores daglig dag. Jeg håber, at det vil komme Karen til gavn frem over.

Erik

P.S: Nu render Karen rundt og tager video af sig selv, uden for😀

Dag/Lejr: 42/38
Dato: 20. juli
Km (grov luftlinie): 2,3 km (Ialt 313,9 km)(vandret ialt 87,9 km)
Padle tid (med pauser) padlet: 09.45-10.30
Højde: 30 meter
Pos: 66 06 168 / 22 45 441
Vejr: 8-17 grader. Formiddagen en del sol, fra middag og frem, en del byger. Torden i det fjerne. Vindstille til frisk vind, forskellige retninger, alt efter bygerne.


Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

One Response to Den perfekte lejr

  1. Morten juli 20, 2015 at 22:54 #

    Hold kæft det ser hyggeligt ud.

Skriv et svar